Mere national end Front National

Nicolas Sarkozy har planket store dele af Marine Le Pens program i forsøg på at generobre Élysée-palæet ved næste års franske præsidentvalg. »Vores identitet er truet,« hævder han i sin nye bestseller.

Sarkozys kampagne er sat i scene som et »korstog« mod Frankrigs multikulturelle fjender.Den strateg skruer han næppe ned for, efter at anklagemyndigheden mandag anbefalede at rejse tiltale i en sag om ulovlig finansiering af valgkampagner. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke noget portrætfoto på forsiden af Nicolas Sarkozys seneste bog. I stedet får titlen – »Tout pour la France« (Alt for Frankrig, red.) – lov at brede sig i blåt på en hvid baggrund. Bortset fra det sidste »t« i »tout«, som er trykt i den tredje franske nationalfarve, rød.

Men er det bare et tilfældigt bogstav, der strategisk placeret straks fanger læserens blik? Knap var bogen forleden kommet på gaden som led i lanceringen af Sarkozys kandidatur ved næste års præsidentvalg, før debatten brød ud i de sociale medier.

»Er det kun mig, der øjeblikkeligt og instinktivt kommer til at tænke på et kristent kors,« spurgte en Twitter-bruger.

Svaret var nej, og mens den i Frankrig altid eksplosive diskussion om religiøse symboler tog fart, kunne den tidligere præsident sætte endnu et par point ind på opmærksomhedskontoen. Under alle omstændigheder er den subtile leg med bogstaver og symboler næppe tilfældig.

Sarkozys kampagne er sat i scene som et »korstog« mod Frankrigs multikulturelle fjender. En overraskende rabiat strategi, som han næppe skruer ned for, efter at anklagemyndigheden mandag anbefalede at rejse tiltale i en sag om ulovlig finansiering af valgkampagner. Med overhængende risiko for at ende på anklagebænken bliver det endnu sværere at slå meningsmålingsfavoritten Alain Juppé ved de konservative Les Republicains’ primærvalg sidst i november. Og eneste udvej i kampen mod den mere centrumorienterede Juppé er formentlig at skærpe den nationalkonservative kurs, som Sarkozy stikker ud i »Tout pour la France«.

»Vores identitet er truet, og tiden er inde til at blæse til stålsat kamp mod multikulturalismen, efter at franskmændene de seneste fire år har lidt under mindretallenes tyranni,« lyder hans diagnose i bogen.

Det er imidlertid især Sarkozys forslag til behandling af Frankrigs – efter hans mening – i særklasse alvorligste problem, som har givet anledning til polemik.

I forlængelse af de seneste ugers debat om burkinien vil den konservative leder ikke blot bandlyse helbadedragten, men udvide et eksisterende forbud mod at bære islamisk slør i skolesystemet og den offentlige administration til også at omfatte universiteterne og det private erhvervsliv. Kvinder, som gentagne gange forbryder sig mod reglerne, skal kunne fratages offentlige ydelser.

Sarkozy vil desuden afskaffe menuer uden svinekød i skolekantiner som led i en »ny national pagt om assimilering«, der skal afløse den mislykkede integrationspolitik.

Retsstat efter behov

Men det er imidlertid i retspolitikken, at han for alvor skruer bissen på.

»Retsstatens principper er ikke hugget ud i sten for tid og evighed, men en levende mekanisme, som bør tilpasses hver epokes behov,« skriver Sarkozy i sin bog.

Og denne epokes behov er en totalkrig mod Islamisk Stat og jihadisme, hvor målet helliger midlerne. Derfor vil den konservative leder skabe en særlig jurisdiktion uden generelle retsgarantier i forbindelse med terrorhandlinger samt oprette interneringslejre, hvor radikaliserede kan spærres inde alene på grundlag af mistanke.

Samtidig skal det gøres markant sværere at opnå fransk statsborgerskab, og retten til familiesammenføring skal suspenderes, indtil der kommer fælles europæiske regler på området.

Mange af forslagene er klassiske Front National-mærkesager. Og selv om det kommende præsidentvalg – ifølge Sarkozy – »ikke handler om højre, venstre eller centrum, men om at lytte til folket«, bejler han tydeligvis til det højrepopulistiske partis gennem de seneste år voksende vælgerskare.

Hvis Marine Le Pen og hendes folk er bekymrede, skilter de imidlertid ikke med det. Næstformand Florian Philippot minder om, at Sarkozys troværdighed er lav, efter at han som præsident fra 2007 til 2012 tillod rekordhøj immigration og fremmede multikulturalismen ved at oprette et særligt muslimsk råd.

En anden Front National-leder, Sébastien Chenu, ser ligefrem Sarkozy som »vores bedste billetsælger«.

»Hvis han taber primærvalget, overtager vi hans vælgere. Hvis han vinder, vil opportunismen være så himmelråbende, at folk slutter op om Marine,« siger han til Le Figaro.

Det vil vise sig. I første omgang er Sarkozy, som for blot to år siden henslæbte tilværelsen som politisk førtidspensionist, tilbage dér, hvor han befinder sig allerbedst: I mediernes rampelys og som centrum for en ophedet debat, der vækker såvel forargelse som begejstring.