- Mere livstruende end noget andet

En orkan med vindstød af dødbringende kraft rammer det nordøstlige Australien lidt over middag.

Cyklonen Yasi (top) nærmer sig  det nordvestlige Australien. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den kraftige orkan Yasi, der er på vej mod det nordøstlige Australien, er blevet opgraderet til det højeste niveau for denne type vejrfænomener.

Den kan nemt koste menneskeliv og forårsage omfattende materielle ødelæggelser, siger de australske myndigheder.

- Eftervirkningerne bliver med stor sandsynlighed mere livstruende end noget andet gennem de seneste generationer, siger Australiens meteorologiske institut.

Tusinder af mennesker er blevet evakueret i staten Queensland, hvor miner, jernbaner og havne er blevet lukket ned forud for orkanens ankomst.

Orkanen ventes at ramme Queensland med vindstød på 280 kilometer i timen og det i et område, der endnu ikke er kommet sig efter de seneste måneders voldsomme oversvømmelser.

Yasi har en storm som fortrop, der er 650 kilometer lang, og en kerne med en diameter på 35 kilometer.

Orkanen Yasi befandt sig tidligt onsdag godt 650 kilometer ud for Australiens nordøstlige kyst og ventes at gå i land klokken 22.00 lokal tid (klokken 13.00 dansk tid onsdag).

- De næste 24 timer bliver mildest talt rædselsfulde for beboerne i de udsatte områder, siger premierminister i Queensland, Anna Bligh, der kalder orkanen "den mest katastrofe storm, der nogensinde har ramt vores kyst".

- Brug ikke tid på at pakke tasker, grib fat i hinanden og find et sikkert sted, siger hun.

Over 400.000 mennesker lever på orkanens rute, der inkluderer byerne Cairns, Townsville og Mackay og også Australiens verdensberømte koralrev Great Barrier Reef.

/ritzau/AFP