Mere britisk end briterne selv

På Falklandsøerne stemte 99,8 procent ja til britisk styre, men afstemningen får blot striden mellem Storbritannien og Argentina om suveræniteten over øerne til at eskalere yderligere - 31 år efter Falklandskrigen.

Trods snebyger og temperaturer nær frysepunktet festede indbyggerne på Falklandsøerne i stor stil efter afstemningen om hvor vidt deres tilhørsforhold til enten Argentina eller Storbritannien. Foto: Marcos Brindicci/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Øboerne tog forskud på festen i Falklandsøernes hovedstad Stanley.

Allerede inden jordskredsafstemningen om at forblive under britisk styre sluttede sent mandag – bare tre personer stemte imod – gik de trods snebyger og temperaturer nær frysepunktet i stor stil på gaden og viftede med Union Jack og kørte rundt i deres biler dekoreret i rødt, hvidt og blåt.

Den lille hovedstad med godt 2.000 indbyggere har trods sin placering 14.000 kilometer fra Storbritannien noget så engelsk som fire pubber og et udsalg af fish & chips, og på byens nyeste cafe »Bittersweet« bar gæster T-shirts med teksten »Bevar Falklandsøerne som britiske«.

Turister fra krydstogtsskibe i havnen blev mødt af samme begejstring for at høre til Storbritannien under afstemningen, hvor selv hustage var beklædt med Union Jack. Turisterne er afgørende for øernes økonomi, når de kommer i land for at se pingviner i lagunen Bluff Cove og for at nyde en kop »Falklands cream tea«.

Netop argentinernes forfølgelse af deres turister og cruiseselskaber har været med til at ophidse øboerne. Argentina truer med at forbyde skibe, som ligger til kaj på Falklandsøerne, eller som er indregistreret på øgruppen, og har opmuntret sine nabolande til på samme kontroversielle måde at bortvise skibe med Falklands-flag, at indskrænke overflyvninger til og fra øerne og straffe selskaber, som samarbejder med det lille isolerede ø-samfund.

De argentinske sanktioner har allerede påvirket forretninger på øerne såsom Kevin Kilmartins. Han arrangerer de eftertragtede ture ud til pingvinerne i Bluff Cove.

»Flere krydstogtsselskaber har afvist at komme her, da de ikke ønsker deres passagerer tilbageholdt og chikaneret, når de kommer til de argentinske havne,« siger Kevin Kilmartin til BBC. »De invaderede os for 30 år siden, og før det var de også svære at have med at gøre. Og vi er for langt fra Storbritannien til, at briterne kan forstå, hvordan det er at have dette daglige nonsens flyvende imod os fra argentinsk side.«

Aggressiv argentinsk retorik

I virkeligheden var det ikke det mindste overraskende, at 99,8 procent af de 1.517, der stemte, valgte at svare ja til spørgsmålet om, hvorvidt de ønsker, »at Falklandsøerne bevarer sin nuværende politiske status som oversøisk territorium af Storbritannien?«

Beslutningen om afstemningen blev taget i sommer, efter at Argentinas nationalistiske præsident Fernández de Kirchner i mange måneder og op til 30 året for Falklandskrigen for et år siden havde skærpet den aggressive retorik og genrejst kravet om at få suverænitet over øerne. 89 procent af argentinerne bakker op om præsidentens krav.

I et åbent brev til den britiske premierminister 3. januar i år i The Guardian – præcis 180 år efter at briterne tog kontrol med øerne – forlangte Kirchner på ny, at Cameron afsluttede æraen med britisk kolonisme og returnerede øerne til Argentina.

Præsidenten hævdede i det åbne brev, at Argentina »med magt blev frataget« øerne 3. januar 1833. Falklandsøernes historie er ganske mudret, og alt efter hvordan man udlægger historiens gang kan både argentinerne og briterne faktisk hævde, at de havde retten til øerne i 1833, hvor blot 33 kolonister boede på øerne.

Uanset hvad var Kirchners nylige åbne brev blot en yderligere eskalering af fjendskabet mellem London og Buenos Aires. I juni sidste år forsøgte Kirchner under et G20-møde i Mexico at skubbe en konvolut med dokumenter, der skulle bevise, at øerne tilhører Argentina, over i David Camerons hænder. Men han nægtede at tage imod konvolutten. I det hele taget har Kirchner flere gange forsøgt at få FN til at tage spørgsmålet om suveræniteten op.

Op til øboerne selv

I går opfordrede David Cameron Argentina til »omhyggeligt at notere« sig resultatet af folkeafstemningen. Han har hele tiden fastholdt, at det er op til øboerne selv at bestemme, og at Storbritannien til en enhver tid vil »forsvare« øerne, hvis de vælger at forblive britiske. Han har gjort klart, at han intet giver for Argentinas »aggressive trusler«.

Til gengæld var reaktionen fra Argentina i går ligeså forudsigelig som Camerons og resultatet af afstemningen. I Argentina blev resultatet afvist med vrede ord fra præsident Fernández de Kirchner.

En af hendes nære medarbejdere, senator Anibal Fernandez, gentog regeringens synspunkt om, at falklænderne er en udenlandsk befolkning, der lever på argentinsk jord på Malvinas, som argentinerne kalder Falklandsøerne.

»Der vil aldrig blive selvbestemmelse for en implanteret befolkning, og der vil ikke være nogle retlige rammer for dette, da Malvinas er argentinsk jord,« sagde han.

Den argentinske regering mener, at folkeafstemningen er et ligegyldigt »stunt«, iscenesat af den britiske regering, som ikke har nogen »gyldighed i forhold til international lov«.

»Storbritannien er helt uden ret til at foregive, at de har den juridiske ret over øerne, selv med en forklædning som en hypotetisk afstemning,« lød det fra Argentinas udenrigsminister Hector Timerman i går.

Udenrigsministeren skabte vrede og forargelse i Storbritannien for nylig, da han under sit første besøg til London nægtede at mødes med udenrigsminister William Hague, fordi Hague forlangte, at en repræsentant fra Falklandsøerne skulle deltage i deres møde.

I stedet holdt Hector Timerman et pressemøde på den argentinske ambassade, hvor han sammenlignede beboelsen på Falklandsøerne med de ulovlige bosættelser på Vestbredden.

»Det er et ikke et koloniseret folk, det er et koloniseret territorium,« sagde udenrigsministeren og hævdede, at beboerne på Falklandsøerne ikke er »indfødte«, men »en befolkning som kom efter invasionen« tilbage i 1833.

Hector Timerman forudsagde derudover, at øerne ville være på argentinske hænder inden, der er gået 20 år.

Olie og retfærdighed

At spændingerne mellem Argentina og Storbritannien er på sit højeste siden 1982, hvor Argentina angreb Falklandsøerne, tillægges fra britisk side i høj grad, at Argentina ser nye muligheder økonomisk på øerne.

Den argentinske vrede er nemlig vokset, siden briterne begyndte at bore efter olie i øernes skærgård i 2010.

Diplomater vurderer også, at Kirchner forsøger at fjerne opmærksomheden fra kvaler på sin hjemmebane. Siden hun blev genvalgt sidset år er hendes popularitet faldet, og der har været store demonstrationer imod hendes regering. Økonomisk går det fortsat trægt i Argentina, der gik statsbankerot i 2001.

Selv afviser den argentinske regering, at spørgsmålet om suverænitet har noget med det at gøre. Det har derimod med retfærdighed at gøre. Efter den to og en halv måned lange Falklandskrig i 1982 kunne briterne optælle deres døde til 255, mens de argentinske dødsfald var 650. På den argentinske krigs-kirkegård på Falklandsøerne, hvor rosenkranse hænger omkring korsene, er mange af unge soldaters grave uden navne, men i stedet markeret med »Kun kendt af Gud«. Men det er en udbredt opfattelse i Argentina, at de kæmpede og døde for deres fædreland, og at deres arbejde aldrig blev gjort færdigt.

Den argentinske historiker Federico Lorenz besøger for øjeblikket, hvad han kalder Malvinas, for at udføre mere research omkring krigen i 1982. Han tror, at slagsmålet over øerne i virkeligheden passer politikere på begge sider af konflikten i Storbritannien og Argentina ganske vel. For som han siger til BBC:

»Begge regeringer udnytter emnet Malvinas-Falklands. Det er ikke et tilfælde, at på et tidspunkt hvor den økonomiske krise rammer både Europa og Latinamerika, at Storbritannien bakker op om et folkeafstemning på øerne, og at Argentina på samme tid rejser flaget omkring øerne, hvilket vi ikke har gjort i årevis.«