Mens vi tæller de døde ...

De døde nøjes ikke længere med at flyde rundt i Middelhavet, men kan også »skylle op« på en østrigsk motorvej. Migrationskrisens konsekvenser rykker nordpå – og det samme gør magtesløsheden.

Den ildelugtende lastbil, der blev fundet på en motorvej i Østrig, blev kørt afsides, før myndighederne begyndte at tage ligene ud til undersøgelse. Foto: Dieter Nagl/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BARCELONA: Den syv ton tunge lastbil havde stået parkeret i nødsporet nær den lille by Parndorf i adskillige timer, da en ansat ved det østrigske motorvejsnet slog alarm. Chaufføren var sporløst forsvundet. Men det var især den ildelugtende væske, der kontinuerligt sivede ud af containeren, som vakte bange anelser. Med god grund skulle det vise sig.

Torsdag middag brød politiet anhængeren op, og det syn, der mødte dem, var på én gang så grufuldt og uoverskueligt, at de først et døgn senere var i stand til at gøre status. De 59 mænd, otte kvinder og fire børn, som blev fundet døde, var formentlig blevet kvalt af iltmangel et døgn forinden, kunne chefen for det lokale politi i går fortælle. Og hans tilføjelse om, at man nu ville styrke beredskabet i grænselandet mellem Østrig og Ungarn, virkede mest som et forsøg på at trøste sig selv.

Samme fornemmelse af dyb magtesløshed bredte sig, da den tyske kansler, Angela Merkel, dagen forinden sammen med sine kolleger fra Østrig og en række Balkan-stater holdt et minuts tavshed. Et skæbnetræf ville, at Merkel samtidig havde indkaldt de eks-jugoslaviske ledere til en skideballe, fordi de ikke gør nok for at stoppe migrationen fra deres lande. Nu måtte hun i stedet minde også resten af sine europæiske kolleger om, at »den frygtelige nyhed« udgør et »varsel« til hele kontinentet.

Ret beset er lastbilen fyldt med lig på en mitteleuropäisch motorvej blot endnu en tragedie til samlingen fra de seneste måneders flygtninge- og immigrationskrise. Ja, det er såmænd ikke engang den alvorligste målt på antal døde i de seneste uger. I begyndelsen af august forliste eksempelvis en fiskekutter ud for Libyens kyst med 600 om bord. Halvdelen blev reddet, 25 lig bjærget og resten forsvandt bare i bølgerne. Og så sent som torsdag menes næsten lige så mange at være druknet samme sted.

Lastbilen i Østrig minder os imidlertid om, at krisen er et fælleseuropæisk anliggende – at døde migranter ikke længere kun optræder som strandvaskere på græske og italienske øer. De kan også »skylle op« i et østrigsk nødspor og på en rasteplads et hvilket som helst andet sted i Nordeuropa.

På samme måde rykker »ragnarok«, som Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, forleden betegnede situationen, gradvist nærmere. TV-billederne af de kaotiske forhold i nærområdernes flygtningelejre og ved de sydeuropæiske landes kyster har de seneste uger fået selskab af scener fra først den græsk-makedonske grænse og senere den serbisk-ungarske, hvor en pjaltehær af migranter står over for kampklædt politi. Og ingen kan vide sig sikker på, at de ikke vil gentage sig længere oppe på kontinentet.

Ingen undtagelsestilstand

Men hvad kan vi gøre ved det, mens vi tæller de døde og – så vidt muligt – begraver dem. Samt »øger beredskabet« ved østrigske motorveje og balkanske jernbaner; ved fransk-britiske jernbanetunneler og overalt i Middelhavet? Hvordan »opfylder vi vores historiske pligt til at løse den værste flygtningekrise siden Anden Verdenskrig«, som Angela Merkel torsdag formulerede udfordringen på sit pressemøde i Wien?

For det første må vi gøre os klart, at den aktuelle krise ikke er en undtagelsestilstand, men at den formentlig vil vare adskillige år, siger Fabrice Leggeri, der er chef for EUs grænseagentur Frontex, til den franske avis Le Figaro. Dernæst bliver medlemslandene nødt til at arbejde tættere sammen om hotspots, flygtningekvoter og andre tiltag, der kan kanalisere menneskestrømmen, påpeger både Leggeri og andre eksperter.

»Pestspredere« eller medmennesker

Men før man kan begynde at løse de praktiske problemer, bliver Europas ledere nødt til at gøre op med de politiske tabuer, som lammer beslutningsprocessen, mener den italienske columnist Andrea Bonanni.

»De europæiske regeringer har indtil nu været ude af stand til at kontrollere de irrationelle reaktioner hos dele af befolkningen fremprovokeret af frygtens »pushere«. Og hvis det ikke lykkes at bryde med en logik, der fremstiller migranterne som vore dages pestspredere, vil det være umuligt at gennemføre en fælles politik,« skriver Bonanni i La Repubblica.

Fra Spanien til Polen og fra Italien til Storbritannien svigter de store europæiske landes ledere hver på sin måde en udfordring, som alle ellers er enige om at betegne som historisk. Med én undtagelse. Det mener i hvert fald Laurent Joffrin, der er chefredaktør for den franske avis Libération.

»En enkelt regeringschef redder heldigvis EUs ære: Angela Merkel. Kanslerens reaktion på det utålelige drama i Europa (som da hun forleden besøgte et asylcenter, der var blevet angrebet. red.) er en lektion i humanisme,« skriver Joffrin i en leder og tilføjer:

»Men modsætningen mellem den ungarske mur og Tysklands politiske mod gør det så meget desto mere presserende at udarbejde en europæisk plan, som både er human og realistisk.«