Mens Mette Frederiksen tog til Bruxelles for at kæmpe Vestagers sag, talte alle andre om en hollandsk mand

Fordelingen af EU-topposterne tegnede sig søndag aften lige så vanskelig, som mange har forudsagt. Det første kompromisudspil blev fluks skudt ned af ikke mindst de central- og østeuropæiske lande og Europas konservative. Mange kandidater var søndag aften fortsat i spil. Det gælder også de tre danske, Margrethe Vestager, Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen

BELGIUM-EU-POLITICS-SUMMIT
Danmarks nyudnævnte statsminister, Mette Frederiksen, deltog søndag aften i sit første EU-topmøde. Ved ankomsten slog hun fast, at hun ret hurtigt skulle hen over at være den nye i klassen. Frederiksen slog fast, at hendes førsteprioritet er at kæmpe for Margrethe Vestager og danske interesser. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN THYS / AFP / scanpix

Storsmilende og med en klar dansk dagsorden ankom statsminister Mette Frederiksen (S) i går til sit første EU-topmøde i Bruxelles.

»Jeg skal ret hurtigt hen over at være den nye i klassen og gøre, hvad jeg kan for, at de danske interesser varetages bedst muligt,« sagde Mette Frederiksen på vej ind til middag med sine 27 nye kolleger blandt EUs stats- og regeringschefer.

Stod det til Frederiksen, skulle EU mandag morgen annoncere, at en dansker bliver Europa-Kommisionens første kvindelige formand.

»Jeg synes, vi har en stærk kandidat i Margrethe Vestager. Det handler om, hvad Vestager har gjort gennem de seneste år. Og så er det selvfølgelig også noget kønsmæssigt i det her. Vi skal have en ledelse af Europa, som repræsenterer begge køn,« sagde Mette Frederiksen og afviste i øvrigt at konkludere noget som helst om, hvordan aftenen ville udvikle sig.

En plan formet  i Japan

Imidlertid havde fire af de store EU-lande - Tyskland, Frankrig, Spanien og Holland - i forbindelse med G20-mødet i den japanske storby Osaka i weekenden arbejdet på en plan om, at den nye formand for Europa-Kommissionen ikke skulle være Vestager. Deres bud hed i stedet Frans Timmermans, der er den nuværende socialdemokratiske viceformand for Europa-Kommissionen og kommer fra Holland. Det rapporterede flere internationale medier forud for topmødet.

Mette Frederiksen erkendte, at det var et dilemma. For selvfølgelig så hun gerne en socialdemokrat i spisen for Europa-Kommissionen.

»Men rækkefølgen bliver nødt til at være sådan, at hvis vi kan få en dansk repræsentant ind i ledelsen af det europæiske samarbejde, så er det det, vi kæmper for,« sagde Mette Frederiksen.

Tanken med at pege på Timmermans har sandsynligvis været, at landene bag udspillet har forsøgt at besvare den såkaldte spitzenskandidat-process. Både Timmermans og den tyske konservative politiker Manfred Weber havde forud for valget til Europa-Parlamentet meldt sig som spitzenkandidater til at blive kommissionsformand.

Der er en udbredt frygt for, at stats- og regeringslederne i Det Europæiske Råd bliver uvenner med Europa-Parlamentet, hvis de helt lukker af for spitzenkandidaterne. En situation, man gerne vil undgå af mange årsager, men blandt andet konkret fordi Europa-Parlamentet skal godkende Rådets forslag til formand.

Af de virkelig skal kære sig om det, understregde Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, på vej ind til mødet, hvor han kaldte spitzenkandidat-processen »helt afgørende.«

»Ikke kompromisets kandidat«

Da den tyske kansler, Angela Merkel, ankom til topmødet, slog hun fast, at det »kommer sandsynligvis til at tage lang tid.« Hun opfordrede samtidigt alle til at undgå netop en »inter-institutionel konflikt.«

Merkels bemærkninger skal ses i relation til, at kompromisforslaget fik en endog meget hård medfart fra flere sider. Flere central- og østeuropæiske regeringsledere sagde decideret, at Timmermans på ingen måde var spiselig for dem.

Den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, talte klarsprog:

»Frans Timmermans er ikke en kompromisets kandidat. Han er en kandidat, der i høj grad splitter Europa. Han forstår så sandelig ikke Centraleuropa, og han forstår ikke det Europa, der opstår nu efter det post-kommunistiske kollaps.«

De fire regeringschefer fra Visegrad-landene - Ungarns Viktor Orban, Tjekkiets Andrej Babis, Slovakiets Peter Pellegrini og Polens Mateusz Morawiecki - har koordineret deres synspunkter tæt op til topmødet med adskillige møder og et fælles brev til Tusk. Her ses de på Orbans kontor i Budapest. Fold sammen
Læs mere
Foto: HUNGARIAN PRIME MINISTER PRESS O / handout / scanpix.

Allerede i fredags havde lederne af de såkaldte Visegrad-lande - Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Polen - sendt et brev til Donald Tusk, hvor de skrev, at de hverken ville acceptere Weber eller Timmermans.

Både Polen og Ungarn har haft en stribe sammenstød med Timmermands, fordi han i Europa-Kommissionen har siddet med opgaven med at kritisere og åbne undersøgelserne af landene, når de har brudt med grundlæggende retsstatsprincipper.

Der skal minimum være to kvinder, når EU fordeler topposterne. Det var ét af de centrale budskaber fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, da han ankom til topmødet. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN THYS / AFP / scanpix.

Hvor er kvinderne?

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, der på vej ind til topmødet roste Frans Timmermans, EUs Brexit-forhandler Michel Barnier og Margrethe Vestager, efterlyste flere kvinder:

»Blandt de fire poster, som skal findes på topmødet, skal der være to kvinder,« lød det fra Macron.

Selv om Timmermans-planen altså gik på at gøre en socialdemokrat til formand, er det langtfra sikkert, at den konservative EPP-gruppe har opgivet af gå efter Manfred Weber. De mener nemlig, at de har retten til kommissionsformandsposten, eftersom de blev det største parti ved valget til Europa-Parlamentet i maj.

Det mere end antydede Irlands konservative premierminister, Leo Varadkar, på vej ind til mødet, Ifølge ham var der »stor modstand« i EEP-kredsen mod kompromisforslaget fra Osaka.

Letlands premierminister, Krišjānis Kariņš, som de seneste uger har haft som opgave at undersøge internt i EPP-partiet, hvad stemningen var omkring topposter, sagde søndag aften, at han »ikke ser, der kommer et kompromis på plads i løbet af natten.«

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent

Lykke Friis er Berlingskes Tysklands korrespondent