New Zealand er kendt for storslåede landskaber, episke film og rejser af den slags, man kun oplever én gang i livet. Men nu kaster landet sig ud i et mere utraditionelt projekt: At styrke sit lille militær, mens Kina sender styrker længere og længere ind i Stillehavet.

New Zealand med sine 5,3 millioner indbyggere har planer om at bruge omkring syv milliarder dollar på sit militær i løbet af de næste par år. Pengene skal blandt andet gå til forbedrede muligheder for angreb med nye helikoptere, panserværnsmissiler, droner til overvågning i luften og til søs og opgraderinger af aldrende militærbaser. Samtidig forsøger man at rekruttere flere soldater for at vende en udvikling, hvor personel er forsvundet til fordel for bedre lønnede job andre steder.