Det kan siges meget enkelt. Jo længere tid vaccineudrulningen tager, jo flere liv kommer virussen til at koste.

32.368 danskere har allerede fået det første vaccinestik – men der vil gå mange måneder, før vi i Danmark og de resterende EU-lande har modtaget vaccinedoser nok til at skabe flokimmunitet mod virussen.

For selvom EU har bestilt 300 millioner vacciner alene fra Pfizer/BioNTech, så overgår hele verdens efterspørgsel, hvad deres seks fabrikker i USA, Belgien og Tyskland kan bære. De kan simpelthen ikke følge med. Og selvom Moderna-vaccinen står til en mulig godkendelse 6. januar, vides det endnu ikke, hvornår og hvor mange vaccinedoser EU-landene vil modtage i første omgang.

I Tyskland har ønsket om flere vaccinedoser startet en debat om, hvorvidt producenter med en godkendt vaccine kan tvinges til at aflevere opskriften til andre medicinalselskaber, så de kan hjælpe til med at producere den.

Også herhjemme i Danmark bliver det diskuteret, om netop det er muligt.

En overdragelse af produktionsfasen vil kræve en licensaftale. Men selv hvis Pfizer eller andre kommende godkendte vaccineproducenter frivilligt ønsker at indgå en licensaftale med en anden medicinalvirksomhed, er det så overhovedet muligt at få dem til at hjælpe med produktionen?

Står klar til at hjælpe

Ifølge den danske vaccinevirksomhed AJ Vaccines’ direktør, Jérôme Cabannes, er det bestemt ikke udelukket, at man potentielt kan hjælpe til med produktion af vacciner.

»Hvis vi har det rigtige udstyr, får licens til at operere fra den lokale myndighed, og hvis vores teknologi matcher en godkendt eller kommende godkendt coronavaccine, så kan vi sagtens hjælpe med at producere vaccinen. Jeg tror, mange virksomheder som os står klar til at producere for andre virksomheder for at bidrage til den globale vaccineindsats,« siger han og fortæller, at AJ Vaccines – ligesom mange andre firmaer – har faciliteter til at producere vacciner på kontrakt for andre medicinalvirksomheder.

Jérôme Cabannes, direktør i vaccinefirmaet AJ Vaccines

»Jeg tror, mange virksomheder som os står klar til at producere for andre virksomheder for at bidrage til den globale vaccineindsats.«

---

Adspurgt til, om man i EU kunne have gjort mere for at sikre leveringen af vacciner, svarer Jérôme Cabannes:

»Hvis EU havde været hurtigere til at poste ressourcer i at identificere produktionskapaciteten og den tilgængelige infrastruktur, kunne situationen med vaccinelevering have set anderledes ud i dag. Derudover burde de enkelte lande have mere fleksibilitet til selv at handle og få tingene til at ske,« siger han.

Det handler om politik

Hvorvidt EU såvel som Danmark burde have postet flere ressourcer i produktionskapaciteten for vaccinekandidaterne, handler ifølge direktør for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz om politik.

»Fremadrettet er det da et relevant spørgsmål at stille, om man kan gøre mere. Om man bør have et system, så man hurtigere kan skalere produktionen. Men jeg skal ikke besvare det, for det kræver politisk enighed og betydelige midler. Det er jo ikke sikkert, at det næste, der kommer, er en virus, der kræver en vaccine. Det kan være en bakterieepidemi, der kræver antibiotika eller noget helt tredje.«

Man har postet milliarder i forskning og udvikling af vaccinen – burde man også tidligere have postet penge og ressourcer i kapaciteten, så det øjeblik vaccinen var godkendt, så var der kapacitet til at levere?

»Det er et yderst relevant spørgsmål at stille. Jeg kan ikke svare på det. Det er et politisk spørgsmål.«

Kan en dansk medicinalvirksomhed ikke hjælpe? Kunne man dele opskriften? Hvilke overvejelser har I gjort?

»Overvejelser har vi haft masser af. Også om produktion. Men Novo Nordisk og andre danske medicinalvirksomheder kan ikke lave vacciner. De virksomheder i Danmark, som kan lave vacciner, har i min optik ikke kapaciteten til det her.«

Der findes to virksomheder i Danmark, hvis arbejde udelukkende består af at producere vacciner: AJ Vaccines og Bavarian Nordic. AJ Vaccines kan ikke oplyse, hvor mange coronavacciner de potentielt ville kunne producere, da det varierer fra vaccine til vaccine. Hvis man tager udgangspunkt i andre typer vacciner, kan de producere mellem 50 og 100 millioner doser om året.

Spørgsmål om økonomi

En ting er, om det er muligt. Noget andet er, om det kan betale sig økonomisk for medicinalvirksomhederne at indgå en licensaftale, der muliggør, at andre vaccineproducenter kan få opskriften på en godkendt vaccine.

Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi på Københavns Universitet, bruger det svensk-britiske medicinalselskab AstraZeneca som eksempel. I sommer indgik det en licensaftale med verdens største vaccineproducent, det indiske Serum Institut, om at fremstille dets vaccine. Men en dansk licensaftale vil i sidste ende kun blive indgået, hvis det kan betale sig økonomisk.

»Jeg ville da umiddelbart tro, at danske vaccineproducenter såsom AJ Vaccines og Bavarian Nordic ville kunne producere vaccinen fra eksempelvis AstraZeneca, da de i forvejen laver virusbaserede vacciner, så de burde være meget tæt på at have teknologien. Det kan lade sig gøre, men det er jo også et spørgsmål om, hvorvidt det kan betale sig økonomisk at lave licensaftaler,« siger han og understreger, at det ligger uden for hans område at kende til de præcise processer, der skal til for at omlægge en medicinalvirksomheds produktion til at producere coronavacciner.