Mens du sov: Yngre mand dræbt af skud foran socialkontor i Malmø

Flere skudepisoder har ramt Malmø, det amerikanske justitsministerium udleverer materiale bag Mueller-rapporten – og så advarer Iran om »økonomisk krig« ført gennem sanktioner fra USA. Få overblikket over nattens internationale nyheder her.

Mandag har der været flere skudepisoder i Malmø. En yngre mand i 20-årsalderen er afgået ved døden efter at være blevet skudt foran et socialkontor. Samme dag var politiet selv nødt til at gribe til våben, da en mand opførte sig truende på byens centrale togstation (Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix). Fold sammen
Læs mere
Foto: 50090 Johan Nilsson/TT

Mandag var der flere skudepisoder i Malmø. En mand i 20-årsalderen har mistet livet.

En mand i 20-årsalderen blev mandag eftermiddag dræbt af skud i et boligområde i Malmø.

Senere mandag var der yderligere en skudepisode i samme område. Her kom ingen personer til skade.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Politiet har ikke foretaget anholdelser i forbindelse med drabet, oplyser Rickard Lundqvist, talsmand for politiet i Malmø, sent mandag aften.

Skuddrabet fandt sted foran indgangen til et socialkontor mandag eftermiddag kort efter klokken et. Flere personer forsøgte at hjælpe offeret.

- Han lå i et buskads i fosterstilling, siger en kvinde til avisen Sydsvenskan.

En anden kvinde oplyser, at hun hørte to "smæld" og derefter så en bil forsvinde fra stedet i høj fart.

Den dræbte mand var i forvejen kendt af politiet. I 2018 blev et nært familiemedlem til ham ligeledes dræbt af skud i Malmø, skriver Sydsvenskan.

Mandag formiddag greb politiet i den sydsvenske by selv til våben, da en mand opførte sig truende på Malmøs centrale togstation.

På et pressemøde mandag eftermiddag oplyste politiet, at manden sagde, at han havde sprængstoffer og våben i de tasker, han havde med sig. Politiet skød ham herefter en eller to gange i benene.

Hovedbanegården blev evakueret, ligesom tog- og bustrafikken til og fra stedet blev indstillet i flere timer.

/ritzau/

Iran advarer om økonomisk krig ført gennem sanktioner fra USA

Irans udenrigsminister advarer om konsekvenserne af en økonomisk krig mod den islamiske republik gennem amerikanske sanktioner. Det sker efter et møde med Tysklands udenrigsminister, Heiko Maas, i Teheran mandag.

Udenrigsminister Mohammad Javad Zarif siger, at de, der gennemfører og støtter sanktionerne, ikke kan forvente "fortsat at føle sig sikre".

- Man kan ikke forvente, at en økonomisk krig fortsætter mod det iranske folk, og at de, der udkæmper denne krig og støtter den, forbliver sikre, siger Mohammad Javad Zarif på et fælles pressemøde med Heiko Maas.

- Den eneste måde at mindske spændingerne i regionen er at stoppe den økonomiske krig, tilføjer han.

Samtidig bemærker den iranske udenrigsminister, at Tyskland og Den Europæiske Union kan spille en "væsentlig rolle" i at afdramatisere situationen.

Heiko Maas er i Iran for at lobbye for at bevare atomaftalen fra 2015.

Aftalen blev indgået mellem USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina og EU. Dens mål er at sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.

Men i 2018 trådte USA ud af atomaftalen og genindførte sanktioner mod Iran, der også kan ramme andre lande. Sanktioner er især rettet mod Irans olie- og banksektorer.

Og i maj - et år efter at USA trak sig fra aftalen - erklærede Irans præsident, Hassan Rouhani, at Iran dropper dele af den.

På mandagens pressemøde siger den tyske udenrigsminister, at Tyskland vil gøre alt, hvad det kan, for at undgå, at spændingerne eskalerer.

- Der er krig i Syrien og i Yemen, men heldigvis ikke her.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at bevare det på den måde for Iran.

- Ikke desto mindre er spændingerne her i regionen bekymrende, og vi frygter, at enkeltstående begivenheder kan udløse situationer, der ender i vold. Dette vil vi for alt i verden undgå, siger Heiko Maas.

Tyskeren understreger samtidig, at atomaftalen er "overordentligt vigtig" for Europas sikkerhed.

/ritzau/AFP

 

Demokrater får adgang til Mueller-beviser

Op til en høring om Mueller-rapporten går justitsministerium på kompromis og udleverer materiale fra Mueller.

Det amerikanske justitsministerium er gået med til at udlevere noget af bevismaterialet fra den særlige anklager Robert Muellers såkaldte Rusland-undersøgelse til demokratiske politikere i Kongressen.

Beviserne har at gøre med præsident Donald Trumps forsøg på at blande sig i Muellers efterforskning.

Retsudvalget i Repræsentanternes Hus får fortsat ikke udleveret den fulde og uredigerede rapport, som udvalgsformand Jerrold Nadler har bedt om.

Men de vil få adgang til notater fra afhøringer og andre beviser, herunder "førstehåndsberetninger om fejltrin", siger Nadler.

Det vil blive delt med medlemmer af retsudvalget, siger Nadler.

Justitsministeriet kom med meddelelsen, umiddelbart inden at retsudvalget mandag tog hul på en høring om, hvad man kan lære af Mueller-rapporten.

Blandt andet skal udvalget lytte til John Dean, et vigtigt vidne i Watergate-sagen.

Dean siger til CNN, at han ikke har spillet nogen rolle i Mueller-efterforskningen, men at han vil tale om ligheder med den skandale, der endte med at fælde præsident Richard Nixon.

Trump kritiserede på Twitter, at Demokraterne har indkaldt sådan et "kryb af en advokat".

Mueller har brugt knap to år på at undersøge, om der var en forbindelse mellem Trumps kampagnestab op til præsidentvalget i 2016, og om Trump forsøgte at blande sig i efterforskningen af dette.

Konklusionen var, at der ikke var beviser for et samarbejde. Derimod indeholder rapporten ti konkrete eksempler på, at Trump har forsøgt at blande sig i efterforskningen.

John Dean siger under høringen i Kongressen mandag, at der er ligheder mellem Mueller-rapporten og den såkaldte Watergate Road Map, hvor en særlig anklager i en "køreplan" udlagde sagen mod Nixon.

- Mueller har givet dette udvalg en køreplan, siger Dean.

/ritzau/Reuters

 

USA's vicepræsident støtter forbud mod regnbueflag

Amerikanske ambassader har fået forbud mod at flage med regnbueflag under LGBTQ-pride-måneden.

USA's vicepræsident, Mike Pence, støtter præsident Donald Trump-administrationens forbud mod regnbueflag på amerikanske ambassader.

Det siger Pence til det amerikanske medie NBC News mandag.

Trump-administrationen har tidligere oplyst, at den forbyder amerikanske ambassader at flage med regnbueflag til LGBTQ-pride, der varer hele juni.

- Vi er stolte af at tjene hver enkelt amerikaner. Men når det kommer til ambassadernes flagstænger, er det kun det amerikanske flag, der skal vaje, siger Pence til NBC News.

Fire amerikanske ambassader havde ansøgt om at måtte skifte det amerikanske flag ud med det regnbuefarvede.

Det afviste Det Hvide Hus.

Pence fortæller i interviewet, at amerikanerne gerne må flage alle andre steder med regnbueflaget.

Flere LGBTQ-rettighedsgrupper og amerikanske diplomater er utilfredse med afgørelsen. De mener, at den strider imod Donald Trumps ønske om at være en leder, der fremmer rettigheder for homo-, bi-, transseksuelle og queer-personer.

I Chennai i Indien og i Seoul i Sydkorea har man omgået et lignende forbud ved at sætte regnbueflag op på ambassadernes facader. I New Delhi har rettighedsgrupper lyst med regnbuefarvet lys op på ambassaden i byen.

Den amerikanske ambassadør i Danmark, Carla Sands, der i 2017 afløste Rufus Gifford, som var åben om sin homoseksualitet, har ikke udtalt sig om forbuddet.

I april 2018 udtalte Sands, at hun var utilfreds med, at Copenhagen Pride ikke ville deltage i den årlige reception på den amerikanske ambassade i Charlottenlund forud for pride-festivalen.

Organisationen nægtede, da den var utilfreds med Trump-administrationens tilbagerulning af flere LGBTQ-rettigheder i USA.

København er i 2021 vært for både World Pride, verdens største pridefestival, og LGBTQ-sportsbegivenheden EuroGames.

Sammen med Malmø vil de to begivenheder gå under navnet "Copenhagen 2021" og blive afholdt samtidigt. Det forventes, at op mod 500.000 gæster vil deltage.

EuroGames er for alle uanset køn, alder, race eller seksuel identitet.

/ritzau/

 

Dommer tillader Missouris eneste abortklinik at holde åbent

Indtil der er truffet afgørelse om en licensfornyelse, får en abortklinik i St. Louis lov til at holde åbent.

En dommer i USA har mandag givet delstaten Missouris eneste abortklinik, der ligger i byen St. Louis, lov til at forblive åben indtil videre. Det sker, mens en sag om klinikkens licens udspiller sig i retten.

Afgørelsen faldt på anmodning fra organisationen Planned Parenthood, der er en slags mødrehjælp med lægeklinikker, der blandt andet udfører aborter.

Beslutningen fra dommer Michael Stelzer i byen St. Louis er en sejr for rettighedsgrupper, der kæmper for retten til abort.

I maj afviste Missouris sundhedsministerium at forny klinikkens tilladelse til at udføre aborter. Det skete med henvisning til bekymring over patientsikkerheden på stedet, herunder "mislykkede kirurgiske aborter" samt lovovertrædelser.

Med mandagens afgørelse har dommer Michael Stelzer beordret sundhedsministeriet i Missouri til at vurdere abortklinikkens licens inden 21. juni.

Samtidig påpeger Stelzer, at hans beslutning ikke er afgørende for, om licensen bliver fornyet eller ej.

Leana Wen, der er administrerende direktør for Planned Parenthood Federation of America, kalder afgørelsen "en klar sejr for vores patienter og for Missouris indbyggere".

Men hun understreger, at retten til abort fortsat er truet.

- Vi så, hvor tæt på det var, at politikere fik sat en stopper for retten til abort i en hel stat. Kvindernes helbred i USA er i undtagelsestilstand, udtaler Leana Wen.

Ifølge Planned Parenthood har ingen amerikansk delstat været uden en abortklinik siden 1974. Det var året efter den amerikanske Højesterets "Roe mod Wade"-afgørelse, der sikrer retten til abort.

Licens-striden kommer, mens politikere i mange konservative delstater i USA, inklusive Missouri, godkender strammere abortlovgivning, der sigter mod at gøre op med afgørelsen fra 1973.

Den 24. maj underskrev Missouris guvernør, Mike Parson, et lovforslag, der forbyder abort efter otte ugers graviditet - også hvis der er tale om voldtægt eller incest.

Læger kan straffes i op til 15 år, hvis de udfører en abort efter ottende uge i Missouri.

Hvis det lykkes konservative kræfter at få USA's Højesteret til at forkaste "Roe mod Wade"-afgørelsen, så betyder det dog ikke, at retten til abort bortfalder i hele USA.

Liberale stater som Californien og New York vil i deres egen lovgivning holde fast i retten til abort.

/ritzau/AP