Mens du sov: Vatikanet fordømmer præsters systematiske overgreb i USA

Den katolske kirke er rystet af endnu en rapport om præsters seksuelle overgreb mod mindreårige i USA. USA og Rusland genoptager drøftelser om Irans rolle i Syrien. Og mere end tusind ansatte i Google protesterer over censur-planer. Få overblik over nattens nyheder her.

Ofre for præsters overgreb skal vide, at Pave Frans er på deres side, står der i en erklæring fra Vatikanet. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tony Gentile

Vatikanet udtrykte torsdag »skam og sorg«, efter at en rapport har afsløret flere end 300 præsters udbredte overgreb mod flere end tusind børn i Pennsylvania i USA.

I en erklæring fra Vatikanet understreger talsmand Greg Burke, at ofrene skal vide, "at paven er på deres side".

Pave Frans er ikke selv citeret i erklæringen, der er formuleret i usædvanligt stærke vendinger for Vatikanet.

Rapporten, der blev offentliggjort torsdag, fastslår, at 301 præster har stået bag seksuelle overgreb på børn gennem de seneste 70 år.

Talsmanden for Vatikanet udtaler i erklæringen, at den katolske kirke »må tage ved lære af fortiden«. Samtidig lover han, at Vatikanet vil stille de ansvarlige til regnskab.

Det gælder både de præster, der stod bag overgrebene, samt de kirkelige personer, der vendte det blinde øje til.

Rapporten fra Pennsylvania fastslår, at højt placerede kirkelige personer, både i Pennsylvania og i Vatikanet, forsøgte at dække over det omfattende misbrug.

Pave Frans er indforstået med, at »disse forbrydelser kan ryste troen og ånden« blandt den katolske kirkes tilhængere, fremgår det af erklæringen.

En af de personer, der ifølge rapporten var med til at dække over sexmisbruget af børn, er kardinal Donald Wuerl, som i mange år var biskop i Pittsburgh.

Wuerl har forsvaret sig i en pressemeddelelse, hvor han skriver, at han »handlede med omhu, med bekymring for ofrene og for at forsøge at forhindre fremtidigt misbrug«.

Misbruget fandt sted i seks forskellige bispedømmer, som tjener mere end halvdelen af delstatens over 3,2 millioner katolikker.

Rapporten fra Pennsylvania er det seneste slag mod den katolske kirke. I 2002 brød skandalen ud, da avisen The Boston Globe afslørede, at katolske præster i årtier havde stået bag seksuelle overgreb på mindreårige.

/ritzau/AP

 

USA og Rusland genoptager drøftelser om Irans rolle i Syrien

Drøftelserne fra topmødet mellem Trump og Putin i Helsinki genoptages af sikkerhedsrådgivere i næste uge.

USA og Rusland vil fortsætte de drøftelser, som præsident Donald Trump og præsident Vladimir Putin påbegyndte ved et kontroversielt topmøde i Helsinki i juli.

Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, skal således diskutere våbenkontrol og Irans rolle i Syrien med den russiske sikkerhedsrådgiver Nikolai Patrushev i Genève i næste uge.

Det oplyser en embedsmand fra Trump-administrationen.

Mødet bliver den første opfølgning på topmødet mellem Trump og Putin, som fik massiv mediebevågenhed og affødte kritik af den amerikanske præsident.

Han blev kritiseret for at fremsætte tvivl om den amerikanske efterretningstjenestes konklusioner i spørgsmålet om russisk indblanding ved det amerikanske valg i 2016 ved det efterfølgende pressemøde.

Trump måtte derefter korrigere sine udtalelser.

Det Hvide Hus har ikke offentliggjort mange detaljer om, hvad Trump og Putin drøftede på tomandshånd.

Men et af de centrale punkter på dagsordenen var krigen i Syrien og Irans rolle i konflikten, oplyser embedsmanden.

De to præsidenter nåede til enighed om, at Iran burde trække sig fra Syrien, men Putin så det som en vanskelig opgave, lyder det fra embedsmanden.

Derudover drøftede Trump og Putin våbenkontrol og strategisk nedrustning, herunder Start-traktat og nedrustningstraktaten INF. Dog uden at nå til enighed om en retning fremad.

Start-traktaten, der blev vedtaget i 2010 under præsident Barack Obama, betyder, at både USA og Rusland skal nedbringe deres lagre af atomsprænghoveder.

Både Trump og hans sikkerhedsrådgiver har kritiseret Start-traktaten for at favorisere Rusland.

INF-traktaten, som blev vedtaget ved afslutningen af den kolde krig, er en aftale om afvikling af Ruslands og USA's kort- og mellemdistanceraketter.

/ritzau/Reuters

 

Over tusind ansatte i Google protesterer over censur-planer

Google har planer om at skabe en censureret søgemaskine for at komme tilbage på det kinesiske marked.

Det har skabt intern splid i Google, at internetgiganten har planer om at lancere en censureret søgemaskine i Kina.

Mere end tusind medarbejdere har underskrevet et brev til ledelsen, hvor de protesterer over virksomhedens plan, som de mener er i strid med Googles etiske retningslinjer. Medarbejderne kræver mere gennemsigtighed i processen.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Google trak sig fra Kina i 2010 på grund af bekymringer om censur.

Men nu har virksomheden planer om at lancere sin søgemaskine i landet igen. Denne gang vil selskabet dog rejse mure, så nogle internetsider og søgeord vil blive blokeret.

Trækket fra Google vil være et dramatisk skift i internetgigantens politik omkring søgemaskinen i Kina.

Søgeord om menneskerettigheder, demokrati, religion og fredelige protester vil angiveligt blive blokeret.

I brevet opfordrer de ansatte Googles ledelse til at skabe mere gennemsigtighed i overvejelserne og planerne om den censurerede søgemaskine.

Medarbejderne mangler nemlig væsentlige informationer, som er nødvendige "for at tage etisk kvalificerede beslutninger i deres arbejde".

»Vi har akut brug for mere gennemsigtighed og en forpligtelse til en klar og åben proces: Googles medarbejdere har brug for at vide, hvad vi bygger,« skriver de i brevet.

Ligeledes klager de over, at de udelukkende har fået kendskab til Googles planer gennem pressen.

Brevet har torsdag givet anledning til et møde i virksomheden, hvor Googles administrerende direktør, Sundar Pichai, har fortalt medarbejderne, at lanceringen af en censureret søgemaskine stadig er langt fra at blive realiseret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Selv om planen stadig er på et indledende stadie, mener Pichai dog, at det er i tråd med Googles mission at levere flere ydelser i verdens mest befolkede land.

Men intet er afgjort endnu, skal han ifølge Reuters have forsikret medarbejderne på mødet.

/ritzau/

 

Bombetrussel tvinger tysk passagerfly til landing på Kreta

273 passagerer måtte torsdag evakueres, efter at en bombetrussel blev fundet på et af flyets toiletter.

Et tysk fly med 273 passagerer måtte torsdag sikkerhedslande på den græske ferieø Kreta på grund af en bombetrussel.

Flyet fra det tyske luftfartsselskab Condor Airlines var på vej fra den egyptiske turistby Hurghada til Düsseldorf, da piloten måtte foretage en landing i byen Chania.

Det oplyser en talsmand for Condor Airlines ifølge dpa.

Flyet blev eskorteret af græske kampfly mod den græske lufthavn. Det rapporterer lokale sikkerhedskilder ifølge det græske medie Protothema.

De 273 passagerer forlod derefter flyet uden større dramatik. De måtte tilbringe natten på et hotel, inden de kan rejse videre fredag.

Efter at have tømt flyet for passagerer og besætning undersøgte politiet flyet for mistænkelige genstande med hjælp fra politihunde.

Intet blev fundet på flyet, oplyser en talsmand for Condor Airlines.

»Condor er i kontakt med de lokale myndigheder,« siger talsmanden fra luftfartselskabet.

Talsmanden ønsker dog ikke at fortælle yderligere om bombetruslen mod flyet.

Ifølge græske medier og tyske Bild blev bombetruslen fundet på et af flyets toiletter, hvor den var noteret på en seddel.

En passager gjorde derefter besætningen opmærksom på sedlen, hvilket fik piloten til at lande flyet i den nærmeste lufthavn.

Også i Sydamerika blev lufttrafikken torsdag forstyrret af bombetrusler. Således måtte hele fire fly sikkerhedslande i henholdsvis Chile og Peru efter at have modtaget trusler.

Det oplyser de chilenske luftfartsmyndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

To af flyene tilhører selskabet Latam. De to andre tilhører de chilenske lavprisselskab Sky.

Efter sikkerhedslandingerne blev flyene undersøgt af politiet og lufthavnenes sikkerhedspersonale.

/ritzau/

 

Trumps drøm om en militærparade bliver udskudt af Pentagon

Trump ville overgå Frankrig med en militærparade til november, men Pentagon udskyder nu paraden til næste år.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, må slå koldt vand i blodet og vente på at få en storslået militærparade realiseret i USA.

Da Trump i juli sidste år overværede den årlige militærparade på Bastilledagen i Frankrig, vendte han hjem med et brændende ønske:

USA' skulle vise sine militære muskler i en militærparade så stor, at den ville overgå den franske parade på Champs-Elysees.

Derfor satte han det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, i gang med at undersøge mulighederne for at realisere militærparaden i Washington.

De første udmeldinger lød, at Trumps ønske ville blive opfyldt i november 2018 på en mærkedag for amerikanske veteraner.

Men torsdag lyder det fra Pentagon, at militærparaden bliver udskudt til 2019.

Rob Manning, talsmand for Pentagon, siger, at militæret og Det Hvide Hus "er nået til enighed om at undersøge mulighederne i 2019".

Tidligere torsdag har unavngivne amerikanske embedsmænd fortalt nyhedsbureauet AP, at paraden vil komme til at koste 92 millioner dollar.

Det er mere end tre gange så meget, som Det Hvide Hus i første omgang havde estimeret som omkostninger for begivenheden.

Omkring 50 millioner dollar vil skulle gå til militærfly, udstyr og personale i forbindelse med begivenheden. Hovedparten af det resterende vil skulle gå til sikkerhedsforanstaltninger, oplyste kilderne.

Ifølge et notat fra Pentagon, der blev offentliggjort i marts, vil paraden blive gennemført uden bæltekøretøjer for at skåne vejene.

I stedet vil paraden omfatte en stor flyveopvisning med adskillige overflyvninger af amerikanske kampfly.

Trumps plan er blevet kritiseret af både demokrater og republikanere. Men Trump mener, at paraden vil "fremme den amerikanske ånd".

»Vi har et fantastisk land, og vi bør fejre vores land,« sagde præsidenten tidligere i år til tv-stationen Fox.

/ritzau/AP