Mens du sov: USA registrerer kikset forsøg på missilaffyring i Nordkorea

Sydkorea og USA mener, at Nordkorea igen har forsøgt sig med en missilaffyring, Farages påstand om voldtægter i Malmø skal granskes og Eurogruppens formand skulle have modtaget brevbombe. Få overblikket over nattens nyheder her.

Arkivfoto: Sydkoreanere så med på tv-skærmene, da Nordkorea 6. marts testede et ballistisk missil. Ifølge både Sydkorea og USA har Nordkorea igen i nat forsøgt sig med en missilaffyring. Fold sammen
Læs mere
Foto: KIM HEE-CHUL

Sydkorea og USA: Nordkorea har kikset ny missilaffyring

Amerikansk og sydkoreansk militær har onsdag registreret en missilaffyring fra Nordkorea, som tilsyneladende ikke forløb som planlagt.

Missilet eksploderede efter få sekunder i luften, oplyser en talsmand for det amerikanske militærs styrker i Stillehavet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Den mislykkede prøveaffyring er også blevet observeret i Sydkorea ifølge det lokale nyhedsbureau Yonhap.

- Sydkorea og USA har kendskab til den nordkoreanske missilaffyring, siger en talsmand for forsvarsministeriet i Sydkorea. Han tilføjer, at landene har en formodning om, at affyringen er mislykkedes.

Ministeriet nævner ikke noget om, hvilken type missil der blev anvendt.

Yonhap skriver, at missilet muligvis eksploderede, lige efter at det havde forladt affyringsrampen og dermed ikke nåede en højde, hvorfra det kunne spores af sydkoreanske radarer.

Tidligere i marts sendte Nordkorea fire ballistiske missiler ud over Det Japanske Hav. Tre af dem styrtede ned i japansk farvand, mens det fjerde ikke nåede helt så langt.

Det skete som en reaktion på den årlige militærøvelse mellem USA og Sydkorea. Styret i Pyongyang i Nordkorea ser øvelsen som forberedelse til krig.

I det seneste år har Nordkorea affyret en stribe missiler og også gennemført to af styrets hidtil fem atomprøvesprængninger i strid med FN's resolutioner.

USA's udenrigsminister, Rex Tillerson, sagde lørdag under et besøg i Kina, at spændingerne på den koreanske halvø har nået "et temmelig farligt niveau".

Kinas udenrigsminister, Wang Yi, opfordrede på mødet USA til at udvise tålmodighed og holde hovedet koldt i relationerne til Nordkorea.

- Vi står ved en korsvej. Men situationen må ikke få lov til at eskalere til en konflikt, sagde Wing Yo ifølge britiske BBC.

/ritzau/

Farages påstand om voldtægter i Malmø skal granskes

I en radioudsendelse i februar hævdede den britiske politiker og tidligere Ukip-leder Nigel Farage, at Malmø er "Europas voldtægtshovedstad".

Ifølge Farage er dette en direkte konsekvens af EU's indvandringspolitik.

Det forklarede han i sit eget program på den britiske station LBC. Her forklarede han også, at forholdene i Malmø ikke er udbredt kendt, da svenske medier ifølge Farage undlader at rapportere om dem, skriver Independent.

Kommentarerne udløste debat, og nu vil den britiske mediemyndighed The Office of Communication (Ofcom) indlede en undersøgelse af udtalelserne.

Efter at have modtaget en række klager, vil Ofcom undersøge, om Farages udtalelser var "faktuelt vildledende", hedder det i en erklæring fra Ofcom.

Nigel Farage mener dog, at han har dokumentation, der kan understøtte hans påstand.

- Min kommentar, om at Sverige er Europas voldtægtshovedstad, kan dokumenteres med statistisk materiale fra FN og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder, siger Nigel Farage ifølge The Sun.

- Statistikere kan også bevise, at Malmø i det sydvestlige Sverige er drabshovedstaden i det vestlige Europa, tilføjer han.

/ritzau/

Eurogruppens formand skulle have modtaget brevbombe

Det var Den Europæiske Centralbank og to højtstående personer i EU-systemet, som skulle have modtaget en af de pakker, som græsk politi mandag forhindrede i at blive sendt videre fra et postcenter i Athen. Det skriver AFP og Reuters.

Ved hjælp af sikkerhedsskannere og specialtrænede hunde lykkedes det græsk politi at få fat i otte mistænkelige pakker, som skulle have været sendt til adresser rundt om i Europa.

Ud over en pakke stilet til et uspecificeret kontor i centralbanken fandt myndighederne en pakke adresseret til Klaus Regling, som er direktør for eurolandenes permanente redningsfond, ESM, og til Jeroen Dijsselbloem, Hollands finansminister og chef for eurogruppen.

- Jeg kan bekræfte, at Dijsselbloem var målet for en mail-bombe, siger talsmand Coen Gelinck til AFP.

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

Indsatsen for at spore og bremse mistænkelige pakker blev sat i gang, efter at der blev fundet rester af græske frimærker på en pakke med sprængstof, som var sendt til Den Internationale Valutafond (IMF) i Paris.

En direktionsassistent fik mindre skader på hænderne og i ansigtet, da hun torsdag åbnede pakken på IMF's kontor i Paris.

En kilde tæt på efterforskningen i Paris har oplyst, at bomben bestod af to rør med krudt og en elektrisk udløser.

En græsk politikilde sagde mandag, at de otte yderligere pakker var blevet skannet, og de viste sig at "indeholde en tilsvarende mekanisme".

En græsk oprørsgruppe, der i 2010 sendte brevbomber til andre landes ambassader i Athen og til europæiske ledere, menes at stå bag brevbomben stilet til IMF i sidste uge.

Grækere har i årevis protesteret og demonstreret mod netop IMF, som har stillet krav om højere skatter og ringere pensionsvilkår til gengæld for store lånepakker til det gældsplagede land.

/ritzau/

Norge giver asyl til torturskræmte officerer fra Tyrkiet

Fire tyrkiske officerer og en militærattaché har fået asyl i Norge efter at have anmodet om beskyttelse i kølvandet af kupforsøget i Tyrkiet i fjor. Det oplyser deres advokat til avisen Klassekampen.

Afgørelsen er opsigtsvækkende, fordi Norge og Tyrkiet er allierede i forsvarsalliancen Nato.

Alle fem var udstationeret i Norge, da en del af det tyrkiske militær 15. juli forsøgte at overtage magten.

Kupforsøget blev slået ned i løbet af et halvt døgn. Siden er tusindvis af militærfolk fra alle rangtrin blevet fjernet fra deres poster.

Alle fem afviser at have haft noget med kuppet at gøre. I januar fortalte de til avisen VG, at de havde mistet deres job og fået besked om at returnere til Tyrkiet. Men de valgte at ignorere ordren og blev i stedet i Norge, hvor de søgte om asyl.

- Det er umuligt at vende hjem nu. Jeg er afskediget fra min tjeneste i Norge, og mit pas er annulleret. Hvis jeg rejser tilbage, bliver jeg omgående pågrebet. Jeg risikerer tortur og at blive tvunget til at give falske tilståelser, sagde en af dem til VG.

Han tilføjede, at "i tyrkiske fængsler dør folk af uforklarlige grunde".

De fem tyrkere lever nu på hemmelige adresser i Norge. Ifølge Klassekampen har også familiemedlemmer fået asyl i Norge.

En diplomat fra Tyrkiets ambassade i Oslo har til VG sagt, at de tidligere officerers frygt for at vende tilbage er grundløs.

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, meddelte i januar, at omkring 43.000 personer var blevet anholdt i løbet af de seks måneder, som var gået siden kupforsøget.

De er anklaget for at have tilknytning til den religiøse leder Fethullah Gülen, som lever i eksil i USA.

Erdogan beskylder Gülen for at være hjernen bag kupforsøget. Gülen har afvist påstanden.

Systemkritikere i Tyrkiet siger, at anholdelserne rækker langt ud over eventuelle forbindelser til Gülen og peger på, at mange oppositionspolitikere og journalister er fængslet.

/ritzau/NTB

50.000 i Makedonien protesterer mod albansk regeringsmagt

Flere end 50.000 mennesker demonstrerede tirsdag på gaderne i Makedoniens hovedstad, Skopje.

De er stærkt utilfredse med, at Socialdemokraterne og en række små etnisk albanske partier prøver at danne en koalitionsregering, da de ser det som en trussel mod landet som en enhed.

Det konservative parti VMRO-DPMNE med tidligere premierminister Nikola Gruevski i spidsen vandt i december parlamentsvalget i landet. Partiet fik 51 pladser ud af parlamentets 120. Imens fik Socialdemokraterne 49 pladser.

Men det lykkedes ikke de konservative at indgå en aftale med de albanske partier. Albanerne har en såkaldt kongemagerrolle i makedonsk politik, da de tilsammen har nok mandater til at sikre et parti flertal.

Til gengæld lykkedes det for Socialdemokraterne og partiets leder, Zoran Zaev. Med opbakning fra de små etnisk albanske partier samlede Zaev 67 mandater og dermed nok til at danne regering.

Men i begyndelsen af marts nægtede præsident Gjorge Ivanov at give Socialdemokraterne lov til at danne en koalitionsregering.

Præsidentens modstand skyldes, at de albanske partier som modkrav til Socialdemokraterne har krævet en lov, der gør albansk til et officielt sprog i Makedonien.

Etniske albanere udgør omkring en fjerdedel af Makedoniens 2,1 millioner indbyggere.

Tirsdagens protest i Skopje fandt sted, mens EU's udvidelseskommissær, Johannes Hahn, besøgte den makedonske hovedstad.

Han opfordrer præsident Gjorge Ivanov til at lade Socialdemokraterne og de etnisk albanske partier danne en koalitionsregering.

- Der er omgående brug for en ny regering, således at der kan blive lavet reformer. Der er ingen tid at spilde, skriver Johannes Hahn på Twitter.

Makedonien har været i et politisk limbo, siden en overvågningsskandale brød ud i landet for godt to år siden.

I februar 2015 fremlagde oppositionen således en bunke eksempler på aflytninger, som angiveligt skulle være foretaget af daværende premierminister Nikola Gruevskis folk.

Skandalen tvang Nikola Gruevski fra magten i januar 2016, og da præsident Gjorge Ivanov få måneder senere besluttede at indstille efterforskningen af sagen, fik det oppositionen til at kræve hans afgang.

/ritzau/AFP

600 millioner børn i verden vil tørste i 2040

Stigende temperaturer, højere vandstande, flere oversvømmelser, tørker og is, der smelter.

Klimaforandringerne påvirker både kvaliteten og mængden af vand så meget, at 600 millioner børn i 2040 vil leve i områder, hvor der er ekstrem mangel på vand. Det vil sige en ud af fire børn på verdensplan.

Det er en netop udkommet rapport fra FN's børneorganisation, Unicef, som beretter om, hvilken påvirkning ændringerne i vores klima har på adgangen til rent drikkevand.

- Siden 1990 har vi set en positiv udvikling, hvor børnedødeligheden er mindsket. Men mangel på vand og urent vand kan komme til at medvirke til at øge børnedødeligheden, siger Steen Andersen, som er generalsekretær i Unicef Danmark.

Ifølge rapporten står 36 lande i verden med det problem, at der er brug for meget mere vand, end der er til rådighed. Det er både lande i Afrika, Asien og Sydamerika.

Befolkningsvækst og øget forbrug af vand i industrien dræner vandressourcerne. Samtidig betyder konflikter og krige, at mange børn ikke har adgang til sikkert drikkevand.

Alle de faktorer tvinger børn til at drikke vand, som udsætter dem for potentielle dødelige sygdomme som kolera og diarré.

- Det kan komme til at stå meget slemt til, siger Steen Andersen.

- Nogle steder vil der decideret være mangel på vand, som er helt basalt for liv. Andre steder vil der være forurenet vand, der fører til mange former for sygdomme. Jo mindre børn er, jo mere udsatte er de.

Hvis man om godt 20 år skal undgå det scenarie, rapporten opstiller, hvor millioner af børn tørster eller dør, kræver det handling nu, siger generalsekretæren.

- Når man borer langt nok ned, kan man rent faktisk finde vand, selv i meget tørre områder, siger han.

- Men ud over at hjælpe med nye vandboringer, er det vigtigt, at regeringer og myndigheder griber ind og regulerer vandforbruget og sørger for bedre sanitære forhold - og selvfølgelig bekæmper klimaændringer, siger han.

/ritzau/

Læs mere