Mens du sov: USA beskylder Kina for at bryde handelsløfter

Topforhandlere fra USA beskylder Kina for at have trukket tidligere løfter i handelsstrid tilbage. Myanmar løslader 6500 fanger heriblandt journalister. Og 210 borgmestre i Europa kræver skrappere klimapolitik. Få overblik over nattens nyheder her.

USA-TRADE/CHINA
Præsident Donald Trump skrev søndag på Twitter, at højere toldsatser vil træde i kraft på fredag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst/Reuters/Ritzau Scanpix

USA's topforhandlere i handelssamtaler med Kina støtter Trumps udmelding om forhøjelse af toldsatser denne uge.

USA's topforhandlere beskylder Kina for at have trukket tidligere løfter i handelssamtaler mellem de to lande tilbage.

Derfor er USA indstillet på at indføre forhøjede toldsatser med virkning fra denne uge, som præsident Donald Trump advarede om i weekenden.

Det siger handelsrepræsentant Robert Lighthizer og finansminister Steven Mnuchin mandag ifølge flere nyhedsbureauer.

Udmeldingen kommer få dage før et muligvis afgørende møde i Washington mellem de to landes delegationer.

Finansminister Mnuchin har betegnet møderne som »sidste runde« i forhandlingerne.

Men efter amerikanernes opfattelse har Kina trukket i land på visse punkter.

»Over den seneste uges tid eller deromkring har vi set en nedbrydning i Kinas engagement. Det er efter vores mening uacceptabelt,« sagde Robert Lighthizer mandag ifølge AFP.

»Vi afbryder ikke samtalerne på det her tidspunkt. Men som det ser ud nu, så vil satserne være på plads, når det bliver fredag,« tilføjede han.

USA varslede sidste år, at told på 10 procent på kinesiske varer for 200 milliarder dollar ved nytår ville stige til 25 procent.

Men forhøjelsen blev udskudt, da Donald Trump og Kinas præsident, Xi Jinping, i slutningen af året blev enige om at indgå en tre måneder lang våbenhvile i striden og i stedet søge en diplomatisk løsning.

Siden har Donald Trump udskudt forhøjelsen på ubestemt tid, da forhandlingerne gik godt.

Men søndag advarede Trump om, at de højere toldsatser vil træde i kraft på fredag.

»De 10 procent stiger til 25 procent på fredag. Andre varer for 325 milliarder dollar, der bliver sendt til os fra Kina, er der fortsat ikke told på, men det vil der komme snart, og det vil være på 25 procent,« skrev Trump på Twitter.

Trump gav i et andet tweet også udtryk for utilfredshed med tempoet i handelsforhandlingerne.

/ritzau/

 

Kilde: USA vil vende Venezuelas militær væk fra Maduro

USA's vicepræsident vil i en tale tirsdag tilbyde Venezuelas militær incitamenter til at vende Maduro ryggen.

USA's vicepræsident, Mike Pence, vil tirsdag tilbyde militæret i Venezuela nye incitamenter til at vende præsident Nicolas Maduro ryggen.

Det oplyser en anonym højtstående embedsmænd til nyhedsbureauet Reuters.

Mike Pence vil i en tale klokken 15.25 lokal tid - klokken 21.25 dansk tid - fra udenrigsministeriet komme med en række amerikanske tiltag som svar på den seneste uges uroligheder i Venezuela.

USA vil blandt andet indføre sanktioner mod 25 dommere ved landets højesteret, vil advarslen fra Pence lyde.

Derunder vil USA tilbyde assistance til personer, der er flygtet fra Venezuela. Og derudover vil USA tilbyde en økonomisk nødhjælpspakke som svar på et fremtidigt magtskifte.

USA er blandt cirka 50 lande, der støtter oppositionslederen i Venezuela, Juan Guaidó, som i januar erklærede sig som midlertidig præsident i landet.

Mike Pences tale vil være den første amerikanske kommentar på situationen i Venezuela, siden urolighederne den seneste uge udviklede sig blodigt.

Fem personer blev dræbt, og 223 blev anholdt under voldelige sammenstød mellem demonstranter og militæret.

/ritzau/

 

Guaidó: Tilhængere svigtede sidste uges oprør mod Maduro

Venezuelas oppositionsleder siger, at flere støtter ikke har holdt løfter om støtte i oprøret mod præsidenten.

Flere af oppositionsleder Juan Guaidós tilhængere har ikke holdt deres løfter om støtte i oprøret mod Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, i sidste uge.

Det siger Juan Guaidó i et interview med nyhedsbureauet AFP natten til tirsdag dansk tid.

»Der var personer, som ikke holdt deres løfte, men det betyder ikke, at de ikke snart vil gøre det,« siger oppositionslederen i hovedstaden, Caracas.

Guaidó, der i januar erklærede sig som midlertidig præsident i Venezuela, støttes af mere end 50 lande. Blandt andet USA og flere EU-lande.

Siden januar har Guaidó iværksat store demonstrationer i landet for at overtage magten fra Maduro.

Men præsidenten har holdt stand - støttet af landets magtfulde væbnede styrker.

Guaidó har dog ikke mistet håbet om, at militæret vil tilslutte sig hans bestræbelser på at vælte Maduro, siger han til AFP.

»Der er udbredt utilfredshed, og det er militæret ikke afskåret fra. Der er diskussioner blandt civile og militæret. Vi er meget tæt på forandring i Venezuela,« siger han.

Guaidó mener, at Maduro bliver »svagere og svagere«.

»Det siges, at han er i præsidentpaladset, men det siges også, at han befinder sig i en bunker med en primær sikkerhedsring af cubanske styrker og en sekundær sikkerhedsring af præsidentens beskyttelseskorps,« siger Guaidó.

»Han har ikke længere tillid til de højtstående militærfolk.«

Guaidós seneste forsøg på at afsætte Maduro i sidste uge medførte flere voldelige sammenstød mellem demonstrationer og militæret.

Her blev fem personer dræbt, flere såret, og 223 blev anholdt.

Alligevel afviser oppositionslederen, at styrken af hans protestbevægelse er ved at aftage.

Maduro betegner det som et kupforsøg fra oppositionslederens side og har fastslået, at militærtoppen har bevist sin loyalitet over for ham.

Lørdag sagde præsidenten i en tv-transmitteret tale fra en militærøvelse med omkring 5000 soldater:

»Jeg sagde til generalerne og admiralerne i går: loyalitet, jeg vil have aktiv loyalitet. Jeg stoler på jer, men hold jeres øjne åbne.«

»En håndfuld forrædere kan ikke tilsværte de væbnede styrkers ære, enhed og sammenhængskraft.«

/ritzau/AFP

 

Myanmar løslader 6500 fanger - herunder Reuters-journalister

Myanmars præsident, Win Myint, vil tirsdag løslade mere end 6500 fanger. Heriblandt to Reuters-journalister.

Myanmar vil tirsdag løslade 6520 fanger.

Det oplyser landets præsident, Win Myint, i en pressemeddelelse tidligt tirsdag morgen dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Blandt de løsladte er to Reuters-journalister, som har været fængslet i mere end 500 dage.

Journalisterne Wa Lone og Kyaw Soe Oo blev fængslet i Myanmar i december 2016.

De blev hver idømt syv års fængsel for at have brudt landets lov om statslige hemmeligheder. Men kritikere mener, at de er fængslet for deres afdækning af militærets forfølgelse af det muslimske rohingya-mindretal.

Myanmars højesteret afviste i april en appel fra journalisterne. Dengang lød det, at afgørelsen slukkede det sidste håb for, at de to kunne blive løsladt.

De resterende tusindvis af fanger, der løslades tirsdag, er blevet benådet de seneste måneder.

Præsident Win Myints benådninger er en traditionel markering af nytåret i Myanmar, som begyndte den 17. april. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Wa Lone fortæller på vej ud af fængslet, at han nu vil fortsætte sit journalistiske virke.

»Jeg er meget glad og begejstret over at skulle se min familie og mine kolleger. Jeg kan ikke vente med at komme tilbage på redaktionen,« siger Wa Lone.

Reuters chefredaktør, Stephen Adler, er »enormt tilfreds« med løsladelsen af de »modige journalister«, siger han i en pressemeddelelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

»Siden deres anholdelse for 511 dage siden er de (journalisterne, red.) blevet symboler på vigtigheden af pressefrihed verden over. Vi glæder os over, at de nu vender tilbage,« siger Adler.

Wa Lone og Kyaw Soe Oo var, da de blev anholdt, i gang med at afdække drab på ti rohingyaer i Rakhine-delstaten.

Amnesty International har tidligere påpeget, at Myanmars militær har erkendt at have begået den massakre, journalisterne afdækkede.

De to blev i april tildelt en Pulitzer-pris for deres dækning af hærens overgreb mod rohingyaerne.

/ritzau/

 

Finansminister afviser at udlevere Trumps skattepapirer

Udvalg i Repræsentanternes Hus får afslag på anmodning om at få indblik i præsident Trumps skatteforhold.

Et juridisk slagsmål om præsident Donald Trumps skatteopgørelser er under opsejling i USA.

Et udvalg i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertal, har anmodet om at få udleveret Trumps skattepapirer. Men det afviser finansminister Steven Mnuchin, skriver nyhedsbureauet AP.

Som finansminister er Mnuchin den øverst ansvarlige for skattevæsnet.

Mnuchin begrunder afslaget med, at kravet fra udvalget »mangler et legitimt lovgivningsmæssigt formål«.

Det skriver han mandag i et brev til demokraten Richard Neal, der er formand for det udvalg, som har udbedt sig skatteopgørelserne.

Mnuchin oplyser, at beslutningen er truffet på baggrund af konsultationer med justitsministeriet.

Afvisningen, der ifølge AP var ventet, kan udløse et juridisk slagsmål om Trumps skattepapirer.

Richard Neal fremsatte første gang sit krav i begyndelsen af april. I en formel forespørgsel til skattevæsnet bad han om at få udleveret Trumps skatteopgørelser for årene 2013 til 2018.

Og hvis det ikke skete, ville han gå til domstolene for at få dem.

Mnuchin kaldte kravet for »uhørt«. Han advarede om, at det rejste »forfatningsmæssige spørgsmål«.

Demokraternes bedste mulighed er ifølge AP nu at indlede en retssag mod skattevæsnet.

Richard Neal oplyser i en erklæring mandag, at han vil »rådføre sig«. Først derefter vil han komme med et »passende« svar på Mnuchins afvisning.

Demokraterne sikrede sig ved midtvejsvalget sidste efterår flertallet i Repræsentanternes Hus. Siden da har partiet øget presset for at få udleveret præsidentens selvangivelser.

Det vil give dem et indblik i præsidentens forretninger og mulige interessekonflikter.

Mnuchin har tidligere beskyldt Demokraterne for at have politiske motiver til at ville se Trumps selvangivelser.

Under valgkampen i 2016 afviste Trump at offentliggøre sine selvangivelser for de seneste år.

Det er der ellers tradition for, at præsidentkandidater gør. Alle præsidenter siden Jimmy Carters tid har frivilligt lagt deres skatteoplysninger frem.

/ritzau/AP

 

Privatfly styrter på vej fra Las Vegas - 13 er omkommet

Et Challenger-fly, der havde 13 personer om bord, styrtede søndag på vej fra Las Vegas til Mexico.

Alle 13 personer om bord på et privatfly, der søndag styrtede ned i Mexico, er omkommet.

Det oplyser den lokale regering i den mexicanske delstat Coahuila.

Flyet styrtede ned, efter at det fløj af sted fra den amerikanske by Las Vegas med retning mod Monterrey i det nordlige Mexico.

Der var 13 personer - ti passagerer og tre besætningsmedlemmer - om bord på flyet, og der er ikke fundet overlevende.

Flystyrtet skete søndag, men først mandag er der kommet oplysninger ud til offentligheden om ulykken.

Flyets vrag er blevet fundet ved hjælp af luftbilleder. Det ligger godt 200 kilometer nordvest for byen Monclova i Coahuila, der grænser op til USA.

Myndighederne er natten til tirsdag dansk tid nået frem til vraget, som befinder sig i et sværttilgængeligt, bjergrigt områder. Det fortæller en talsmand for beredskabet i Coahuila.

Et billede bragt af den lokale tv-station Milenio viser angiveligt de brændte rester af flyets vrag spredt ud over jorden.

Det canadiske koncern Bombardier Inc oplyser i en meddelelse, at der er tale om et af koncernens Challenger 601-fly.

Der er endnu ingen officielle oplysninger fra myndighederne om de personer, der var om bord på privatflyet.

Ifølge mexicanske mediers oplysninger er de omkomne mellem 19 og 57 år gamle.

Avisen Diario de Yucatan skriver, at en af de omkomne er den 55-årige erhvervsmand Luis Octavio Reyes Dominguez, hans kone og deres tre børn.

Passagererne var på vej tilbage fra blandt andet at have set en boksekamp mellem Saul »Canelo« Álvarez og Daniel Jacobs. Kampen fandt sted i Las Vegas lørdag aften lokal tid.

Flyet lettede fra Las Vegas søndag eftermiddag og skulle efter planen ankomme til Monterrey søndag aften. Men flyveledere mistede kontakten til flyet, da det befandt sig over Coahuila.

/ritzau/Reuters

 

210 europæiske borgmestre kræver skrappere klimapolitik

Borgmestre fra hele Europa går direkte imod deres egne regeringer og kræver skrappere klimapolitik.

EU's lande må tage sig sammen og udvise lederskab på klimaområdet.

Det mener 210 europæiske borgmestre, der tirsdag sender et åbent brev til EU's stats- og regeringsledere.

Det skriver Politiken tirsdag.

Brevet sendes to dage før et uformelt topmøde i Sibiu i Rumænien, hvor regeringsledere skal diskutere de store linjer for Europas fremtid.

De 210 borgmestre kalder den europæiske klimapolitik utilstrækkelig.

Byer rundtomkring i Europa er godt i gang med at blive CO2-neutrale, indføre omfattende systemer for affaldshåndtering og bruge mere vedvarende energi. Men de mangler opbakning fra nationalstaterne, skriver borgmestrene.

»Som borgmestre og ledere af lokalregeringer kan vi spille en væsentlig rolle,« skriver de i brevet.

»Men vi har behov for understøttende europæiske rammer og initiativer, der sættes i værk af nationale myndigheder.«

I øjeblikket har EU kun lovet at sænke sin udledning af drivhusgasser som CO2 med 40 procent i 2030 og mindst 80 procent i 2050, begge tal i forhold til 1990.

Det er alt for lidt, mener borgmestrene, der kræver mere end en halvering allerede i 2030 og et fuldt stop for CO2-udledning i 2050.

De kræver også totalt stop for statsstøtte til kul, gas og olie. Og det kan gøre ondt på mange industrier.

Initiativet til brevet er taget af det globale storbynetværk C40 og tæller både storbyer som London, Paris og Madrid samt en række mindre byer som Frederikshavn og Sønderborg.

Danmark har allerede et nationalt mål om at gå i nettonul i 2050. Det blev fastlagt i den store energiaftale mellem alle Folketingets partier i 2018.

Men brevet er bestemt også henvendt til Danmark, understreger overborgmester Frank Jensen (S) fra København.

»Der er også områder, hvor Danmark hænger i bremsen. Mange af de ting, vi presser på for nu, er ting, vi (Borgerrepræsentationen i København, red.) ikke selv har myndighed til at ændre – transportsektoren blandt andet,« siger han til Politiken.

/ritzau/