Mens du sov: Trump skruer kraftigt op for deportationer af illegale

USAs præsident Donald Trump har fra og med tirsdag udvidet de amerikanske grænsemyndigheders beføjelser, så antallet af deportationer kan øges. Human Rights Watch kalder det en »massiv og farlig ændring«. Venezuela er igen ramt af strømsvigt, Boris Johnson møder intern modstand, Sydkorea har skudt mod et russisk bombefly og så har en multiresistent form for malaria spredt sig i Sysøstasien. Få her overblikket over nattens internationale nyheder.

Donald Trump har øget de amerikanske grænsemyndigheders beføjelser, så muligheden for at øge antallet af deportationer stiger. EPA/MICHAEL REYNOLDS / POOL Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

De amerikanske immigrationsmyndigheder vil få udvidet deres beføjelser markant i et forsøg på at øge antallet af deportationer af illegale immigranter.

Det annoncerede USAs præsident, Donald Trump, mandag aften lokal tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Det betyder blandt andet, at immigranter, der har krydset grænsen ulovligt, kan deporteres uden automatisk at få foretræde for en dommer.

De nye beføjelser træder i kraft tirsdag, og dermed kan de såkaldte »fast-track«-deportationer blive en realitet.

USAs minister for national sikkerhed, Kevin McAleenan, kalder Trump-administrationens stramning på asyl- og immigrationsområdet for et forsøg på at løse »den vedvarende krise langs vores sydlige grænse« mod Mexico.

Målet er blandt andet at skabe mere plads i de interneringslejre, myndighederne har oprettet i flere delstater langs den over 3000 kilometer lange grænse.

I øjeblikket venter mere end 900.000 immigranter på at få hørt deres sag ved en domstol.

Ifølge McAleenan vil de nye beføjelser i første omgang ramme immigranter, der har opholdt sig i USA i mindre end to år.

Flere rettighedsorganisationer er stærkt kritiske over for de nye tiltag og kalder dem endnu et forsøg på at knægte retssikkerheden for immigranter.

»Udvider man denne type deportationer har man opskriften på at rive tusinder af familier fra hinanden og ødelægge lokalsamfund,« siger vicedirektør for Human Rights Watch i USA, Grace Meng.

»Det er en massiv og farlig ændring«.

Omvendt mener Trump-administrationen, at den nye linje vil føre til kortere ophold i interneringslejrene, der også er blevet kritiseret massivt af både organisationer og Demokraterne i Kongressen.

Grænsepolitikken har længe været præsident Donald Trumps store slagnummer.

Han har både under valgkampen i 2016 og siden sin indsættelse som præsident kæmpet for at skaffe midler til at bygge en mur langs grænsen til Mexico for at holde illegale indvandrere ude af USA.

/ritzau/

 

Sydkorea affyrer varselsskud mod russisk bombefly

Sydkoreanske kampfly har tirsdag affyret varselsskud mod et russisk bombefly, som to gange bevægede sig ind i sydkoreansk luftrum i få minutter.

Det oplyser forsvarsministeriet i Sydkorea ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Tre russiske fly krænkede indledningsvist Sydkoreas såkaldte luftidentifikationszone, der strækker sig over et større område end selve landets luftrum, før et af flyene bevægede sig i ind sydkoreansk luftterritorium over Østhavet (også kendt som Det Japanske Hav, red.).

Hændelsen skete ved øgruppen Dokdo, der ligger cirka halvvejs mellem Sydkorea og Japan. Det sydkoreanske luftvåben sendte kampfly i luften, som affyrede varselsskud.

Der er ingen oplysninger om, hvorvidt det russiske fly menes at være kommet på afveje eller om krænkelsen skete med fuldt overlæg.

Efter varselsskuddene forsvandt flyet fra området, men senere vendte det tilbage og krænkede igen luftrummet.

Det er ifølge Yonhap første gang, at et russisk militærfly krænker sydkoreansk suverænitet på den vis.

Derimod er det ofte hændt, at russiske fly har bevæget sig ind i Sydkoreas luftidentifikationszone. Det skete senest den 20. juni, da to russiske militærfly befandt sig i zonen i cirka en halv time.

Sydkoreas forsvarsministerium oplyser ifølge nyhedsbureauet AP, at det senere tirsdag vil indgive en formel protest til Ruslands ambassade i Seoul.

/ritzau/

 

Moderate konservative advarer Johnson før formandsafgørelse

Boris Johnson er favorit til at vinde tirsdagens konservative formandsvalg, men hans kurs skaber intern splid.

Når resultatet af formandsvalget blandt de britiske konservative offentliggøres tirsdag middag, så ville det overraske de fleste, hvis ikke Boris Johnson kan række armene triumferende i vejret.

Den fremtrædende brexittilhænger og tidligere udenrigsminister bliver af de fleste iagttagere set som klar favorit over nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt, der er hans modkandidat.

Det skriver flere medier og nyhedsbureauer herunder Reuters.

Men allerede inden resultatet ligger klar, begynder der at lyde kritik af den måske kommende formand og Theresa Mays efterfølger.

I valgkampen har Johnson nemlig turneret rundt med sit såkaldte »Do or die«-løfte: Brexit vil blive gennemført 31. oktober med eller uden en skilsmisseaftale med Bruxelles.

Ifølge den britiske avis The Guardian melder flere moderate konservative toppolitikere, der gerne vil have en aftale på plads med EU, at hans hårde linje kan bringe ham på kollisionskurs med det britiske Underhus.

Samtidig har flere ministre, blandt andre finansminister Philip Hammond, justitsminister David Gauke og udviklingsminister Rory Stewart, udtalt, at de nægter at tjene i Johnsons kabinet.

En juniorminister, Alan Duncan, trak sig allerede i sidste uge og krævede, at parlamentet skulle samles til et ekstraordinært møde i tilfælde af Johnsons valg for at »vurdere den nye formands værd«.

The Guardians politiske redaktør, Rowena Mason, skriver, at der i øjeblikket spekuleres i, hvorvidt Boris Johnson dermed reelt har flertal bag sit premierministerkandidatur i Underhuset, når Theresa May officielt trækker sig onsdag.

Johnsons mulige valgsejr har ifølge nyhedsbureauet Reuters skabt frygt for fortsat dødvande i forhandlingerne med EU.

EU-Kommisionen har allerede afvist at genforhandle den aftale, man har indgået og revideret i flere omgange med Theresa May - en aftaletekst der tre gange er blevet nedstemt i Underhuset efter massiv modstand fra både oppositionen og konservative brexittilhængere.

Boris Johnson selv har sagt, at hans trussel om at trække Storbritannien ud af EU uden en aftale skal bringe EU tilbage til forhandlingsbordet.

»Vil vil selvfølgelig påbegynde vores udtræden 31. oktober, ligegyldigt hvad der sker,« sagde Johnson tidligere på måneden i et radiointerview med TalkRadio.

Uden en skilsmisseaftale vil Storbritannien, verdens femte største økonomi, løsrive sig abrupt, hvilket ifølge eksperter kan have alvorlige konsekvenser for både landet selv og de tilbageværende medlemslande.

 

Kenyas finansminister er anholdt i stor bestikkelsessag

Kenya har for første gang anholdt en siddende minister i en korruptionssag.

Kenyas finansminister, Henry Rotich, er mandag sammen med flere andre personer blevet anholdt og sigtet for korruption.

Sagen knytter sig til to store dæmninger, som aldrig er blevet opført og som har påført statskassen et tab på mange millioner.

Blandt de øvrige anholdte er tre ansatte fra det italienske firma CMC Di Ravenna, der vandt licitationen om de to dæmninger i en udbudsrunde.

Henry Rotich blev anholdt på ordre fra Noordin Haji, der er ledende statsanklager i det østafrikanske land.

»Loven blev omgået for at sikre, at CMC Di Ravenna fik kontrakten,« siger Haji.

Det er ifølge det tyske nyhedsbureau dpa første gang, at en siddende minister i Kenya bliver anholdt på en mistanke om at have modtaget bestikkelse.

Tidligere i år benægtede Rotich i en erklæring, at finansministeriet var involveret i ulovligheder.

Indtil videre er otte ud af 28 mistænkte personer i politiets varetægt.

Tirsdag skal de stilles for en dommer. Tiltalerne ventes at omfatte misbrug af et offentligt embede, sammensværgelse med henblik på bedrageri og tjenesteforseelser for at opnå økonomisk gevinst.

Anholdelserne sker på et tidspunkt, hvor Kenyas præsident, Uhuru Kenyatta, er under stigende pres fra offentligheden for at slå ned på statsansatte, som mistænkes for korruption.

Blandt de øvrige mistænkte i den aktuelle sag er flere personer med ledende stillinger i det offentlige.

Deriblandt en håndfuld personer fra den komité, som tildelte det italienske firma opgaven med at bygge de to dæmninger, skriver den kenyanske avis The Star.

/ritzau/

 

Studie: Multiresistent malaria spreder sig i Sydøstasien

En type malaria, der er resistent over for de to mest udbredte typer malariamedicin, spreder sig med høj fart i dele af Sydøstasien.

Sådan lyder advarslen i et nyt studie foretaget af en række forskere fra Oxford University og Wellcome Sanger Institute i Storbritannien.

Den multiresistente malaria begyndte først at sprede sig hastigt i Cambodja, og nu er den også blevet udbredt i Vietnam, Laos og det nordlige Thailand, lyder advarslen.

Studiet er mandag blevet publiceret i tidsskriftet The Lancet Infectious Diseases.

»Vi har opdaget, at den har spredt sig aggressivt og har udskiftet de lokale malariaparasitter,« siger Roberto Amato, som er en af forskerne bag studiet.

»Den er nu blevet den dominerende type i Vietnam, Laos og det nordøstlige Thailand,« siger han.

/ritzau/Reuters

 

Strømsvigt rammer store dele af Venezuela

Et massivt strømudfald har mandag ramt Venezuela. Over halvdelen af det sydamerikanske lands 23 delstater ligger hen i mørke, skriver Reuters. Nyhedsbureauet henviser til oplysninger fra øjenvidner og opslag på sociale medier.

Ifølge regeringen skyldes den manglende strøm et »elektromagnetisk angreb«. Det siger informationsminister Jorge Rodriguez uden at fremlægge dokumentation for påstanden eller komme med yderligere detaljer.

Ministeren tilføjer, at forsyningsselskaberne arbejder på at genoprette strømforsyningen. I den sydøstlige del af landet vendte strømmen tilbage i få minutter, før den igen forsvandt.

Strømsvigtet er det første siden marts, som også rammer hovedstaden, Caracas.

Dengang beskyldte regeringen USA og oppositionen i Venezuela for at stå bag en række udfald, som efterlod millioner uden adgang til løbende vand og telekommunikation.

»Tanken om et nyt landsdækkende strømsvigt skræmmer mig,« siger forretningsindehaver Maria Luisa Rivero fra byen Valencia i den centrale del af landet.

Ved det seneste omfattende udfald i marts måtte hun smide mad ud, som var gået til, fordi frysere og køleskabe var sat ud af drift.

»Det koster en masse at købe mad bare for at smide det ud,« siger hun.

Hyperinflation har ført til udbredt mangel på fødevarer og medicin i Venezuela. Over fire millioner mennesker skønnes at have forladt Venezuela på grund af de dystre økonomiske forhold.

Landets nationale elektricitetsnet lider ifølge oppositionen af flere års manglende vedligehold og investeringer.

»Disse strømsvigt er katastrofale,« siger den 51-årige pedel Bernadina Guerra, som bor i den østlige del af Caracas.

»Der går lyset ud hver dag. Hver dag bliver det værre,« siger han.

/ritzau/Reuters