Mens du sov: Trump er ikke begejstret for ny grænseaftale - men USA slipper formentlig for endnu et shutdown

Donald Trump tror ikke, at uenigheden om en mur på grænsen til Mexico vil føre til en ny nedlukning af den offentlige sektor, den australske regering genåbner den omstridte flygtningelejr på Christmas Island og Makedoniens navneskift er en indgangsbillet til Nato og EU.

Præsident Donald Trump er ikke »begejstret« for kompromisset om grænsesikkerhed i USA, som forhandlere fra Demokraterne og Republikanerne nåede frem til mandag. Han tror dog ikke, at der bliver tale om en ny nedlukning af dele af landets offentlige sektor.  Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

Trump ser nødig ny nedlukning trods uenighed om grænseaftale

Donald Trump tror ikke, at uenighed om grænsesikkerhed vil føre til en ny nedlukning af den offentlige sektor.

Præsident Donald Trump er ikke »begejstret« for det kompromis om grænsesikkerhed i USA, som forhandlere fra Demokraterne og Republikanerne nåede frem til mandag.

Omvendt siger han, at han ikke tror, at der bliver tale om en ny nedlukning af dele af landets offentlige sektor.

Dermed signalerer Trump, at han forsigtigt hælder mod at acceptere aftalen, skriver nyhedsbureauet AP.

I aftalen er der ikke afsat penge til en decideret mur på grænsen mod Mexico. I stedet er forhandlerne nået frem til et kompromis, hvor 1,4 milliarder dollar - 9,3 milliarder kroner - øremærkes til hegn eller andre fysiske barrierer ved grænsen.

Hvis aftalen falder endeligt på plads, må der blive opført hegn på en strækning på i alt 88 kilometer af grænsen mod Mexico. Det er markant færre end de 345 kilometer, som kravet fra Det Hvide Hus lød på i december.

»Jeg kan ikke sige, at jeg er glad. Jeg kan ikke sige, at jeg er begejstret,« sagde Trump, da han kommenterede aftalen under et regeringsmøde tirsdag.

»Men muren bliver bygget uanset hvad,« tilføjede han.

Præsidenten hævder, at alle alternative muligheder fortsat ligger på bordet. Han understreger dog, at han absolut ikke ønsker sig en ny nedlukning af dele af statsapparatet.

Skal amerikanerne undgå en nedlukning ved midnat 15. februar, kræver det, at den foreløbige aftale bliver godkendt i både Senatet og Repræsentanternes Hus - og mindst lige så vigtigt: af Donald Trump.

De fulde detaljer af aftalen ventes ikke offentliggjort før onsdag. Flere republikanere opfordrer dog allerede nu Donald Trump til at skrive under.

»Jeg håber, at han skriver forslaget under,« siger den republikanske flertalsleder i Senatet, Mitch McConnell.

Grænsen mellem USA og Mexico er omkring 3100 kilometer lang. Der er allerede opsat hegn på cirka 1100 kilometer af strækningen. Resten er enten åben for overgang, umulig at krydse eller umulig at bygge på.

Håndslaget mellem de to store partier lægger også op til at sætte 1,7 milliarder dollar af til at styrke grænsen på andre måder. Det gælder ny teknologi og flere toldere. Desuden er der afsat penge til humanitær støtte til migranter, der tilbageholdes.

/ritzau/AP

Australien genåbner omstridt flygtningelejr på fjerntliggende ø

Kort tid efter at den blev lukket, genåbner den australske regering en flygtningelejr på Christmas Island.

Den australske regering vil genåbne en omstridt flygtningelejr på Christmas Island i Det Indiske Ocean.

Det meddeler premierminister Scott Morrison onsdag ifølge flere australske medier.

»Vi har godkendt en genåbning af flygtningelejren på Christmas Island - både for at kunne håndtere ankomster (af flygtninge og migranter, red.) såvel som udsigten til overførsler af et stigende antal migranter,« siger Scott Morrison ifølge australske The Guardian.

Det australske parlament vedtog tirsdag og onsdag en lempelse af landets ellers strikse flygtningepolitik, skriver nyhedsbureauet AFP.

Den nye lov skal sikre, at flygtninge og asylansøgere, der befinder sig på øerne Nauru og Manus Island, kan rejse til fastlandet for at få medicinsk behandling.

Vedtagelsen i parlamentet var et stort nederlag for Scott Morrisons regeringsparti, der havde advaret mod lempelsen.

Premierministeren har kritiseret oppositionspartiet Labor for forsøg på at »svække og kompromittere« Australiens grænser.

»Mit job er at sikre, at bådene (med flygtninge, red.) ikke ankommer. Mit job er at gøre alt, hvad der står i min og regeringens magt for at sikre, at det, som parlamentet har gjort, ikke resulterer i, at bådene kommer til Australien,« tilføjer premierministeren ifølge den australske tv-station SBS.

Onsdagens melding fra den australske regering kommer, mens Morrisons Det Liberale Parti og Labor forbereder sig på valgkampen forud for valget i maj.

Den konservative regering er flere gange blevet kritiseret for den hårde kurs i flygtningepolitikken.

Den har blandt andet resulteret i, at tusindvis af asylansøgere i årevis har været placeret på øerne Manus Island og Nauru. De har levet under forhold, der er blevet mødt med fordømmelse i FN og af diverse menneskerettighedsorganisationer.

Flygtningelejren på Christmas Island blev lukket sent i 2018.

Immigrationsminister David Coleman sagde i den forbindelse, at lejren skulle være et »operationelt beredskab«, således at den kunne genåbnes med kort varsel.

Øen var i 2010 scene for en tragedie, da 50 asylansøgere druknede, da deres båd stødte på en klippe, skriver SBS.

/ritzau/

 

Makedonien skifter navn og hedder nu Nordmakedonien

Det har banet vej for Nato-medlemskab og muligvis også EU-medlemskab, at Makedonien nu skifter navn.

Efter en lang række debatter, afstemninger og godkendelser har Makedonien tirsdag officielt skiftet navn til Nordmakedonien.

Det oplyser regeringen i en pressemeddelelse.

Navneskiftet har været længe undervejs, og det markerer nye tider for det sydøsteuropæiske land. Landet er således allerede ved at blive optaget i Nato, ligesom et EU-medlemskab også er blevet muligt.

Det har tidligere ikke været muligt på grund af en årelang strid med Grækenland om navnet Makedonien.

I den nordlige del af Grækenland ligger en provins, der også bærer navnet Makedonien, og det har været med til at skabe problemerne. Ifølge grækerne indikerede navnet, at makedonerne gjorde krav på området.

Det betyder, at grækerne konsekvent har blokeret for makedonske forsøg på at blive en del af Nato og EU.

Men det er altså ændret med det nye navn, Republikken Nordmakedonien.

Ifølge den makedonske udenrigsminister, Nikola Dimitrov, kom tirsdagens officielle navneskift efter afgørende diplomatiske snakke med Grækenland.

»Må i dag blive begyndelsen på et langt venskab mellem Grækenland og Nordmakedonien,« skriver Nikola Dimitrov på Twitter.

»Vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan, og vi vil skabe en fremtid fyldt med venskab, partnerskab og samarbejde,« tilføjer han.

Samtlige af Natos medlemslande har underskrevet et dokument, der betyder, at processen mod Makedoniens optagelse er sat i værk.

Det dokument mangler nu at blive ratificeret af Nato-landene.

I sidste uge gjorde Grækenland det som det første land. Siden har Slovenien fulgt trop, og det samme ventes resten af EU-landene at gøre.

Det forventes, at Makedonien formelt bliver medlem af Nato i slutningen af 2019 eller i begyndelsen af 2020.

/ritzau/AP