Mens du sov: Trump bruger bombeangreb til at kræve indvandringsreform

USAs præsident, Donald Trump, kræver indvandringsreform efter mislykket terrorforsøg i New York mandag. I Argentina gør flåden et nyt fund i eftersøgning af argentinsk ubåd. Få overblik over nattens nyheder her.

Et mindre vellykket bombeangreb i New York har fået den amerikanske præsident til at kræve indvandringsreform. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHAEL REYNOLDS

USA's præsident, Donald Trump, siger mandag, at et bombeangreb i New York City viser "det akutte behov" for, at Kongressen får gennemført en indvandringsreform.

En indvandringsreform er et af Trumps mange valgløfter, som han endnu ikke har kunnet opfylde.

Angrebet i New York fandt sted, da en gerningsmand havde spændt en hjemmelavet rørbombe fast på kroppen.

Bomben gik af, men det resulterede kun i mindre skader på tre personer. Den formodede gerningsmand er indlagt.

Personen, der angiveligt stod bag angrebet, er en 27-årig mand fra Bangladesh.

Han burde aldrig være kommet ind i USA, mener Trump.

- Som jeg har sagt, siden jeg første gang annoncerede mit kandidatur til præsident, så skal USA reparere sit immigrationssystem. Det tillader for mange farlige mennesker at få adgang til landet, siger Trump ifølge nyhedsbureauet Reuters i en pressemeddelelse.

Han tilføjer, at den angivelige gerningsmand er kommet ind i landet som følge af en lov, der giver familier lov til at sponsorere slægtninge, så de kan komme til USA.

Det er en lov, som Trump længe har villet afskaffe.

Præsidenten nævner også sit omstridte indrejseforbud som et "skridt på vejen til sikkerhed" inden for indvandringssystemet.

Indrejseforbuddet var målrettet borgere fra en række lande, som Trump anser for farlige og ustabile.

Det blev først udstedt i januar, før det blev blokeret af flere retsinstanser. En udvandet udgave af forbuddet blev senere på året gennemført.

Donald Trump har haft svært ved at gennemføre mange af de ting, han lovede sine vælgere under valgkampen.

Tidligere på måneden fik præsidenten sin første væsentlige sejr, da begge kamre i Kongressen vedtog hver sin udgave af en skattereform. Reformen skal nu gennem et udvalg, der skal skære den til, så den kan vedtages.

Men præsidentens store løfter om en indvandringsreform, opførelsen af en mur ved grænsen til Mexico, erstatning af sundhedsreformen Obamacare og en billionindsprøjtning til den amerikanske infrastruktur har ladet vente på sig.

/ritzau/

Fra 1. januar vil transkønnede rekrutter igen være velkomne i det amerikanske militær, slår dommer fast. Her ses et arkivfoto fra en demonstration 26. juli foran Det Hvide Hus. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS.

Dommer afviser Trump og åbner militæret for transkønnede

Transkønnede rekrutter vil igen være velkomne i det amerikanske militær fra 1. januar 2018.

Det oplyser det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, mandag.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Meldingen kommer, efter at et lovforslag fremsat af præsident Donald Trump er kommet i modvind.

Præsidenten krævede tidligere på året, at transkønnede fremover ikke skulle kunne lade sig indskrive i det amerikanske militær.

To føderale domstole har dog allerede underkendt forbuddet, og mandag afviste endnu en dommer regeringens anmodning om at bevare forbuddet mod indskrivningen af transkønnede rekrutter.

I oktober afviste en føderal dommer Trump-administrationens forbud mod transkønnede i militæret.

Beslutningen indebar, at militæret fra 1. januar igen skulle åbne for rekrutteringen.

Regeringen har siden bedt dommeren om at bevare forbuddet for at give Trump-administrationen tid til at appellere hendes afgørelse.

Den anmodning blev afvist mandag.

En talsmand for det amerikanske justitsministerium sagde mandag, at man vil bede en anden appeldomstol om at bevare forbuddet mod rekrutteringen af transkønnede, "mens vi vurderer næste skridt".

Pentagon sagde mandag, at transkønnede ansøgere skal leve op til en række krav for at blive optaget i militæret, skriver Reuters.

Ifølge ministeriet vil man ikke godkende ansøgere, der har gennemgået kønsskifteoperation eller genital rekonstruktion inden for de seneste 18 måneder.

Det vil i øvrigt blive krævet, at ansøgeren ikke har brug for flere operationer i den forbindelse.

Adskillige transkønnede militærfolk sagsøgte Donald Trump, da han i juli præsenterede sit stop for rekrutteringen.

Mange af dem havde forinden gjort tjeneste som åbent transkønnede medlemmer af militæret, det amerikanske luftvåben og den amerikanske kystvagt.

/ritzau/

Mens håbet om at finde 44 besætningsmedlemmer i live er knust, fortsætter eftersøgning af forsvundet ubåd.. Her ses et arkivbillede af ubåden ARA San Juan i Buenos Aires. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT.

Flåde gør nyt fund i eftersøgning af argentinsk ubåd

Ved hjælp af sonar har den argentinske flåde fundet et objekt, der måske kan være den ubåd, der forsvandt 15. november ud for landets sydlige atlanterhavskyst.

Det oplyser den argentinske flåde mandag.

Præsident Mauricio Macri og flåden har opgivet håbet om at finde ubådens 44 besætningsmedlemmer i live.

Men familiemedlemmer og andre pårørende har presset på for at fortsætte eftersøgningen af ubåden.

- Et nyt objekt er blevet fundet på 1000 meters dybde med sonarudstyr i den sydlige del af Atlanterhavet. Og det bliver undersøgt for at klarlægge, om det kan være den argentinske ubåd, siger Enrique Balbi, talsmand for den argentinske flåde.

Han tilføjer, at man også har fundet et andet objekt på omkring 700 meters dybde, der også vil blive undersøgt nærmere.

De argentinske myndigheder har endnu ikke oplyst, hvornår man vil indstille eftersøgningen efter ubåden.

Sidste gang, flåden havde kontakt med den tyskbyggede ubåd Ara San Juan, var 15. november. På det tidspunkt befandt ubåden sig omkring 450 kilometer ud for Argentinas kyst.

Besætningen oplyste i den forbindelse, at den havde repareret et mekanisk problem, der blev udløst af en kortslutning.

Tre timer senere blev der registreret en lyd, der kunne være en eksplosion i området, hvor ubåden forsvandt.

Lyden blev opfanget fra ubådens sidst kendte position af et internationalt organ, som overvåger overholdelse af aftaler om atomprøvesprængninger med et netværk af lytteposter.

/ritzau/AFP

Over en milliard har hentet appen Shazam, men selskabet har svært ved at tjene penge. Nu træder Apple til. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS WHITE.

Apple vil købe populær musikgenkendelses-app

Den amerikanske teknologigigant Apple bekræfter mandag, at det ønsker at købe appen Shazam, som er i stand til at genkende en sang eller et stykke musik.

Det skriver Financial Times.

Købsprisen er ikke offentliggjort, men personer med kendskab til transaktionen nævner et beløb på omkring 400 millioner dollar. Det svarer til godt 2,5 milliarder kroner.

Det vil i så fald blive Apples største opkøb, siden iPhone-producenten i 2014 købte Beats Electronics for tre milliarder dollar, skriver finansavisen.

Apple brugte Beats Electronics som fundament for streamingtjenesten Apple Music.

Shazam har ifølge Apple i flere år rangeret som et de mest populære produkter i selskabets App Store.

- I dag bruges det af hundredvis af millioner af mennesker verden over på tværs af adskillige platforme, skriver Apple i en meddelelse.

- Vi er begejstrede over, at Shazam og dets talentfulde medarbejdere bliver en del af Apple.

Shazams succes bygger på en en stor database af sange. Brugere af appen kan optage et brudstykke af en sang, og så hjælper Shazam med at identificere titel og kunstner.

Et salg til Apple vil afslutte flere års spekulationer om Shazams fremtid.

I 2013 talte selskabet om at gå på børsen. Målsætningen var at sælge aktier for mindst en milliard dollar, men det blev ved snakken.

Trods appens popularitet har Shazam haft vanskeligheder med at tjene penge.

I 2016 steg indtægterne ganske vist 14 procent til 40,3 millioner pund (340 millioner kroner), men resultatet før skat endte i minus fire millioner pund.

Shazam er grundlagt i 1999. Dengang kunne brugere ringe til et nummer, lytte til en sang og derefter modtage en tekstbesked med titel og kunstner.

Selskabets tidligere anvendelse af lydgenkendelse gav det et omdømme som et musikbranchens mest innovative.

Siden Shazam i 2008 lancerede sin app til både iPhone og Android-mobiler har over en milliard mennesker hentet tjenesten, skriver Financial Times.

/ritzau/

Den venezuelanske præsident Nicolas Maduros forsøg på at udelukke modstandere fra fremtidige valg er et ekstremt tiltag, mener USA. Fold sammen
Læs mere
Foto: HO.

USA fordømmer valgtrussel fra Venezuelas præsident

USA's udenrigsministerium fordømmer en trussel fra Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, om at udelukke oppositionspartier fra næste års præsidentvalg.

- Befolkningen i Venezuela bør have ret til at udtrykke deres holdninger og samtykke til styreform gennem en fri og retfærdig demokratisk proces, som er åben for alle kandidater, hedder det i en erklæring fra ministeriet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Maduro sagde søndag, at tre oppositionspartier ikke skal have lov til at deltage i fremtidige valg, fordi de boykottede søndagens borgmestervalg i Venezuela.

Oppositionspartierne begrundede beslutningen med manglende tiltro til, at valget ville foregå efter reglerne.

- Maduros forsøg på at forbyde oppositionspartier fra præsidentvalg er endnu et ekstremt forsøg på at begrænse demokratiet i Venezuela og konsolidere magten i sit diktatoriske regime, skriver Heather Nauert, talskvinde i det amerikanske udenrigsministerium, i et tweet ifølge AFP.

Ved søndagens valg i Venezuela sikrede Maduros socialistparti sig ifølge præsidenten selv 300 af de i alt 335 borgmesterposter, der var i spil.

Det endelige resultat af valget er endnu ikke offentliggjort.

Oppositionen har ikke noget til overs for valghandlingen.

- Det, vi så i går, var en farce på et valg, som på ingen måde udtrykker folkets ønsker, siger Juan Andres Mejia, leder af et af de store oppositionspartier, som boykottede valget, ifølge Reuters.

Den 55-årige Nicolas Maduro kom til magten i 2013, hvor han afløste afdøde Hugo Chávez.

Forinden havde Maduro i flere år været udenrigsminister, og desuden fungerede han op til Chávez' bortgang i 2013 som vicepræsident.

Maduro er efter søndagens valgresultat favorit til at blive udpeget til socialistpartiets kandidat til præsidentvalget i 2018, skriver Reuters.

/ritzau/

 

Hollywood-stjerner viser støtte til amerikansk mobbeoffer

En video af en dreng, som bliver mobbet i skolen, er blevet set over 22 millioner gange i løbet af få dage.

En video af en amerikansk dreng ved navn Keaton Jones, der grådkvalt og med tårer løbende ned ad kinderne fortæller om at blive mobbet i skolen, er gået viralt, efter at drengens mor fredag delte den på Facebook.

Mandag er videoen blevet set flere end 22 millioner gange og delt flere end 440.000 gange på sociale medier.

Keaton Jones' mor, Kimberley Jones, skriver i opslaget, at hendes søn selv bad hende om at dele videoen, efter hun havde hentet ham tidligt fra skole, fordi han ikke turde at gå til frokost.

- Bare af nysgerrighed - hvorfor mobber de? Hvad er meningen med det? Det er ikke okay, siger den grædende dreng i videoen.

- De gør nar af min næse, de kalder mig grim og siger, at jeg ingen venner har. De hælder mælk på mig, putter skinke ned i min trøje og kaster brød på mig, siger han.

- Folk, der er anderledes, behøver ikke at blive kritiseret for det. Det er ikke deres skyld.

Keaton Jones, der bor i Knoxville, Tennessee, har efterfølgende modtaget overvældende opbakning på sociale medier fra nogle af de allerstørste navne i Hollywood, musikere og sportsstjerner.

- Lille mand, du har en ven for livet i mig. Kontakt mig i en direkte besked, skriver rapperen Snoop Dogg på Instagram.

- Keaton - Spild ikke tid med at tænke over, hvorfor en mobber kan være så ondskabsfuld. De er sørgelige mennesker, der tror, at de selv får det bedre, hvis de sårer andre. Det er kun fordi, de ikke kan lide sig selv, skriver Luke Skywalker-skuespilleren Mark Hamill fra "Star Wars" på Twitter.

Samtidig er Keaton Jones blandt andet blevet inviteret til en filmpremiere i Los Angeles næste år og til fodboldholdet Tennessee Titans' kamp 31. december.

Inspektøren på Jones' skole, Greg Clay, siger til den lokale avis Knoxville Sentinel, at han ikke var opmærksom på mobningen.

- Jeg kan ikke fortælle, hvad der er blevet gjort af tiltag, men jeg kan fortælle, at der er blevet taget hånd om børnene, siger han.

Trods forebyggelseskampagner svarer 40 procent af de adspurgte amerikanske skoleelever i en undersøgelse fra juni, at de er blevet mobbet i skolen.

/ritzau/AFP