Mens du sov: Trump beder højesteret om at tillade fuldt indrejseforbud

Det Hvide Hus vil have indrejseforbud til at træde fuldt i kraft og ikke kun delvist, som det er tilfældet nu. Norsk serie vinder Emmy for bedste drama, og tilbage i USA vil chefanklager undersøge USA for krigsforbrydelser i Afghanistan. Her er nyhederne fra i nat.

USAs præsident, Donald Trump, beder højesteret om at få indrejseforbuddet udvidet, så det ikke længere kun er et delvist indrejseforbud. Tidligere versioner af forbuddet er to gange blevet stoppet ved føderale domstole. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSHUA ROBERTS

USA-præsident Donald Trumps administration har bedt den amerikanske højesteret om at lade hele Trumps indrejseforbud træde i kraft.

Det sker mandag, efter at en domstol i Californien i sidste uge besluttede at lade Trumps indrejseforbud delvist træde i kraft.

Beslutningen i Californien betød, at personer fra seks forskellige lande med overvejende muslimsk befolkning kan nægtes adgang til USA.

Domstolens beslutning lød dog, at det kun var, hvis personerne ikke havde nogen forbindelse til USA, at de kunne forbydes indrejse.

De seks lande er Iran, Libyen, Syrien, Yemen, Somalia og Tchad.

Donald Trumps omstridte indrejseforbud har været længe undervejs, og to tidligere versioner af forbuddet er blevet stoppet af føderale domstole.

Den nuværende version blev annonceret 24. september.

En dommer i Hawaii blokerede i oktober for det omstridte indrejseforbud kun få timer inden, at det skulle træde i kraft ved midnat. Dommeren blokerede ikke forbuddet, der gælder for folk fra Nordkorea og Venezuela.

Beslutningen i Californien i sidste uge ophævede blokeringen fra dommeren i Hawaii. Men Det Hvide Hus er altså ikke tilfreds med, at forbuddet nu kun gælder personer, der ikke har en forbindelse til USA.

Og derfor har Trump-administrationen bedt den amerikanske højesteret om at lade indrejseforbuddet blive implementeret fuldt ud.

Argumentet lyder blandt andet, at det nuværende forbud adskiller sig fra de to tidligere versioner »både i forhold til forløbet og indholdet«.

»Det er baseret på national sikkerhed og udenrigspolitiske affærer og ikke på religiøs modvilje,« lyder det fra Det Hvide Hus om forbuddet.

De relevante forbindelser, som det nu kræves af visse personer for at få adgang til USA, er defineret som familieforhold samt »formelle, dokumenterede« forhold til eksempelvis universiteter.

Donald Trump har sagt, at et indrejseforbud er nødvendigt for at beskytte USA mod islamistiske angreb. Under præsidentvalgkampen lovede Trump »at lukke helt ned for, at muslimer kunne komme til USA«.

/ritzau/Reuters

Norsk serie vinder Emmy-statuette for bedste drama

Den norske serie »Mammon II« løb med prisen for bedste drama. Briterne hev de andre store Emmy-priser hjem.

Det var desværre uden dansk nominering, da den 45. International Emmy Awards løb af stablen i New York natten til tirsdag dansk tid.

Til gengæld løb vores norske naboer med en af de helt store priser, nemlig prisen for bedste internationale dramaserie.

Det var for serien »Mammon II«, som er skabt af NRK-producenten Vegard Stenberg Eriksen og broderen og manuskriptforfatteren Gjermund Stenberg Eriksen.

Den første sæson af den norske thriller om journalisten Peter Verås har tidligere været vist på DR.

I alt skulle 11 priser uddeles ved showet i New York.

Den nordirske skuespiller og fem gange Oscar-nominerede Kenneth Branagh vandt prisen for bedste mandlige skuespiller for sin rolle som detektiven Kurt Wallander i britiske BBC's dramaserie »Wallander.«

Den originale »Wallander«-serie er svensk og baseret på bøgerne af den svenske forfatter Henning Mankell.

Imens blev den britiske skuespillerinde Anna Friel hædret med prisen for bedste kvindelige skuespiller for sin rolle i detektivserien »Marcella.«

Den britiske serie »Alan Partridge's Scissored Isle« med den engelske skuespiller og komiker Steve Coogan i hovedrollen tog prisen for bedste komedieserie.

Aftenens øvrige vindere blev canadiske »Hip-Hop Evolution« for bedste Arts Programming, britiske »EXODUS: Our Journey to Europe« for bedste dokumentar, amerikanske »Sr. Ávila« for bedste ikke-engelsksprogede program, belgiske »Sorry Voor Alles« for bedste underholdning uden manuskript, tyske »Familie Braun« for bedste kortserie, tyrkiske »Kara Sevda« for bedste sæbeopera og franske »Ne m'abandonne pas« for bedste tv-film.

The International Academy of Television Arts & Sciences, der står bag International Emmy Awards, meddelte tidligere i år, at den amerikanske skuespiller Kevin Spacey ville blive hædret med en æres-Emmy ved dette års prisuddeling.

Prisen skulle gå til en person, som »krydser kulturelle grænser for at røre menneskeheden«.

Men 31. oktober oplyste akademiet, at Spacey alligevel ikke ville modtage prisen. Det skete som følge af en lang række beskyldninger mod ham om seksuelle overgreb og upassende opførsel.

Til Emmy-uddelingen sidste år gik hædersprisen »International Emmy Directorate Award« til DR.

Prisen ærer personer eller organisationer for deres enestående bidrag til internationalt tv.

Begrundelsen lød, at »DR er en af verdens mest banebrydende tv-organisationer inden for public service.«

/ritzau/

Anklager vil undersøge USA for krigsforbrydelser i Afghanistan

Chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol vil undersøge påstande om voldtægt og tortur i Afghanistan.

Chefanklageren ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag har anmodet om at få lov til at undersøge mulige krænkelser af menneskerettighederne i Afghanistan, herunder krigsforbrydelser begået af det amerikanske militær og efterretningstjenesten CIA.

Blandt andet ønsker chefanklager Fatou Bensouda at undersøge påstande om voldtægter og tortur udført af det amerikanske militær og CIA, forbrydelser mod menneskeheden begået af Taliban samt krigsforbrydelser begået af afghanske sikkerhedsstyrker.

Anmodningen markerer første gang, at ICC-chefanklageren har målrettet amerikanere for påståede krigsforbrydelser.

Fatou Bensouda siger, at en undersøgelse i ICC-regi kan gøre op med det, som hun kalder »næsten total straffrihed i Afghanistan.«

USA er ikke medlem af ICC, men landets borgere kan stadig blive anklaget for forbrydelser begået i lande, som er medlemmer - som eksempelvis Afghanistan.

Det amerikanske udenrigsministerium oplyser, at det er ved at gennemgå Bensoudas ansøgning, men at ministeriet modsætter sig ICC's indblanding i Afghanistan.

»Vores opfattelse af dette er meget tydelig: en ICC-undersøgelse med henblik på USAs personale vil være fuldstændig ubegrundet og uberettiget,« udtaler ministeriet.

ICC-chefanklager Fatou Bensouda ønsker at undersøge påståede forbrydelser begået af amerikanske soldater i Afghanistan.

Samtidig ønsker hun at undersøge CIAs aktiviteter på hemmelige tilbageholdelsesfaciliteter i Afghanistan samt i Polen, Rumænien og Litauen, som også er medlemmer af ICC.

Bensouda oplyser, at »tilgængelig information giver et rimeligt grundlag til at tro, at amerikansk militærpersonale og CIA-folk har begået tortur, ondskabsfuld og umenneskelig behandling samt voldtægter og seksuelle overgreb mod konfliktrelaterede tilbageholdte i Afghanistan og andre steder, hovedsageligt i perioden 2003-2004.«

I en erklæring fra anklagerens kontor oplyses det videre, at der er grund til at tro, at mindst 54 tilbageholdte blev misbrugt af amerikansk militærpersonale og mindst 24 af CIA-operatører.

Misbruget omfatter blandt andet torturmetoden waterboarding, der er simuleret drukning, og som blev tilladt af præsident George W. Bush efter angrebet mod USA 11. september 2001.

Metoden blev senere forbudt af præsident Barack Obama.

ICC er etableret i 1998 og trådte i kraft i 2002.

Det er den første permanente internationale domstol, der efterforsker og dømmer enkeltpersoner anklaget for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser.

/ritzau/AP