Mens du sov: Tidligere nær Trump-rådgiver skal vidne for retsudvalg

Hope Hicks, der trak sig som Trumps kommunikationschef sidste år, skal vidne for retsudvalg i Kongressen. Rusland og Tyrkiet har mæglet våbenhvile i Idlib, og Ecuador tillader vielser af homoseksuelle. Få overblikket over nattens internationale nyheder her.

Hicks
Hope Hicks trak sig som præsident Donald Trumps kommunikationschef i Det Hvide Hus i februar 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/AFP

En tidligere betroet medarbejder i den amerikanske præsident Donald Trumps administration skal vidne for retsudvalget i Repræsentanternes Hus.

Der er tale om Hope Hicks, der trak sig som præsident Donald Trumps kommunikationschef i Det Hvide Hus i februar 2018.

Det er et gennembrud for Demokraterne i Repræsentanternes Hus, som har kæmpet med Trumps modvilje mod retsudvalgets undersøgelse i forlængelse af Robert Muellers Ruslands-rapport.

Retsudvalget tog mandag i denne uge hul på en høring om, hvad man kan lære af Mueller-rapporten.

Mueller har brugt knap to år på at undersøge, om der var en forbindelse mellem Trumps kampagnestab op til præsidentvalget i 2016, og om Trump forsøgte at blande sig i efterforskningen af dette.

Konklusionen var, at der ikke var beviser for et samarbejde. Derimod indeholder rapporten ti konkrete eksempler på, at Trump har forsøgt at blande sig i efterforskningen.

Hicks var et centralt vidne i Muellers undersøgelse, som gav mange informationer om flere episoder, der involverede præsidenten.

Hun trodsede i sidste uge en stævning om at udlevere dokumenter til retsudvalget, fordi Det Hvide Hus havde bedt dem om ikke at samarbejde.

Men nu har Hicks indvilget i at møde op i retsudvalget 19. juni. Det vil være første gang, at en tidligere Trump-rådgiver vidner foran retsudvalget i forbindelse med dets undersøgelse.

Det er endnu uvist, om hun vil nægte at besvare visse spørgsmål.

Hope Hicks trak sig som kommunikationschef i Det Hvide Hus 28. februar.

Det skete, efter at hun under et vidneudsagn i Kongressen tilstod, at hun havde stukket "hvide løgne" i præsidentens tjeneste.

Ifølge Det Hvide Hus havde hendes fratræden ikke noget med vidneudsagnet at gøre.

/ritzau/AP

Medier: Rusland og Tyrkiet har mæglet våbenhvile i Idlib

Russiske militærkilder oplyser, at der er forhandlet en ny våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Rusland og Tyrkiet har onsdag mæglet en færdig våbenhvile på plads i Idlib-provinsen i Syrien.

Det citerer russiske nyhedsbureauer det russiske militær for at sige, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Våbenhvilen skal være accepteret af både de syriske regeringsstyrker og oprørerne i provinsen.

Russiske militærkilder oplyser, at våbenhvilen gælder den såkaldte demilitariserede zone i Idlib.

Den skal have medført en betydelig reduktion af volden i provinsen siden onsdag, melder de russiske nyhedsbureauer.

Rusland og Tyrkiet nåede i september sidste år frem til en aftale om at oprette en demilitariseret zone i Idlib.

Men siden begyndelsen af maj indledte syriske regeringsstyrker med støtte fra Ruslands luftvåben en række nye angreb i provinsen.

Det et af de sidste områder, hvor oprørsgrupper fortsat har fodfæste i Syrien.

Angrebene har også ramt skoler og hospitaler, og siden begyndelsen af maj er omkring 300 civile blevet dræbt vurderer Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.

Efter otte års borgerkrig i Syrien er det således nu kun to regioner, som ikke er underlagt regimets kontrol: Idlib og en større del af det nordvestlige Syrien.

I det nordvestlige Syrien mistede 101 mennesker livet i sidste uge under kampe mellem regeringsstyrker og oprørere.

Udviklingen de seneste måneder er den største militære eskalering af konflikten i Syrien siden sidste sommer.

Titusindvis af mennesker har måtte flygte fra deres hjem. Mange af dem har søgt tilflugt ved den tyrkiske grænse.

Rusland støtter det syriske regime omkring den syriske præsident, Bashar al-Assad, mens Tyrkiet støtter oprørerne.

I midten af maj udtrykte Storbritannien, Tyskland og Frankrig dyb bekymring over de eskalerede kampe i området.

/ritzau/

Ecuador tillader vielser af homoseksuelle

Ecuador bliver det 29. land i verden, der gør det lovligt at vie homoseksuelle, skriver Pew Research Center.

Ecuadors højeste retsinstans tillader vielser af homoseksuelle.

Beslutningen skete onsdag efter en lang kamp mellem flere homoseksuelle par og retssystemet, skriver nyhedsbureauet AP.

En af personerne bag søgsmålet Efraín Soria siger, at han vil begynde at forberede sit bryllup med partneren, Xavier Benalcáza, med det samme.

- Det er en glæde for hele vores samfund og Ecuador, siger han.

Med beslutningen sammenslutter Ecuador sig flere latinamerikanske lande, der også har tilladt vielser af homoseksuelle, herunder Mexico, Brasilien og Argentina.

I maj blev Taiwan det første asiatiske land til at gøre vielser af homoseksuelle lovlige. Det skete, på trods af at landets vælgere stemte imod det i en folkeafstemning i 2018, hvilket har skabt kontrovers blandt politikerne i landet.

I Danmark blev vielser af homoseksuelle tilladt i 2012. Stig Elling og Steen Andersen var det første par, der blev viet i Danmark. Det skete 15. juni samme år i Frederiksberg Kirke, skriver Berlingske.

Norge, Sverige og Island var alle før Danmark. Her blev det lovligt i henholdsvis 2008, 2009 og 2010. Finland og Grønland lovliggjorde det i 2015.

Danmark var til gengæld det første land i verden, der indførte registreret partnerskab, der var en registrering af partnerskab mellem personer af samme køn.

Den gjorde, at partnere stort set opnåede samme retsstilling som et ægteskab for ægtefæller.

Det skete i maj 1989. I oktober blev Eigil og Axel Axgil på Københavns Rådhus det første homoseksuelle par i verden, der blev registrerede partnere.

I 2012 blev loven om registreret partnerskab ophævet, da parforhold mellem to personer af samme køn blev omfattet af ægteskabsloven.

I alt har 29 lande tilladt vielser af homoseksuelle ifølge den amerikanske faktahjemmeside Pew Research Center. Holland blev i år 2000 det første land til at gøre det lovligt.

/ritzau/

Røde Kors-læge efter ebola-spredning: Myndigheder mangler viden

Lokale sundhedsklinikker har brug for viden om håndtering af ebolaudbrud, fortæller dansk læge.

Ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO, har ebolaudbruddet i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo) nu spredt sig over landegrænsen til Uganda.

WHO bekræftede således onsdag, efter at en femårig dreng døde af virusset, og at to andre personer er konstateret ramt af den farlige sygdom.

De to personer, der er ramt af virusset, er i familie med den døde dreng.

Røde Kors beskriver hjælpen i forbindelse med ebolaudbruddet som massivt underfinansieret, hvor simple materialer som kitler og handsker kan være et problem at skaffe penge til.

Thomas Ingemann, der er en dansk læge i Røde Kors, befinder sig i den østlige del af DRCongo, som er et udsat område for spredning af sygdommen.

Han har været i byen Goma i seks uger, hvor han hjælper med at træne sundhedspersonale i at tage sig af borgere med symptomer på ebola.

På nuværende tidspunkt er der ikke tilfælde af ebolaudbrud i Goma. Thomas Ingemann beretter dog, at sundhedspersonalet i området mangler viden og træning til håndtering af sygdommen.

- Man har tydeligt kunne mærke, at økonomien har manglet. Det har gjort, at man ikke har kunne udføre nogle ting, som egentlig var tiltænkt ude i de byer, hvor der er ebolaudbrud, siger han.

- Man har ikke kunne uddanne sundhedspersonalet til at forberede sig på ebolaudbrud og til at håndtere det, hvis der skulle komme ebolapatienter. Det er noget af det mest væsentlige, siger han.

Indtil videre er over 60 millioner mennesker blevet screenet for virusset.

Selv om katastrofearbejdet er dårligt finansieret, har myndighederne ifølge Thomas Ingemann været forberedt på risikoen for spredningen af ebolaudbruddet.

- Ved grænseovergangene omkring Goma - i Rwanda, Burundi og Uganda er der opsat kontrolposter, hvor befolkningen bliver screenet.

- Beredskabet har virket, og samarbejdet mellem Uganda og DRCongo har været rigtigt godt, siger Thomas Ingemann.

Ifølge myndighederne i Uganda havde en kvinde fra DRCongo, men som er gift med en ugander, besøgt DRCongo med sin søn og fire andre familiemedlemmer.

Hun rejste til hjemlandet for tage sig af sin far, som senere døde af ebola.

Familien er nu i isolation. Derudover er otte personer, som har været i kontakt med familien, blevet sporet og vil blive isoleret.

I DRCongo er der på nuværende tidspunkt registreret over 2000 tilfælde af den ekstremt farlige og ekstremt smitsomme sygdom. Over 1300 er døde af sygdommen i landet.

I starten af maj oplyste DRCongos sundhedsministerium, at antallet af døde på grund af ebola var på 1008.

Ebolaudbruddet tog fart i august sidste år.

Ifølge sundhed.dk bliver man smittet med Ebola-virussen ved tæt kontakt med syge menneskers kropsvæsker og sekreter som blod, sved, opkast eller sæd.

Mennesker er ikke naturlige bærere af ebola. Sygdommen kommer som regel i epidemier og har en høj dødelighed på op til 90 procent.

/ritzau/