Mens du sov: Svensk moské står i flammer - efterforskes som påsat

I Sverige brænder en moské natten til tirsdag. Branden efterforskes som en mordbrand. Derudover ser Kurdistan ud til at blive land for sig, men dette vil Iran ikke anerkende. Berlingske giver dig her overblikket over nattens nyheder fra det store udland.

Arkivfoto. Foto Emil Langvad / TT kod 9290 Fold sammen
Læs mere
Foto: 9290 Emil Langvad/TT

Godmorgen. Her får du et overblik over nattens vigtigste begivenheder fra udlandet.

Vi starter i Sverige.

Moské i Örebro i Sverige står i brand

Tirsdag morgen er brand i moské fortsat ikke kommet under kontrol. Sagen efterforskes som påsat

En moské i den svenske by Örebro står tidligt tirsdag morgen i flammer. Årsagen til branden kendes ikke, men politiet efterforsker sagen som værende påsat.

Der er ingen meldinger om personskader i forbindelse med branden, der blev anmeldt cirka to timer efter midnat.

Branden var fuldt udviklet, da brandvæsnet ankom til stedet.

»Vi har fået nogenlunde styr på den, men jeg har endnu ikke fået information om, at branden er under kontrol,« siger Ulf Jacobsen, vagthavende ved det lokale brandvæsen, kort efter klokken fem.

Fire slukningskøretøjer deltager i arbejdet med at slå flammerne ned.

Kenneth Johannesson, vagthavende i politikredsen Bergslagen, oplyser, at politiet rubricerer hændelsen som værende påsat.

/ritzau/TT

Og så haster vi videre til Mellemøsten, hvor Kurdistan stemmer for sin uafhængighed. Det er dog ikke alle, der mener, det er en god idé.

Et overvældende flertal siger ja til et uafhængigt Kurdistan

90 procent af vælgerne i det kurdiske selvstyreområde i Irak siger ja til løsrivelse, oplyser valgkommission.

Flere end 90 procent af de irakisk-kurdiske vælgere støtter et uafhængigt Kurdistan i det nordlige Irak.

Det viser de første resultater fra valgkommissionen i regionshovedstaden Erbil efter mandagens afstemning.

Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Samtidig oplyser kommissionen, at valgdeltagelsen var på mere end 72 procent.

Ved afstemningen blev vælgerne ifølge nyhedsbureauet Reuters stillet over for ét spørgsmål, som blev stillet på kurdisk, tyrkisk, arabisk og assyrisk: Støtter du, at regionen Kurdistan og Kurdistans områder bliver et uafhængigt land?

Afstemningen er ikke bindende, men den vil give lederen af det kurdiske område, Massoud Barzani, mandat til at forhandle om den olierige regions løsrivelse fra Irak.

Massoud Barzani, der står i spidsen for det kurdiske parti (KDP) og har været leder af det kurdiske område siden 2005, sagde i begyndelsen af februar 2016, at det var på tide at holde en afstemning om kurdisk uafhængighed.

Den irakiske regering mener dog, at afstemningen er i strid med forfatningen.

Det er imidlertid ikke kun den irakiske centralregering, som har været imod afstemningen. Dele af den kurdiske opposition har sagt, at tiden ikke er inde.

Kurderne har siden 1991 reelt haft et selvstyreområde i Irak. Men står det til mindretallet, skal området gøres til en selvstændig stat.

Det kurdiske område, hvor der bor omkring fem millioner mennesker, er rigt på olie og naturgas.

I nabolandet Tyrkiet er regeringen bekymret over folkeafstemningen. Det samme er man i USA.

Efter at valgstederne er lukket mandag, udtaler talskvinde for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert, at folkeafstemningen vil øge ustabiliteten i området.

»USA er dybt skuffet over, at den regionale regering i Kurdistan besluttede at gennemføre den ensidige folkeafstemning om uafhængighed i dag (mandag, red.),« udtaler hun ifølge nyhedsbureauet AFP.

/ritzau/

Irak nægter at tale med Kurdistan om afstemningsresultat

Regeringen vil ikke drøfte resultat af afstemning, fordi den ifølge premierministeren er forfatningsstridig.

Den irakiske regering afviser at tale med den regionale regering i Kurdistan om resultatet af mandagens afstemning om et uafhængigt Kurdistan.

Det oplyser Iraks premierminister, Haider al-Abadi, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Vi er ikke parate til at diskutere eller føre en dialog om resultatet af folkeafstemningen, fordi den er forfatningsstridig,« siger premierministeren på stats-tv mandag aften lokal tid.

Udtalelsen kommer, kort tid efter at valgkommissionen i regionshovedstaden Erbil oplyste, at flere end 90 procent af de irakisk-kurdiske vælgere støtter et uafhængigt Kurdistan i det nordlige Irak.

Samtidig oplyste kommissionen ifølge nyhedsbureauet dpa, at valgdeltagelsen var på mere end 72 procent.

Det endelige resultat af afstemningen skal offentliggøres, senest 72 timer efter valgstederne er lukket.

Lederen af det kurdiske område, Massoud Barzani, har flere gange sagt, at afstemningen ikke er bindende. Derimod skal den give ham mandat til at forhandle med regeringen i Bagdad om regionens løsrivelse fra Irak.

Massoud Barzani, der står i spidsen for Kurdistans Demokratiske Parti (KDP) og har været leder af det kurdiske område siden 2005, sagde i begyndelsen af februar 2016, at det var på tide at holde en afstemning om kurdisk uafhængighed.

Den irakiske regering mener, at afstemningen er i strid med forfatningen.

Både i regionen og internationalt frygtes det, at afstemningen fører til uro og vold.

Tidligt tirsdag morgen udtrykker blandt andre FN's generalsekretær, António Guterres, beklagelse over afstemningen.

»Folkeafstemningen blev gennemført trods modstand fra de irakiske myndigheder og det globale samfund, udtaler generalsekretærens talsmand,« Stephane Dujarric ifølge nyhedsbureauet AP.

/ritzau/

Dermed hopper vi videre til Bali.

Næsten 60.000 er på flugt fra rumlende vulkan på Bali

Mandag blev der registreret over 560 rystelser fra vulkan på Bali. Et udbrud er sandsynligt ifølge myndighed.

Antallet af evakuerede nær en vulkan på Bali er oppe på næsten 60.000 mennesker.

Det oplyser myndighederne på den indonesiske ø ifølge nyhedsbureauet AP.

Folk flygter af frygt for et stort udbrud fra vulkanen Agung.

Det seneste udbrud ligger over et halvt århundrede tilbage. I 1963 omkom flere end 1000 mennesker, da Agung spyede aske og lava ud.

En talsmand for Indonesiens katastrofeberedskab oplyser tirsdag lokal tid, at over 57.000 mennesker nu har forladt området nær vulkanen.

Rystelserne fra bjerget er tiltagende, og det ses som indikation på, at magma fortsætter med at bevæge sig op mod overfladen. Et udbrud kan dermed være nært forestående, oplyser talsmand Sutopo Purwo Nugroho.

»Risikoen for et udbrud er meget høj, men vi kan ikke være sikre på, hvornår det vil ske,« siger han ifølge AP.

Der blev mandag registreret over 560 mindre jordskælv nær vulkanen. Hovedparten var ikke særlig dybe, tilføjer talsmanden.

Evakueringen af folk fra landsbyer nær vulkanen begyndte op til weekenden. Beredskabsniveauet på øen blev samtidig hævet til det højeste. Lørdag havde omkring 10.000 personer forladt området.

Siden er antallet af personer, som søger i sikker afstand af vulkanen, løbende gået op.

Myndighederne har ifølge nyhedsbureauet Reuters advaret turister og beboere mod at campere eller tage på vandreture i en radius af ni kilometer fra krateret.

Nogle turister vælger at afkorte deres ophold på den populære ferieø.

Et kraftigt udbrud vil sandsynligvis medføre lukning af den internationale lufthavn i provinshovedstaden Denpasar.

Sker det, vil mange turister strande på øen, der har tæt på fire millioner indbyggere.

»Det er noget forfærdeligt noget. Vi ønsker at komme væk herfra for at være på den sikre side,« siger en australsk kvinde i lufthavnen til AP.

Myndighederne oplyste mandag, at hundredtusindvis af ansigtsmasker vil blive delt ud på Bali som led i regeringens humanitære indsats. Den inkluderer også udlevering af tusindvis af madrasser og tæpper.

Agung ligger omkring 75 kilometer fra turistbyen Kuta. Vulkanen har rumlet siden august.

/ritzau/

Og til sidst nyt fra priser på olie.

Olien rammer højeste pris i over to år efter tyrkisk trussel

Balance mellem udbud og efterspørgsel på råolie er blevet bedre. Tyrkisk trussel trækker også prisen op.

Olieprisen har på de internationale markeder mandag ramt det højeste niveau i mere end to år efter en stigning på over tre procent.

En tønde råolie fra Nordsøen til levering i november koster nu 59,02 dollar.

Det er en stigning på 2,16 dollar eller 3,8 procent og den højeste pris siden juli 2015, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig stiger den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate (WTI), tre procent til 52,22 dollar for en tønde. Det er ikke set højere siden april i år.

Årsagen til de stigende priser er ifølge de store olielande, at balancen mellem udbud og efterspørgsel på de globale markeder er blevet bedre.

De olieeksporterende landes organisation, Opec, har sammen med Rusland og flere andre store producenter reduceret produktionen med omkring 1,8 millioner tønder om dagen siden begyndelsen af 2017.

Det har ifølge Bloomberg News bidraget til at løfte oliepriserne med omkring 15 procent de seneste tre måneder.

Formålet med at begrænse produktionen er at sikre stabile eller højere priser. Aftalen gælder foreløbig frem til marts 2018.

Geopolitisk uro er også med til at gøre råolie dyrere.

Mandag truede Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, med at lukke for en olieledning, der transporterer olie fra det nordlige Irak.

Truslen blev fremsat i forbindelse med tyrkisk fordømmelse af en folkeafstemning mandag i det kurdisk dominerede nordlige Irak om løsrivelse fra Irak.

»Lad os se, hvilke kanaler den regionale nordirakiske regering vil bruge til at transportere sin olie efter afstemningen. Eller hvor den vil sælge olien. Vi har hanen. Det er slut, når vi lukker for hanen,« sagde Erdogan på et pressemøde i den tyrkiske hovedstad, Ankara.

Iraks regering i Bagdad anerkender ikke afstemningen og har opfordret andre lande til at indstille import af kurdisk råolie.

»Hvis denne boykot viser sig at blive en succes, så vil der komme omkring 500.000 færre tønder olie ud på markedet hver dag,« skriver Commerzbank i et notat mandag om den tyrkiske trussel ifølge Reuters.

/ritzau/