Mens du sov: Storbritannien åbner for midlertidig toldunion med EU

Storbritannien vil muligvis forsøge at blive i EU's toldunion efter Brexit, Trump undviger tusinder af demonstranter i New York, og Maduro svarer igen på Trumps trussel med militærøvelse. Få overblikket over nattens historier her.

Foto: Darren Staples.
Læs mere
Fold sammen

Storbritannien åbner for midlertidig toldunion med EU
En midlertidig toldunion mellem Storbritannien og EU er en mulighed, oplyser britisk ministerium for brexit.

Storbritannien vil muligvis forsøge at blive i EU's toldunion et stykke tid efter brexit for at undgå grænsekaos.

Det oplyser det britiske ministerium for udmeldelse af EU.

- En midlertidig toldunion mellem Storbritannien og EU er en mulighed, oplyser ministeriet.

Samtidig tilføjer ministeriet, at et fremtidigt toldpartnerskab kan eliminere behovet for en toldgrænse mellem Storbritannien og EU.

Den britiske premierminister, Theresa May, har tilkendegivet, at hun går efter en såkaldt hård skilsmisse fra EU.

Hun har sagt, at kongeriget ikke ønsker en aftale om tilknytning, som andre lande tidligere har fået med EU. Det kunne eksempelvis være Norge, som har et tæt forhold og samarbejde med EU på mange planer.

Theresa May vil således ikke bare have Storbritannien ud af EU. Hun vil også stå uden for det indre marked, EU's toldunion og EU-Domstolens rækkevidde.

Ellers kan Storbritannien ikke få kontrol med sine love og grænser og indgå nye frihandelsaftaler med resten af verden, mener May.

EU's toldunion afskaffer told mellem landene og sætter fælles ydre toldsatser.

Spørgsmålet, om hvorvidt der vil være handelsbarrierer med EU efter brexit, har været genstand for blandede signaler fra forskellige ministre i den britiske regering.

Manglen på klarhed har således skabt usikkerhed for britiske virksomheder.

En aftale om brexit skal være forhandlet på plads inden 29. marts 2019, hvor briternes medlemskab af EU ophører.

De formelle forhandlinger om den britiske exit fra EU begyndte 19. juni.

I løbet af efteråret ventes EU-landene - med undtagelse af Storbritannien - at afgøre, om der er sket tilstrækkelige fremskridt i forhandlingerne om betingelserne for exit.

Hvis det er tilfældet, kan forhandlingerne om rammerne for fremtidens forhold gå i gang i oktober eller november.

En aftale om brexit skal være forhandlet på plads inden 29. marts 2019, hvor briternes medlemskab af EU ophører.

/ritzau/AP

Trump undviger tusinder af demonstranter i New York-hjemkomst
Præsidenten vendte for første gang siden januar tilbage til Trump Tower. Det gik ikke stille for sig.

Tusindvis af demonstranter var mødt op på Manhattan, da præsident Donald Trump vendte tilbage til sit hovedkvarter, Trump Tower, mandag aften.

- "Skam, skam, skam" og "ikke min præsident" var blandt tilråbene fra de mange fremmødte demonstranter.

Demonstranterne havde stillet sig op foran Trump Tower på Fifth Avenue, hvor de ventede på præsidentens kortege.

Donald Trump var dog tilsyneladende forberedt på protesterne og havde derfor valgt en alternativ rute. Dermed fik langt de fleste demonstranter ikke mulighed for at udtrykke deres frustrationer over for præsidenten.

Demonstranterne var mødt op med skilte med forskellige mishagsytringer mod præsidenten. "Rigsretssag" og "Det Hvide Hus er ikke et sted for hvidt overherredømme", stod der blandt andet.

Ved Plaza Hotel - blot et stenkast fra Trump Tower - stod der en stor oppustelig rotteagtig karikatur af Donald Trump.

Melissa Mark-Viverito, der er demokratisk medlem af byrådet i New York, var blandt demonstranterne.

En mindre gruppe Trump-tilhængere var også mødt op ved Trump Tower.

- Selv om vi er en lille gruppe, så skal de vide, at vi er her, sagde Shaun Jackson, der er tilhænger af præsidenten.

Politiet i New York havde barrikaderet præsidentens skyskraber med flere lastbiler for at holde demonstranterne på afstand.

Donald Trump, der er vokset op i New York, sagde fredag, at han var blevet væk fra sin hjemby siden januar, fordi han ikke ville ligge byens beredskabsmyndigheder til last.

- Jeg ville elske at vende tilbage til mit hjem i Trump Tower, men det er meget, meget forstyrrende at gøre det, sagde han.

/ritzau/AP

Maduro svarer igen på Trumps trussel med en militærøvelse
Senere i august vil Venezuelas væbnede styrker afholde en national militærøvelse, bebuder præsident Maduro.

Venezuelas præsident, Nicolas Maduro, har givet sine væbnede styrker ordre om, at der skal holdes en national militærøvelse 26. og 27. august.

Ordren kommer som svar på den amerikanske præsident Donald Trumps trussel om at gribe ind militært i Venezuela.

- Jeg har beordret de væbnede styrkers generalstab til at begynde forberedelserne til en national civil- og militærøvelse for Venezuelas forsvar, siger Maduro foran tusindvis af tilhængere i Caracas.

Fredag sagde Donald Trump, at han overvejer militære løsninger som reaktion på den eskalerende politiske og økonomiske krise i Venezuela.

Den venezuelanske forsvarsminister, Vladimir Padrino, har kaldt Trumps trussel for "vanvittig" og mener, at USA har ladet sin maske falde og nu endelig viser sit sande ansigt med et ønske om at angribe det latinamerikanske land.

Samtidig beskylder præsident Nicolas Maduros administration Donald Trump for at ville stjæle Venezuelas oliereserver, som er de største kendte oliereserver i verden.

Det amerikanske forsvarsministerium oplyser, at det ikke har fået ordre fra Trump om at forberede en militær aktion mod Venezuela.

USA's vicepræsident, Mike Pence, som er på rundrejse i Latinamerika, har sagt, at Trumps trussel står ved magt, men at han håber, at det er muligt at finde en fredelig løsning.

/ritzau/AFP

Formodede jihadister dræber ni i to angreb på FN i Mali
Syv maliere, en entreprenør og en soldat er dræbt i to angreb på FN's fredsbevarende styrker i Mali mandag.

Syv personer er dræbt, mens syv andre er såret, i et angreb på FN's fredsmission i byen Timbuktu i det vestafrikanske land Mali mandag eftermiddag lokal tid.

Det oplyser FN-missionen i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

De dræbte er fem maliske sikkerhedsvagter, en malisk entreprenør, der arbejder for missionen, samt et medlem af det maliske gendarmeri.

Yderligere er seks angrebsmænd blevet dræbt.

FN formoder, at jihadister står bag angrebet i Timbuktu, der ligger nord for Nigerfloden.

De seks angrebsmænd medbragte våben og granater til indgangen til FN-basen i Timbuktu, hvorefter de åbnede ild og dræbte fem sikkerhedsvagter, en politibetjent og en civilentreprenør, hvis nationalitet endnu er ukendt.

- Jeg har ikke ord nok til at fordømme denne feje handling, siger FN's særlige udsending til Mali Mahamat Saleh Annadif.

Tidligere på dagen blev en FN-soldat og en malisk soldat dræbt i et angreb i Douentza i Mopti-regionen. Her blev også to formodede jihadister dræbt.

Den fredsbevarende mission i Mali er den dødeligste af FN's 16 globale fredsbevarende missioner.

FN-missionen i Mali, der også er kendt som Minusma, har tidligere været under ledelse af den danske generalmajor Michael Lollesgaard.

Den sidste større gruppe danske soldater rejste hjem i december sidste år.

Der er således ingen danske soldater på basen ved Timbuktu. Der er enkelte danskere i landet, men de er ifølge Forsvaret langt væk fra Timbuktu.

Også FN's generalsekretær, Antonio Guterres, fordømmer mandagens angreb. Han understreger, at angreb på FN's fredsbevarende styrker "kan udgøre krigsforbrydelser i henhold til folkeretten".

Det oplyser FN-talsmand Farhan Haq ifølge nyhedsbureauet AP.

Antonio Guterres roser samtidig "de vigtige bestræbelser", som Mali og fire nabolande gør i kampen mod terrorisme og voldelig ekstremisme og for at skabe fred i regionen.

/ritzau/