Mens du sov: Spanien redder 600 afrikanske migranter i land

Den spanske kystvagt har reddet et historisk stort antal flygtninge, som prøvede at krydse Middelhavet mellem Marokko og Spanien. I Venezuela er mindst 37 mennesker dræbt under et voldsomt oprør i et fængsel, Sydkoreas præsident udelukker krig, og i filmverdenen får danske Nikolaj Arcels Hollywood-film stadig hug af anmelderne.

Den spanske kystvagt redder historisk stort antal mennesker, der forsøgte at flygte til Spanien fra Marokko. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: A.Carrasco Ragel

Spanien redder 600 afrikanske migranter i land

Migranter nåede frem til det sydlige Spanien, efter at være stævnet ud fra Marokko. Blandt andet på en jetski.

Madrid. Onsdag blev 600 migranter fra Afrika reddet i land i det sydlige Spanien, efter at de på forskellig vis havde krydset farvandet mellem Spanien og Marokko.

Det er det hidtil største antal migranter, som den spanske kystvagt har hjulpet i land i år, skriver BBC.

FN's migrationsagentur, IOM, vurderede i sidste uge, at Spanien i år kan ende med at overhale Grækenland på antallet af migranter, der ankommer til landet via havet.

Personerne, der blev reddet onsdag, var stævnet ud fra Marokko i 15 fartøjer. Blandt andet på jetski samt i små padlebåde tiltænkt børn.

Onsdag i sidste uge blev badegæster på en strand i det sydlige Spanien noget chokerede, da en sort gummibåd skyllede op på kysten, og dusinvis af migranter sprang ud og satte i løb.

FN oplyser ifølge BBC, at flere end 9000 migranter er ankommet via havet til Spanien fra årets begyndelse og frem til midten af august. Det er tre gange så mange som i 2016.

Omkring 120 personer menes at være druknet i forsøget på at krydse havet. De fleste migranter sejler over Gibraltarstrædet. En tur på 12 kilometer.

Hovedparten af de migranter, der kommer til Spanien, er fra lande syd for Sahara som Guinea og Elfenbenskysten.

Ved ankomsten bliver de tilset af læger. Derefter kommer de i politiets varetægt og anbringes midlertidigt i lejre, mens deres ansøgninger om asyl bliver behandlet, har BBC tidligere beskrevet.

Selv om migranterne, der ankommer til Spanien, er få sammenlignet med Italien, nærmer landet sig altså stille og roligt niveauet i Grækenland.

Her er omkring 11.700 ankommet med både i samme tidsperiode.

Til sammenligning er det lykkedes næsten 100.000 migranter at nå frem til Italien fra Libyen. Ifølge IOM har 2242 mennesker mistet livet på den rute.

/ritzau/

Mindst 37 er dræbt under skudkampe i fængsel i Venezuela

Ildkamp mellem indsatte, som havde overtaget kontrol med fængsel, og sikkerhedsstyrker endte i et blodbad.

Caracas. Mindst 37 personer er dræbt i optøjer i et fængsel i det sydlige Venezuela. Det oplyser guvernøren i delstaten Amazonas, hvor fængslet ligger.

Det skriver blandt andet nyhedsbureauet AFP.

Ifølge guvernør Liborio Guarulla kom det natten til onsdag lokal tid til ildkamp mellem indsatte og sikkerhedsstyrker i fængslet i byen Puerto Ayacucho.

Sikkerhedsstyrker rykkede ind på fængselsområdet ved midnatstid i et forsøg på at genoprette ro og orden i fængslet. De indsatte havde for flere uger siden overtaget kontrollen med fængslet.

»Gennem hele natten hørte vi skudvekslinger og eksplosioner,« siger Guarulla til nyhedsbureauet AP.

Statsanklageren i Venezuela efterforsker hændelsen. Ud over de dræbte er 14 fængselsbetjente kommet til skade.

Mange af Venezuelas fængsler er berygtede for at være overfyldte. Voldelige sammenstød mellem enten grupper af indsatte eller mellem fanger og ansatte i fængslerne er ikke noget særsyn.

I april i år mistede mindst 12 personer livet i en ildkamp mellem indsatte i et fængsel i den østlige delstat Anzoategui.

Kritikere sagde i den forbindelse ifølge Reuters, at fængslerne i Venezuela kontrolleres af bander, der har adgang til automatvåben og endda håndgranater.

I 2013 mistede 61 personer livet i lignende optøjer i et andet af Venezuelas omkring 30 fængsler.

/ritzau/

Præsident udelukker ny krig på den koreanske halvø

Sydkoreanerne har arbejdet for hårdt for at genopbygge landet efter Koreakrigen, mener Moon Jae-in.

Seoul. Der vil ikke blive krig på den koreanske halvø.

Det slår den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, fast torsdag lokal tid.

»Alle sydkoreanere har arbejdet så hårdt sammen for at genopbygge landet fra ruinerne af Koreakrigen,« siger præsidenten på et pressemøde.

Moon Jae-in havde indkaldt pressen i anledning af, at han nu har været Sydkoreas præsident i 100 dage.

Den seneste tid har de diplomatiske spændinger i regionen nået nye højder, efter at Nordkorea har ignoreret advarsler mod at fortsætte regimets missiltest.

Advarslerne er i flere tilfælde blevet udtrykt som trusler fra den amerikanske præsident, Donald Trump, der har lovet "bål og brand", hvis styret fortsætter provokationerne.

Men nu forsøger den sydkoreanske præsident at berolige sin befolkning.

»Jeg vil forhindre krig for enhver pris. Så jeg vil have, at alle sydkoreanere skal være overbeviste om, at der ikke vil blive krig,« siger han.

Nordkorea har truet med at sende missiler afsted mod den amerikanske stillehavsø Guam.

USA har gennem både forsvarsminister James Mattis og præsidenten svaret igen ved at understrege, at stormagten er klar til at gribe til våben.

Den hårde retorik har udløst bekymringer for, at ordkrigen vil udvikle sig til en væbnet konflikt.

Moon Jae-in understreger imidlertid, at der ikke bliver krig uden Sydkoreas accept.

»Ingen kan træffe en beslutning om militær handling på den koreanske halvø uden at aftale det med os først,« siger han.

»USA og præsidenten har også sagt, at lige meget hvad de beslutter angående Nordkorea, så vil alle afgørelser først blive truffet efter at have konsulteret med Sydkorea,« tilføjer præsidenten.

Den sidste krig på den koreanske halvø blev indledt, da Nordkorea invaderede Sydkorea i sommeren 1950 og fortsatte indtil en våbenhvile trådte i kraft tre år efter.

/ritzau/AFP

Pryglene fortsætter til Nikolaj Arcels Hollywood-debut

Danske anmeldere revser Nikolaj Arcels Hollywood-film. Den er kedelig og glemt igen i morgen, mener de.

København. De danske filmanmeldere tager ikke godt imod filminstruktør Nikolaj Arcels første Hollywood-film "The Dark Tower", der har premiere i Danmark torsdag.

Jyllands-Posten og Berlingske har anmeldt filmen, som får tre ud af seks stjerner og kaldes "rodet", "travl" og "svær at heppe på".

Til den positive side fungerer langt de fleste scener godt enkeltvis, mener Berlingskes filmanmelder, Louise Kidde Sauntved.

Problemet opstår ifølge hende, da filmen vil for meget og ender med at blive en rodet sammenblanding, "der minder om et computerspil, hvor det handler om at komme helskindet til næste level".

Heller ikke Jyllands-Postens filmanmelder Nanna Frank Rasmussen er begejstret for resultatet, som hun mener bliver en fiasko, fordi Nikolaj Arcel tilsyneladende ikke fik mulighed for at udfolde sine kunstneriske evner.

Filmen er et koncentrat af otte fantasybøger udgivet fra 1982-2012 af den amerikanske forfatter Stephen King.

Det er øjensynligt for meget at favne over, hvis man skal tro Nanna Frank Rasmussen, der mener, at der ikke er tid til at skabe et troværdigt univers.

Det resulterer ifølge hende i, at filmen falder mellem to stole.

Heller ikke Politikens anmelder Joakim Grundahl er imponeret over Arcels film, der får en hård medfart og to hjerter.

Han kalder det blandt andet for en af Hollywood-stjernen Matthew McConaugheys mest pinlige præstationer.

»Det her er en film, som både Arcel og McConaughey hurtigst muligt skal glemme. Og det kan sagtens lade sig gøre, skulle jeg hilse og sige,« skriver han.

Anmeldelserne er i tråd med de amerikanske filmanmeldelser fra premieren i USA 4. august.

På trods af den svære medfart var filmen den bedst indtjenende i åbningsugen i USA. Siden er filmen dog drattet ned til en fjerdeplads på den såkaldte boxoffice-liste.

Mandag havde filmen tjent over 35 millioner dollar i USA.

/ritzau/