Mens du sov: Senatet stemmer Trumps nye budgetforslag ned

To forslag, der skulle løse krisen med det manglende budget for 2019, blev sent torsdag dansk tid stemt ned. Maduro kan få tilbudt amnesti. Homoseksuel politiker er flygtet fra Brasilien efter dødstrusler.

To forslag, der skulle løse krisen med det manglende budget for 2019, blev sent torsdag dansk tid stemt ned. Fold sammen
Læs mere
Foto: KEVIN LAMARQUE

Der er stadig hårdknude i de amerikanske budgetforhandlinger

De amerikanske politikere må på den igen.

To forslag, der skulle løse krisen med det manglende budget for 2019, blev sent torsdag dansk tid stemt ned.

Det første forslag, der faldt, kom fra den amerikanske præsident, Donald Trump.

Hvis forslaget var blevet vedtaget, kunne det have været slut med nedlukningen af den amerikanske stat.

Men republikanere og demokrater er fortsat rygende uenige, og det er stadig Trumps krav om, at budgettet skal indeholde 5,7 milliarder dollar til finansiering af en grænsemur til Mexico, der blokerer.

Demokraterne vil ikke være med til det, og derfor faldt præsidentens forslag.

Det var også ventet, da forslaget skal have mindst 60 af Senatets 100 medlemmer bag sig. Trumps republikanere sidder på 53 af pladserne, mens Demokraterne har 47.

Det andet forslag faldt kort efter - også som ventet.

Det kom fra Demokraterne og sigtede på midlertidigt at standse nedlukningen af staten og så drøfte en løsning på uenigheden om grænsen sideløbende.

Staten har været nedlukket i 34 dage nu, og omkring 800.000 statsansatte har ikke fået løn.

Hvis Trumps forslag mod forventning var blevet vedtaget i Senatet, var vejen dog ikke banet for Trump og hans mur.

For hans budget skal også godkendes i Repræsentanternes Hus, det andet kammer i Kongressen. Her sidder et demokratisk flertal klar til at stemme hans budget ned.

I Senatet arbejder Republikanernes leder, Mitch McConnell, og Demokraternes leder, Chuck Schumer, natten til fredag dansk tid på at finde et kompromis.

Lykkes det, er Trump ikke afvisende over for at støtte deres løsning.

»Hvis de kommer frem til en fornuftig aftale, så vil jeg støtte det,« lyder det fra Trump.

Problemerne med at nå til enighed om budgettet har medført, at præsidentens årlige tale om nationens tilstand - State of the Union - udskydes.

Talen, der skulle være holdt den 29. januar, bliver først holdt, når nedlukningen er slut, meddelte Trump torsdag.

/ritzau/Reuters

Venezuelas oppositionsleder og selvudnævnte præsident, Juan Guaidó (tv.), overvejer at tilbyde præsident Nicolas Maduro og hans allierede amnesti. Fold sammen
Læs mere
Foto: YURI CORTEZ, FEDERICO PARRA.

Selvudnævnt præsident lufter mulighed for amnesti til Maduro

Venezuelas oppositionsleder og selvudnævnte præsident, Juan Guaidó, overvejer at tilbyde præsident Nicolas Maduro og hans allierede amnesti.

Det siger han i sin første tale, siden han onsdag erklærede Maduro for afsat og udråbte sig selv som midlertidig præsident i Venezuela.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Betingelsen for amnesti vil dog være, at Maduro og hans allierede medvirker til at genoprette demokratiet i landet, lyder det fra Juan Guaidó.

Guaidó, som er leder af Venezuelas demokratisk valgte nationalforsamling, siger i sin tale, at amnesti er en mulighed for alle, som vil hjælpe med at få Venezuela tilbage det demokratiske spor.

USA, Canada, EU og en række latinamerikanske lande har alle givet deres støtte til Venezuelas selverklærede præsident.

Maduro viser dog ingen tegn på at ville opgive magten. Han fastholder derimod, at han er demokratisk valgt.

Maduro vandt i maj et omstridt præsidentvalg i landet. Både USA og EU har vurderet, at valget ikke levede op til selv de laveste internationale standarder.

Når Maduro alligevel er blevet taget i ed til sin anden præsidentperiode, skyldes det blandt andet, at han i august 2017 udstedte et nyt dekret.

Dekretet gav et nyetableret forfatningsråd lovgivende magt - og den demokratisk valgte nationalforsamling, som Guaidó er formand for, minimal magt.

Selv om den selvudnævnte præsident nyder stor international opbakning, så har militæret i Venezuela afvist at støtte ham.

Også lande som Kina, Rusland, Syrien, Iran og Tyrkiet har erklæret deres støtte til præsident Maduro.

FN har opfordret til dialog i Caracas, Venezuelas hovedstad, for at undgå "en katastrofe".

Venezuela har store oliereserver, men befinder sig i en omfattende krise, der forværres dag for dag. En galopperende inflation og mangel på mad og medicin er blandt de største problemer for indbyggerne.

/ritzau/

Brasiliens eneste åbent homoseksuelle medlem af parlamentet, Jean Wyllys, er flygtet ud af landet efter at have modtaget dødstrusler. Fold sammen
Læs mere
Foto: UESLEI MARCELINO.

Homoseksuel politiker flygter fra Brasilien efter dødstrusler

Brasiliens eneste åbent homoseksuelle medlem af parlamentet, Jean Wyllys, er flygtet ud af landet efter at have modtaget dødstrusler.

Det oplyser han til den brasilianske avis Folha de São Paulo, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»At bevare et truet liv er også en strategi for at kæmpe for bedre dage,« skriver 44-årige Wyllys på Twitter.

Jean Wyllys er medlem af det venstreorienterede parti PSOL. Han har været en vigtig stemme for LGBT-miljøet i Brasilien og blev i oktober genvalgt til sin tredje periode i parlamentet.

Han har tidligere modtaget adskillige dødstrusler, men efter at den nyvalgte præsident Jair Bolsonaro er kommet til magten, er det eskaleret.

Det fortæller hans tætte veninde, politikeren Marielle Franco, til avisen.

Jair Bolsonaro nyder stor opbakning fra de ultrakonservative kristne i Brasilien.

Han er blevet beskyldt for at opildne til voldtægt og til at tilskynde til had på grund af udtalelser om kvinder, homoseksuelle og minoriteter.

Til avisen Folha de Sao Paul forklarer Jean Wyllys selv, at det ikke var valget af Bolsonaro i oktober, der direkte udløste hans afgørelse om at trække sig fra parlamentet, men i stedet de konsekvenser valget har haft for ham.

»Vi gjorde meget for fællesskabets bedste. Og vi vil gøre meget mere, når der kommer nye tider (...) Tak til jer alle af hele mit hjerte,« siger Wyllys.

Wyllys og Bolsonaro er flere gange røget i totterne på hinanden.

Det mest kendte optrin er fra 2016, da Wyllys spyttede Bolsonaro i ansigtet under høringerne mod den forhenværende præsident Dilma Rousseff.

Det skete, efter at Bolsonaro havde rettet skarpe anklager mod Roussef, som endte med at blive stillet for en rigsret.

Det vides ikke, hvor Jean Wyllys er flygtet hen, eller hvad han skal lave i stedet. Han erstattes i parlamentet af partifællen David Miranda, som også er åbent homoseksuel.

Mirando, der ofte også har kritiseret Jair Bolsonaro, lover, at han vil fortsætte kampen for lige rettigheder til LGBT-miljøet.

»Vi kommer til at kæmpe for at fastholde de rettigheder, vi har kæmpet for at få over årene. Men samtidig skal vi kæmpe for vores egen overlevelse,« lyder det fra David Mirando.

/ritzau/

Adskillige krigere fra Islamisk Stat (IS) mistede torsdag livet, da de forsøgte at generobre en by i Syrien. Arkivfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: FADEL SENNA.

IS mister mange krigere i forsøg på at generobre syrisk by

Adskillige krigere fra Islamisk Stat (IS) mistede torsdag livet, da de forsøgte at generobre en by i Syrien.

Det mislykkede angreb kom dagen efter, at den kurdiskledede milits Syriens Demokratiske Styrker (SDS), som støttes af USA, havde indtaget byen Baghouz og fortrængt IS.

Det oplyser Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder (Sohr), der har sine oplysninger fra et netværk af informanter i Syrien.

Jihadister fra IS lancerede torsdag et angreb mod soldater fra SDS. Mindst tre selvmordsbombere var del af den styrke, som blev sat ind i fremstødet.

34 krigere fra IS blev dræbt, mens SDS mistede 16 soldater, oplyser den britiskbaserede overvågningsgruppe.

Yderligere 21 IS-krigere blev taget til fange, da de under kampene forsøgte at flygte i retning mod grænsen til Irak.

Baghouz var ifølge Sohr den sidste IS-kontrollerede landsby i Syrien.

Syriens Demokratiske Styrker har siden sommeren 2018 været i offensiven mod IS. Tusindvis af folk, hovedsageligt kvinder og børn, er de seneste dage søgt mod områder, som SDS nu kontrollerer.

Islamisk Stat løb i 2014 store del af Syrien og nabolandet Irak over ende og udråbte de besatte områder som et »kalifat«.

Siden har IS mistet stort set det hele igen i kampe mod forskellige fjender. Både styrker, der er loyale over for regimet i Syrien, og styrker, der bekæmper præsident Bashar al-Assads tropper.

Men jihadisterne har bevaret en tilstedeværelse i den store Badia-ørken, der strækker sig på tværs af Syrien.

/ritzau/AFP