Mens du sov: Schweiz siger ja til velfærdsdetektiver og øget overvågning

Schweiziske vælgere stemmer ja til velfærdsdetektiver og øget overvågning. FN indkalder til hastemøde efter russisk aggression ved Krim. Og mindst 500 mennesker er kvæstet efter et jordskælv i Iran. Få overblik over nattens nyheder her.

532293763.jpg
Arkivfoto. Overvågningsudstyr kan få større udbredelse i Shcweiz efter folkeafstemning. Fold sammen
Læs mere

Schweiz siger ja til velfærdsdetektiver og øget overvågning

64,7 procent af vælgere i Schweiz bakker op om, at forsikringsselskaber må spionere mod mistænkelige kunder.

Schweiziske vælgere stemmer ja til velfærdsdetektiver og øget overvågning.

Det viser optællingen af stemmer fra søndagens folkeafstemning i alpelandet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med lovændringen kan landets forsikringsselskaber overvåge personer mistænkt for forsikringssvindel på offentlige steder eller i private omgivelser.

Forsikringsselskaberne skal blot kunne fremvise »konkrete indikationer« på svindel. Dermed kan schweizere nu bliver iagttaget, mens de sidder på deres altan eller solbader i haven.

Regeringen mener, at lovændringen er et nødvendigt tiltag for at kunne kontrollere svindel og begrænse forsikringsselskabernes udgifter.

Omvendt siger kritikere, at den vil føre til krænkelser af privatlivets fred.

Det var ventet, at op mod 60 procent af vælgerne ville bakke op om forslaget. En optælling viser, at 64,7 procent stemte ja.

Indtil 2016 havde schweiziske forsikringsselskaber lovligt kunnet overvåge personer, der var mistænkt for at svindle med erstatningskrav og skadesanmeldelser.

Men det stoppede efter en afgørelse ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Her gav domstolen en schweizisk kvinde medhold i, at hendes forsikringsselskab havde krænket hendes privatliv ved at spionere mod hende.

Velfærdsdetektiver var ikke det eneste, schweizerne skulle tage stilling til søndag. Også to øvrige - og vidt forskellige forslag - blev der stemt om.

For det første om schweizisk lov altid skal have forrang for internationale aftaler og konventioner - den såkaldte »Schweizisk Lov Først«.

Dernæst et forbud mod at landmænd skærer hornene af deres kvæg.

Begge forslag blev nedstemt.

Folkeafstemninger er led i det direkte demokrati i Schweiz. Her får borgerne i landet jævnligt chancen for at tage stilling til forskellige forhold, der berører deres hverdag. I Schweiz kan alle organisere en folkeafstemning. Der kræves 100.000 underskrifter.

/ritzau/

 

FN indkalder til hastemøde efter russisk aggression ved Krim

Rusland og Ukraine har selv anmodet om ekstraordinært møde i Sikkerhedsrådet, oplyser kilder til AFP.

FN's Sikkerhedsråd har indkaldt til ekstraordinært hastemøde mandag for at drøfte søndagens russisk-ukrainske konfrontation ved Krim-halvøen.

Det oplyser USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, ifølge AFP.

Indkaldelsen til mødet kommer, efter at russiske flådefartøjer åbnede ild mod ukrainske skibe ud for Krim søndag.

»Sikkerhedsrådet er indkaldt til et hastemøde i morgen klokken 11,« skriver Nikki Haley på Twitter.

Det er de to stridende parter, Ukraine og Rusland, der har anmodet om mødet. Det oplyser diplomatkilder ifølge AFP.

Den russiske efterretningstjeneste FSB bekræftede søndag aften, at den har brugt våbenmagt for at stoppe tre ukrainske skibe, som nu er tilbageholdt.

Det skete, fordi de ukrainske skibe ulovligt var trængt ind i russisk territorialfarvand og ikke efterkom en ordre om at stoppe, hævder FSB.

Episoden udspillede sig, da tre ukrainske flådefartøjer forsøgte at sejle ind i Azovhavet via Kertj-strædet.

Det snævre stræde skiller Krim fra det russiske fastland og benyttes af begge lande.

Et skib fra den russiske kystvagt påsejlede først et ukrainsk fartøj og skød dernæst mod skibene, oplyser den ukrainske flåde.

Flåden tilføjer, at Kertj-strædet nu er blokeret af et russisk tankskib, og at russiske militærfly patruljerer området.

Ifølge Ukrainske myndigheder er seks soldater blevet såret. Ifølge FSB er der kun tale om tre soldater, der ikke er kritisk sårede.

/ritzau/

 

Mindst 500 mennesker er kvæstet efter jordskælv i Iran

Et jordskælv målt til 6,4 ramte søndag aften Iran. Bygninger er ødelagt, og 513 mennesker er kommet til skade.

Mindst 500 mennesker er kvæstet efter et jordskælv i det vestlige Iran.

Det oplyser myndighederne ifølge nyhedsbureauet AP.

Jordskælvet ramte søndag aften provinsen Kermanshah, der grænser op til Irak. Ifølge Irans meteorologiske tjeneste er det målt til en beregnet størrelse på 6,4.

Byens universitetshospital oplyser, at 513 mennesker er såret. Heraf er 33 personer fortsat indlagt på hospitalet.

Skælvet havde sit epicenter nær byen Sarpol-e Zahab. Det ramte kort efter klokken otte, og folk flygtede ud i gaderne, da de mærkede rystelserne.

Rystelserne kunne mærkes i flere iranske provinser og hele vejen til Iraks hovedstad, Bagdad, der ligger 175 kilometer sydvest. Flere bygninger og veje er ødelagt.

Der er tale om et jordskælv, som ikke lå særligt dybt. Ifølge Den Amerikanske Geologiske Undersøgelse (USGS) var det i 10 kilometers dybde, mens Irans egen tjeneste siger, at det var i fem kilometers dybde.

Uanset er jordskælv i dybder på mellem fem og ti kilometer et faresignal og kan være et varsel om omfattende ødelæggelser.

Iran ligger på en forkastningszone, hvor der ofte opstår jordskælv. Det betyder, at der i gennemsnit opstår ét jordskælv om dagen i landet - nogle dog langt værre end andre.

I 2017 kostede et jordskælv i samme område som søndagens skælv over 600 mennesker livet.

For 15 år siden mistede op mod 30.000 mennesker livet, da et jordskælv med en beregnet størrelse på 6,6 ramte den historiske by Bam i det sydlige Iran.

70 procent af byens bygninger blev jævnet med jorden, og næsten alle byens indbyggere blev gjort hjemløse.

Kort efter katastrofen bad Iran officielt om international katastrofehjælp. EU, FN, Røde Kors og en række andre internationale organisationer reagerede hurtigt og sendte hjælp til Iran.

/ritzau/AP

 

Mexico vil udvise voldelige migranter efter uro ved grænsen

Migranter, der "på voldelig vis" forsøgte at krydse USA's grænse, skal udvises fra Mexico, siger ministerium.

USA's grænsepoliti lukkede søndag grænseovergangen, der forbinder Tijuana i Mexico med San Diego i USA.

Det skete, efter at hundredvis af migranter forsøgte at trænge over et grænsehegn ved Tijuana. Politiet besvarede det med tåregas.

Natten til mandag dansk tid er grænsen igen åbnet, skriver det amerikanske grænsepoliti på Twitter.

Videoklip, der er lagt på Twitter, viser, hvordan et stort antal migranter søndag vader gennem et vandløb for at nå frem til grænsen.

Mindst 500, blandt dem også kvinder og børn, deltog i en fredelig demonstration i Tijuana, inden de satte sig i bevægelse mod grænsen. Her ville de forsøge at kravle over et metalhegn.

»Er vi nået ind i USA nu,« lød det fra flere desperate migranter.

Det lykkedes flere hundrede at kravle over det første grænsehegn, og de forsøgte at vælte det næste grænsehegn, inden amerikansk politi affyrede tåregas mod flokken.

Det mexicanske indenrigsministerium oplyser sent søndag aften dansk tid, at nogle migranter vil blive udvist som følge af urolighederne. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Myndighederne vil således udvise de migranter, der »på voldelig vis« og »ulovligt« forsøgte krydse grænsen til USA, lyder det i en udtalelse.

Tidligere berettede Reuters, at myndighederne varslede, at man ville udvise alle omkring 500 migranter. Men der er altså kun tale om de migranter, der har opført sig voldeligt.

Myndighederne oplyser i øvrigt, at der er kommet styr på urolighederne ved grænsen mellem Tijuana og San Diego.

Det er kun tre dage siden, at USA's præsident, Donald Trump, truede med at lukke hele grænsen til Mexico.

Det vil ske, »hvis vi når op på et niveau, hvor vi mister kontrollen, og folk begynder at komme til skade«, sagde han.

Flere tusinde migranter, de fleste fra Mellemamerika, har samlet sig i Tijuana i håb om at få lov til at rejse ind i USA.

/ritzau/AFP

 

Massestranding koster 145 grindehvaler livet i New Zealand

Myndighederne måtte aflive 70 hvaler, der stadig var i live, efter at de blev fundet på en fjern ø lørdag.

Samtlige 145 grindehvaler, der lørdag blev fundet strandet på en fjerntliggende strand i New Zealand, er døde.

Det var en vandrer, der lørdag opdagede de mange hvaler, der lå i to store grupper med to kilometers mellemrum, på Stewart Island.

På det tidspunkt var 75 af hvalerne allerede døde. Myndighederne valgte dernæst at aflive resten af hvalerne.

Det skete på grund af hvalernes dårlige tilstand og de ringe muligheder for at hjælpe hvalerne tilbage i havet.

Der bor kun omkring 375 mennesker på øen Stewart Island. Hvalerne blev fundet ved Masons Bay omkring 35 kilometer fra øens hovedby Oban.

»Man føler virkelig med hvalerne. Det er bare en meget trist hændelse,« siger Ren Leppens, der er chef for øens myndighed for bevarelse af dyrebestanden.

»Man ville ønske, at man bedre forstod, hvorfor hvalerne strander, så man kunne gøre noget for at forhindre det,« tilføjer han.

Ren Leppens tilføjer, at hvalerne var halvt begravet i sandet, da de blev fundet. Det tyder på, at de havde ligget på stranden i en dags tid, før de blev fundet.

De overlevende hvaler blev skudt og efterladt på stranden, hvor »naturen vil gå sin gang« ifølge Ren Leppens.

Massestrandingen af grindehvaler var ikke den eneste, som de newzealandske myndigheder måtte tage sig af i weekenden.

Således blev ti dværgspækhuggere fundet strandet på Ninety Mile Beach på New Zealands nordø.

To af spækhuggerne er døde. Myndighederne vil nu forsøge at trække de overlevende spækhuggere tilbage i havet.

Hvalstrandinger er ikke noget usædvanligt fænomen i New Zealand i forårs- og sommermånederne på den sydlige halvkugle.

/ritzau/AP

 

790.000 hektar skov er gået tabt i Brasilien på under et år

Miljøforkæmpere er bekymrede efter offentliggørelsen af en ny rapport med tal for Brasiliens afskovning.

På under et år er 790.000 hektar skov gået tabt i Brasilien.

Det oplyser landets miljøministerium i en årlig rapport, skriver avisen The Guardian.

Det er den største afskovning i landet i ti år.

790.000 hektar svarer til omkring 987.000 fodboldbaner.

Miljøforkæmpere frygter, at afskovningen vil tage til, når Jair Bolsonaro tiltræder som Brasiliens 38. præsident den 1. januar.

Den nyvalgte højreorienterede præsident varslede i sin valgkamp, at han vil lægge miljø- og landbrugsministerierne sammen til ét.

Desuden vil han arbejde for øget landbrug, atomkraft og infrastruktur som nye veje i Amazonas-regnskoven.

Greenpeace kalder udviklingen "bekymrende".

»Det er rigtig meget ødelagt skov. Situationen er meget bekymrende. Og det, der er dårligt nu, bliver kun værre,« udtaler Marcio Astrini, der er talsmand for Greenpeace i Brasilien, til The Guardian.

Skovrydningen i den del af den kæmpemæssige Amazonas-regnskov, der ligger i Brasilien, er taget til i de senere år - efter at den var faldende i en årrække.

De væsentligste årsager til skovrydningen er udvidelse af jordbrugsarealer i skoven og produktion af sojabønner i delstaterne Pará og Mato Grosso. En anden forklaring er store infrastrukturprojekter som nye jernbaner og veje.

Omkring 60 procent af Brasiliens 8,5 millioner kvadratkilometer store areal er skov, men to tredjedele af skoven er enten privatejet eller har udefineret ejerskab.

Brasilien overvåger nøje, hvor meget skov der bliver ryddet hvert år i Amazonas. Regnskoven er verdens største regnskov og har et areal på størrelse med det vestlige Europa.

Regnskoven er en kæmpe kilde til ilt og frisk vand.

/ritzau/