Mens du sov: Særlig anklager beskylder Manafort for at lyve for FBI trods aftale

Paul Manafort har flere gange løjet over for efterforskere på trods af at have indgået forlig, lyder anklage fra særlig anklager i USA. En fransk undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem en bestemt type brystimplantater og lymfekræft. Og så er en sonde landet på Mars. Få overblik over nattens nyheder her.

Paul Manafort, tidligere kampagnechef for Donald Trump, har blandt andet indrømmet økonomisk svindel herunder hvidvaskning og skattesvindel. Han sidder i øjeblikket fængslet, mens han afventer sin dom. Han står over for flere års fængsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: JIM LO SCALZO/ EPA / RITZAU SCANPIX

Særlig anklager: Manafort har løjet over for FBI trods aftale

Paul Manafort har flere gange løjet over for efterforskere på trods af at have indgået forlig, lyder anklage.

Den særlige anklager Robert Mueller beskylder præsident Donald Trumps tidligere kampagnechef Paul Manafort for at have løjet over for efterforskere i forbindelse med Muellers Rusland-undersøgelse.

Det fremgår af retsdokumenter.

Manafort, der fra juni til august 2016 var kampagnechef for den daværende præsidentkandidat Donald Trump, anklages dermed for at have overtrådt det forlig, han indgik i september.

Her gik han med til at samarbejde med Mueller. Mueller, der er tidligere FBI-chef, står i spidsen for en efterforskning af mulig russisk indblanding i præsidentvalgkampen i 2016.

Manafort var anklaget for flere kriminelle forhold, før han indgik forlig med Mueller. I forbindelse med den aftale fik han sænket antallet af forhold fra syv til to. Han erkendte sig skyldig i dem begge.

Men siden da har Manafort altså ikke overholdt aftalen. Det mener Mueller.

Den særlige anklager mener, at Manafort har løjet og dermed begået nye forbrydelser. Han kan heller ikke vide sig sikker på at få nedsat sin straf for forbrydelser, han har indrømmet. Det skriver The Guardian.

Anklagerne mener, at Manafort har »begået føderale forbrydelser«, efter at han gik med til at samarbejde med holdet bag undersøgelsen.

De mener, at den tidligere kampagnechef har løjet om »flere forskellige emner«. De har opfordret en dommer til at fastlægge en dato, hvor der kan fældes dom over Manafort.

Paul Manafort afviser at have løjet. Hans advokater siger i samme retsdokumenter, at han mener at have »givet sandfærdige oplysninger«.

Den tidligere kampagnechef har holdt flere møder med holdet bag Rusland-undersøgelsen efter sin aftale i september. Han sidder fængslet, mens han afventer sin dom. Han står over for flere års fængsel.

Det ene forhold, han har indrømmet, dækker over økonomiske lovovertrædelser. Herunder hvidvaskning, skattesvindel og manglende registrering som en aktør på vegne af en fremmed magt.

Det andet dækker over forhindring af rettens gang ved at påvirke vidner.

/ritzau/AP

 

Frankrig slår alarm over kobling mellem kræft og implantater

En fransk undersøgelse har påvist en sammenhæng mellem en bestemt type brystimplantater og lymfekræft.

Sundhedsmyndighederne i Frankrig vil granske en populær type brystimplantater, efter at de er blevet kædet sammen med en sjælden kræftform.

Det skriver avisen The Guardian og nyhedsbureauet AP.

Siden 2011 har Det Nationale Agentur for Medicin og Sundhedsprodukter (ANSM) i Frankrig overvåget lymfekræft hos kvinder, der har fået indopereret brystimplantater.

Helt præcist er der tale om typen anaplastisk storcellet lymfom (ALCL). Lymfekræften dannes i arret rundt om implantatet og fører til smerter og opsvulmede bryster.

Forskningen har påvist 53 tilfælde af sygdommen med en »overrepræsentation« blandt kvinder med teksturerede implantater.

Op mod 85 procent af kvinderne i Frankrig, der har implantater, har netop denne type. De minimerer dannelse af arvæv omkring selve implantatet.

I starten af februar vil agenturet tage stilling til, om det skal udstede et forbud mod brug af denne type implantater.

»Indtil da opfordrer ANSM fagfolk til at benytte glatte implantater i stedet,« oplyser agenturet i en meddelelse.

Glatte implantater består af ren silikone.

Kvinder, der får fjernet implantaterne og arrene, kan komme sig helt. Men forbliver det ubehandlet, kan sygdommen sprede sig til resten af kroppen og i sidste ende koste kvinden livet. Det skriver The Guardian.

Oplysninger, som avisen er i besiddelse af, viser, at mindst 615 kvinder verden over har udviklet lymfekræft som følge af brystimplantaterne. Heraf er 16 kvinder døde.

I Storbritannien har 45 personer udviklet lymfekræft i deres implantater. En person er død som følge heraf. Myndighederne i landet vurderer, at risikoen for at udvikle ALCL i implantaterne er én ud af 24.000.

Sammenhængen mellem lymfekræft og brystimplantater blev første gang påvist i 1997.

I 2011 udsendte den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) en advarsel om en mulig sammenhæng mellem silikoneimplantater i brystet og risikoen for at udvikle lymfekræft af typen ALCL.

To år senere undersøgte danske forskere forekomsten af ALCL hos 20.000 danske kvinder med brystimplantater. Undersøgelsen viste ingen sammenhæng.

Blandt de 20.000 kvinde udviklede 31 lymfekræft. Ingen af tilfældene var dog ALCL.

/ritzau/

 

Sonde er landet for at tage temperaturen på Mars

For første gang skal en Mars-mission undersøge planetens ærinde - blandt andet om den har en flydende kerne.

Efter godt et halvt års rejse landede fartøjet »Insight« mandag aften klokken 20.54 dansk tid på Mars.

»Det er en stor bedrift. Jeg ved, hvor spændte de har været i kontrolrummet, og det er en stor lettelse, at det gik godt,« siger planetforsker ved Niels Bohr Instituttet Morten Bo Madsen.

Fartøjet ramte den tynde Mars-atmosfære med næsten 20.000 kilometer i timen og bremsede ned til kun otte kilometer i timen på omkring syv minutter.

Hele landingen var programmeret ind i fartøjet på forhånd. På grund af den store afstand kunne kontrolcenteret nemlig ikke gribe ind, hvis noget gik galt.

Insight-missionen adskiller sig fra tidligere missioner, der har undersøgt den røde planets overflade og atmosfære. Nu er det Mars' indre, der skal undersøges.

»Derfor er navnet »Insight« yderst velvalgt,« siger Morten Bo Madsen.

»Det bliver blandt andet interessant at finde ud af, om Mars har en flydende kerne, selv om den ikke har et magnetfelt,« forklarer han.

For at aflure, hvad der gemmer sig i Mars' indre, har »Insight« tre forskellige slags instrumenter med - blandt andet to seismometre, der kan måle rystelser i overfladen.

»Vi ved, at Mars bliver ramt af mange meteorer hvert år, og de giver støj gennem planeten. Hvordan støjen bevæger sig, kan sige noget om, hvordan planeten er bygget op,« forklarer Morten Bo Madsen.

Med sig har »Insight« også et stempel, der kan bankes tre til fem meter ned under overfladen og måle temperaturen i forskellige dybder.

»Vi kender temperaturen på overfladen, og hvordan den kan variere. Ved at måle temperaturen nede i forskellige dybder, kan man få noget at vide om varmeudstrålingen fra Mars,« siger planetforskeren.

Et tredje instrument skal måle, hvordan Mars bevæger sig gennem rummet.

»Det kan også fortælle noget om planetens opbygning, og om den har en flydende kerne eller ej,« fortæller Morten Bo Madsen.

I modsætning til de seneste Mars-missioner, hvor køretøjer kørte rundt på overfladen, vil »Insight« blive på det samme sted i de knap to år, dens mission ifølge Nasa ventes at vare.

/ritzau/

 

Dansk Unicef-chef i Aleppo: Familier forsøger at genopbygge

I Aleppo er man ikke langt fra krigen, men familier forsøger at genopbygge, fortæller kommunikationsdirektør.

I storbyen Aleppo i Syrien forsøger lokale at genopbygge deres liv, samtidig med at området er genstand for kamphandlinger.

Senest var der i weekenden kampe og et formodet giftgasangreb i den regeringskontrollerede by.

Line Grove Hermansen, der er kommunikationsdirektør i Unicef, har rejst rundt i Syrien og ankom mandag til Aleppo. Her forsøger syrere at genopbygge deres liv, men det er med krigen lige i nærheden.

»Der er kvarterer, hvor folk genopbygger og flytter tilbage, og der er almindeligt byliv,« siger hun.

»Og så skal du ikke bevæge dig mere end nogle få kilometer, og så kommer du hen, hvor der stadig er frontlinjer, og hvor der bliver skudt fra.«

»Så man ved nogenlunde, hvor man skal bevæge sig for at holde sig på afstand fra det, men det er selvfølgelig med en stor grad af usikkerhed.«

Unicef-direktøren fortæller, at der er mange børn, som mangler skolegang på grund af krigen, men det er ikke nemt at genoprette skoler.

»Det kan i sig selv være svært, for mange af Aleppos skoler har været ødelagt eller brugt under kampe. Der kan ligge ueksploderet sprængstof og miner,« siger hun.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass måtte lidt flere end 70 mennesker på hospitalet efter et formodet giftgasangreb i Aleppo lørdag.

Direktøren for Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, Rami Abdulrahman, fortalte i weekenden, at der var en stærk lugt af gas i Aleppo, efter at flere projektiler var blevet affyret.

Oprørskommandanter og personer fra oppositionen afviser udmeldingerne fra regeringen og nægter at have brugt giftgas i Aleppo.

Oprørerne beskylder den syriske regering for at forsøge at undergrave en eksisterende våbenhvile og politiske forhandlinger.

Tidligere på lørdagen blev mindst syv civile dræbt i et regeringsangreb mod et oprørskontrolleret område i Idlib-provinsen.

/ritzau/

 

Trump forsvarer brug af tåregas mod kvinder og børn

USA's grænsepoliti brugte søndag tåregas mod migranter, fordi de blev »presset«. Det forklarer Donald Trump.

USA's præsident forsvarer amerikansk politis brug af tåregas mod migranter ved grænsen til Mexico.

»De (grænsesoldater, red.) blev presset af nogle meget barske mennesker, og så brugte de tåregas,« lyder det natten til tirsdag dansk tid fra præsident Donald Trump i et interview med Time Magazine.

»Det korte af det lange er, at ingen kommer ind i vores land, medmindre de gør det på lovlig vis,« tilføjer Trump.

Flere hundrede migranter fra Mellemamerika forsøgte søndag at trænge over grænsen fra den mexicanske grænseby Tijuana og ind i USA.

Mindst 500 migranter, blandt dem også kvinder og børn, deltog i en fredelig demonstration i Tijuana søndag, inden de satte sig i bevægelse mod grænsen. Her ville de forsøge at kravle over et metalhegn.

Det lykkedes flere hundrede at kravle over det første grænsehegn, inden amerikansk politi affyrede tåregas mod flokken.

Herefter lukkede grænsepolitiet grænseovergangen. Natten til mandag dansk tid blev grænsen åbnet igen.

Donald Trump har flere gange omtalt migranterne som en »trussel mod nationens sikkerhed« og »iskolde kriminelle«. Billeder og videooptagelser fra søndag viser imidlertid, at små børn med bleer også blev udsat for tåregas.

Gavin Newson, der tidligere på måneden blev valgt som Californiens næste guvernør, tager på Twitter afstand til brugen af tåregas mod børn.

»De her børn går rundt på bare fødder. I bleer. Mens de bliver kvalt i tåregas (...) Det er ikke mit Amerika,« skriver Newson.

Mexicos migrationsstyrelse oplyste tirsdag, at landet har udvist 98 migranter, der forsøgte at krydse grænsen illegalt.

En migrantkaravane med tusindvis af mennesker fra Mellemamerika begyndte i oktober at bevæge sig mod USA. Den første karavane kom primært fra Honduras. I hælene på den fulgte flere grupper fra blandt andet El Salvador.

Migrantkaravanen bestod ifølge FN af 7000 migranter, da den var på sit højeste. Efter mere end halvanden måneds rejse nåede cirka 2500 af migranterne den 6. november til grænsebyen Tijuana.

Donald Trump vil ikke lukke dem ind i USA, samtidig med at borgmesteren i Tijuana, Juan Manuel Gastelum, vil af med dem. Borgmesteren mener, at borgere i byen bliver chikaneret af migranterne.

/ritzau/

 

Trump hepper på republikaner i Mississippi og 53 senatspladser

Flere racistiske udtalelser fra Republikanernes kandidat har gjort valget i delstaten tættere end forventet.

Dagen før en anden runde af det amerikanske midtvejsvalg i Mississippi tirsdag giver præsident Donald Trump sin uforbeholdne støtte til Republikanernes kandidat, Cindy Hyde-Smith.

»Hun støtter os og støtter »Make America Great Again«,« siger Trump mandag under et vælgermøde i Tupelo, Mississippi, med henvisning til sit velkendte valgkampslogan.

Selv har 59-årige Cindy Hyde-Smith under sin valgkamp fokuseret på sin urokkelige støtte til Trump og ikke de racemæssige spørgsmål, som har gjort tirsdagens valg til en langt tættere konkurrence end ventet.

Hyde-Smith er oppe imod demokraten Mike Espy, der var landbrugsminister under tidligere præsident Bill Clinton og før det medlem af Repræsentanternes Hus.

Cindy Hyde-Smith kunne have sikret sig pladsen i Senatet ved valget 6. november, hvis hun havde vundet med mere end 50 procent af stemmerne.

Men fordi Republikanerne ikke nåede et primærvalg inden midtvejsvalget i begyndelsen af november, var Hyde-Smith ikke den eneste republikaner på stemmesedlen. Det var Chris McDaniel også.

Men da ingen af de to republikanere eller demokraten Mike Espy fik over 50 procent af stemmerne, skal der tirsdag holdes en anden og afgørende runde mellem Hyde-Smith og Espy.

De fik henholdsvis 41,5 og 40,6 procent af stemmerne ved valget 6. november.

Mississippi er en konservativ sydstat, og egentlig burde det være en sikker republikansk senatsplads, men Cindy Hyde-Smith er snublet på det seneste blandt andet med en række racistiske udtalelser.

Især har en videooptagelse trukket stor opmærksomhed. Den viser Cindy Hyde-Smith, der under et vælgermøde siger om en tilhænger:

»Hvis han inviterede mig til en offentlig hængning, ville jeg sidde på forreste række.«

Mississippi har en lang historie bag sig med lynchning af tusindvis af sorte borgere.

Den seneste meningsmåling inden tirsdagens valg viser meget tæt løb mellem de to. Vinder Espy, bliver han Mississippis første sorte senator siden tiden efter borgerkrigen.

Det er det sidste senatsvalg i år og vil afgøre fordelingen af pladserne i USA's Senat.

»Hvis vi vinder i morgen, er vi på 53-47, hvilket er betydeligt mere, end vi havde før,« siger Trump mandag med henvisning til det snævre flertal til Republikanerne på 51-49 inden midtvejsvalget.

/ritzau/AP

 

Ivanka Trump vil overvære Mexicos præsident blive indsat

Sammen med USA's vicepræsident vil Donald Trumps datter Ivanka deltage i indsættelsen af Mexicos præsident.

Når Mexicos nyvalgte præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, bliver taget i ed på lørdag, vil USA's vicepræsident, Mike Pence, og landets præsidentdatter Ivanka Trump være at finde blandt tilskuerne.

Det fortæller den amerikanske præsident, Donald Trump, til journalister under et besøg i Mississippi mandag.

Det Hvide Hus har tidligere oplyst, at Donald Trump har udviklet et "stærkt forhold" til den kommende mexicanske præsident, Andres Manuel Lopez Obrador, og han ser frem til at arbejde sammen med ham.

I modsætning til Obrador havde Trump et anstrengt forhold til den nu afgående præsident, Enrique Peña Nieto.

Under sin valgkamp i 2016 lovede Trump, at han vil bygge en mur mod grænsen til Mexico og få naboen i syd til at betale for den. Peña Nieto har gentagne gange nægtet.

USA og Mexico forsøger i øjeblikket at finde en løsning på de mange migranter fra Mellemamerika, der er krydset ind gennem Mexico i håbet om at søge asyl i USA.

Tidligere mandag oplyste mexicanske migrationsmyndigheder, at Mexico har udvist 98 mellemamerikanske migranter, efter at de sammen med hundredvis af andre migranter søndag forsøgte at trænge over grænsen til USA fra den mexicanske by Tijuana.

USA's grænsepoliti lukkede søndag grænseovergangen, der forbinder Tijuana med San Diego i USA, midlertidigt.

Mindst 500 migranter, blandt dem kvinder og børn, deltog i en fredelig demonstration i Tijuana søndag, inden de satte sig i bevægelse mod grænsen. Her ville de forsøge at kravle over et hegn.

Det lykkedes flere hundrede at kravle over det første grænsehegn. De forsøgte efterfølgende at vælte det næste hegn, inden amerikansk politi affyrede tåregas mod flokken.

/ritzau/AP