Mens du sov overhalede Amazon-chef Bill Gates i kapløbet om at være verdens rigeste - nu er Gates tilbage på tronen

Jeff Bezos overhalede Bill Gates på Forbes' liste over verdens rigeste personer i en kort periode torsdag, nye Rusland-sanktioner får endeligt grønt lys af senatorer og Venezuela vil straffe demonstranter med ti års fængsel. Få overblikket over nattens historier her.

Jeff Bezos (venstre) overhalede i få timer Bill Gates (højre) torsdag på listen over verdens rigeste personer. Fold sammen
Læs mere
Foto: DAVID RYDER, EMMANUEL DUNAND
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Amazon-chef nyder få timer som verdens rigeste person

Topchefen for internetvirksomheden Amazon, Jeff Bezos, var ganske kort verdens rigeste mand torsdag.

Det er magasinet Forbes, der holder styr på verdens rigeste personers formue, og her strøg Amazon-chefen altså op på førstepladsen, da aktierne i Amazon ramte det højeste niveau nogensinde.

Microsoft-grundlægger Bill Gates tog dog førstepladsen tilbage senere på dagen, da Amazons aktier faldt med næsten én procent til 1046 dollar per styk, efter firmaets seneste regnskab så dagens lys.

Bezos ejer omkring 80 millioner aktier eller omkring 17 procent i Amazon, der bedst er kendt som en enorm markedsplads på nettet. Amazon solgte for 882 milliarder kroner sidste år og tjente over 15 milliarder kroner.

Da aktierne toppede ved middagstid i USA, havde Bezos aktier således en værdi på mere end 87 milliarder dollar.

Bezos ejer desuden blandt andet avisen The Washington Post gennem et holdingselskab.

Forbes skrev, at Bezos' sammenlagte formue var omkring 90,6 milliarder dollar, da den toppede torsdag. Gates lå på sølle 90,1 milliard dollar.

Ifølge Forbes ville Gates dog have ført klart, hvis han ikke havde givet så mange penge til velgørenhed.

Amazons regnskab viste torsdag, at salget er steget med 25 procent til 38 milliarder dollar i forhold til samme periode sidste år.

I samme periode faldt indtjeningen dog med 77 procent i forhold til sidste år. Amazon tjente derfor 197 millioner dollar i perioden.

Årsagen til faldet i indtjening er, at Amazon bruger mange penge.

Firmaet købte blandt andet i juni supermarkedskæden Whole Foods Market i en handel til 13,7 milliarder dollar - eller 91 milliarder kroner.

Whole Foods Market er en supermarkedskæde, der har en grøn profil og for eksempel ikke sælger madvarer med kunstige farvestoffer og sødemidler.

/ritzau/

 

Nye Rusland-sanktioner får endeligt grønt lys af senatorer

Senatet i USA har torsdag lokal tid godkendt et forslag om at indføre nye økonomiske sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea.

Det skete med et overvældende flertal på 98 for og to imod.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Godkendelsen sker, på trods af at præsident Donald Trump gentagne gange har udtrykt skepsis over for lovforslaget.

For bliver loven vedtaget, vil den begrænse præsidentens mulighed for på egen hånd at ophæve eller lempe sanktioner mod Rusland.

Lovforslaget indeholder således en passage om, at præsidenten ikke uden om Kongressen kan ændre på sanktioner mod Rusland.

Hvis Trump foreslår tiltag, der markant ændrer den amerikanske politik over for Rusland, skal han ifølge forslaget fremsende en rapport til Kongressen.

Herefter har medlemmerne mindst 30 dage til at godkende eller afvise præsidentens forslag.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De nye sanktioner mod Rusland, Iran og Nordkorea mangler fortsat Donald Trumps underskrift, hvis de skal træde i kraft.

Hidtil har det været uklart, om præsidenten vil underskrive forslaget eller nedlægge veto.

AP rapporterer dog efter godkendelsen i Senatet, at Trump ventes at underskrive forslaget, da den store opbakning i både Repræsentanternes Hus og Senatet stort set ikke efterlader ham noget valg.

Nedlægger præsidenten veto mod et lovforslag, kan det ophæves, ved at to tredjedele af repræsentanterne i Senatet og Repræsentanternes Hus stemmer for det.

- Jeg kan ikke forestille mig, at nogen nedlægger veto mod det her lovforslag, siger Bob Corker, der er den republikanske formand for Senatets udenrigskomité, til AP.

- Det er ikke godt for nogen præsident.

Tirsdag godkendte medlemmer af Repræsentanternes Hus de nye sanktioner med 419 for og tre imod.

Sanktionerne skal ses som en løftet pegefinger over for Rusland for at blande sig i det amerikanske præsidentvalg sidste år og for dets aggressive militære fremfærd i Ukraine og Syrien.

Det 184 sider lange lovforslag sigter mod at ramme den russiske præsident, Vladimir Putin, og oligarkerne tæt på ham.

Det sker ved at målrette russisk korruption, vigtige sektorer i den russiske økonomi - herunder våbenhandel og energieksport - samt russere, der overtræder menneskerettighederne.

/ritzau/

 

USA beordrer diplomatfamilier hjem fra voldsplaget Caracas

USA beordrer familier til amerikanske diplomater i Caracas til at forlade den venezuelanske hovedstad.

Også amerikanske regeringsansatte får lov til at forlade ambassaden.

Det sker forud for præsident Nicolas Maduros varslede valg søndag. Præsidenten ønsker at sammensætte en forsamling, der skal omskrive Venezuelas forfatning.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Det amerikanske udenrigsministerium har samtidig ændret dets rejsevejledning for Venezuela og advarer amerikanske borgere mod at rejse til det sydamerikanske land på grund af uro og vold.

Præsident Maduro har besluttet, at befolkningen på søndag skal stemme om 540 kandidater til en ny lovgivende forsamling, der skal erstatte det nuværende parlament.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den nye forsamlings hovedopgave bliver at udarbejde en ny forfatning.

Men præsidentens kritikere vil have et nyvalg.

De kræver, at Maduro dropper sin plan om at ændre det nuværende parlament, som er domineret af oppositionen. De frygter, at ændringen vil sende landet i retning mod et diktatur.

Protesterne mod præsident Maduro begyndte i april og har hidtil kostet mindst 102 mennesker livet.

Protesterne opstod, efter præsidenten havde offentliggjort sin plan for en ny lovgivende forsamling.

I Danmark oprettede Udenrigsministeriet i midten af maj en midlertidig rejsevejledning for Venezuela. Her fraråder ministeriet alle ikke-nødvendige rejser til landet.

Det sker, fordi det sydamerikanske land for tiden oplever omfattende uroligheder og voldelige demonstrationer, der kan opstå med kort varsel.

- Hvis du bor eller rejser i Venezuela, bør du holde dig væk fra demonstrationer og større forsamlinger. Vi råder til, at du holder dig løbende opdateret om situationen via de lokale medier og følger myndighedernes anvisninger, skriver Udenrigsministeriet.

/ritzau/

 

Venezuela vil straffe demonstranter med ti års fængsel

Venezuelas regering forsøger at sætte en stopper for de omfattende demonstrationer, der er varslet fredag forud for præsident Nicolas Maduros omstridte valg på søndag.

Således oplyser indenrigsminister Nestor Reverol, som læser op fra et præsidentielt dekret, at demonstranter kan risikere lange fængselsstraffe.

- Enhver, der deltager i protester, demonstrationer eller marcher, som kan forstyrre eller påvirke afstemningen søndag, vil få mellem fem og ti års fængsel, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ordren gælder fra fredag og er udstedt forud for en masseprotest, som oppositionen har opfordret til.

Det sker, fordi præsident Maduro har besluttet, at befolkningen på søndag skal stemme om 540 kandidater til en ny lovgivende forsamling, der skal erstatte det nuværende parlament og omskrive Venezuelas forfatning.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men præsidentens kritikere vil have et nyvalg, og oppositionen har opfordret til civil ulydighed, da den frygter, at Maduros plan vil sende Venezuela i retning mod et diktatur.

Protesterne mod præsidenten begyndte i april og har hidtil kostet mindst 102 mennesker livet.

Onsdag mistede en 16-årig og en 30-årig mand livet under voldsomme protester, skriver nyhedsbureauet dpa.

/ritzau/

 

Kongressen øremærker milliarder til forsvar og grænsemur

Repræsentanternes Hus i USA har torsdag lokal tid godkendt investeringer for 658,1 milliard dollar i landets forsvar.

Dermed sætter politikerne i Kongressens ene kammer 68 milliarder dollar ekstra af til landets forsvarsministerium.

Desuden har politikerne godkendt lovgivning, der sætter penge af til opførelsen af Donald Trumps lovede grænsemur mod Mexico.

De mange milliarder til militæret skal blandt andet gå til at styrke USA's forsvarsmuligheder mod missilangreb.

Det sker, efter at Nordkoreas missilprogram i længere tid har fremkaldt panderynker i Washington.

Med stemmerne 235 for og 192 imod vedtog Huset at give 1,6 milliarder dollar til den indledningsvise opførelse af grænsemuren mod Mexico.

Muren var en af præsident Donald Trumps vigtigste mærkesager under valgkampen i 2016.

Posen af penge til muren ser dog lille ud, når man sammenligner med de 658,1 milliard dollar, som der bliver givet til landets forsvarsministerium.

Pengene til muren er angiveligt lagt ind i investeringerne til forsvaret for at få opbakning fra republikanere, der er imod muren, men ikke kan få sig selv til at stemme nej til investeringer i forsvaret.

Demokraterne har gentagne gange kaldt alle former for penge til grænsemuren for en "giftpille".

Partiets medlemmer vil forsøge at dræbe alle midler til muren, når de skal til afstemning i Senatet.

Donald Trump har sagt, at der er brug for en "stor og smuk mur" langs hele grænsen mod Mexico. Præsidenten har desuden lovet, at Mexico vil betale for muren.

Det har naboen mod syd dog nægtet gentagne gange.

/ritzau/Reuters