Mens du sov: Nordkorea truer med aflysning af topmøde med Trump efter »provokation«

Nordkorea truer med aflysning af topmøde med Trump. I det palæstinensiske selvstyreområde Gaza blev fem børn dræbt, og over 220 blev såret under demonstrationer mandag. Og den mexicanske journalist Juan Carlos Huerta blev tirsdag skudt og dræbt nær sit hjem. Få overblik over nattens nyheder her.

Den amerikanske præsident ses her 10. maj 2018 ved en lufthavn i Maryland, USA, ved ankomsten af tre fanger løsladt fra Nordkorea. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jonathan Ernst

Nordkorea truer med aflysning af topmøde med Trump

Nordkorea vil ikke mødes med USA, hvis ikke begge lande opgiver deres atomvåben.

Nordkorea har ingen interesse i at mødes med USA, hvis det kun er det ene af de to lande, der skal opgive sine atomvåben i forbindelse med en aftale.

Det oplyser nordkoreanske myndigheder onsdag formiddag lokal tid.

Udmeldingen kommer under et døgn efter, at Nordkorea først truede med at aflyse det planlagte møde mellem USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Landet truer med at aflyse det historiske møde, fordi amerikanerne holder militærøvelser sammen med Sydkorea.

Nordkorea har desuden valgt at aflyse forhandlinger med Sydkorea, der var planlagt til onsdag, også på grund af militærøvelserne.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, om det planlagte topmøde

»»Vi vil begge forsøge at gøre det til et særligt øjeblik for verdensfreden««


Landet kalder de fælles øvelser for "en provokation", oplyser Nordkoreas Centrale Nyhedsbureau.

Trump og Kim Jong-un skal ifølge planen mødes i Singapore den 12. juni. »«

- Vi vil begge forsøge at gøre det til et særligt øjeblik for verdensfreden, skrev den amerikanske præsident om topmødet, som er en diplomatisk kovending i forholdet mellem USA og Nordkorea.

I 2017 var forholdet mellem de to nationer på et lavpunkt, efter at Nordkorea flere gange trodsede USA og det internationale samfund ved at gennemføre atomprøvesprængninger og prøveaffyringer af ballistiske missiler.

Det fik blandt andet Donald Trump til at true med at "trykke på atomknappen" og gå i krig mod landet.

Siden har forholdet mellem de to nationer dog ændret sig, og Nordkoreas Kim Jong-un har nærmet sig både USA og naboen Sydkorea.

Han mødtes blandt andet med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, ved et historisk topmøde mellem de to koreanske ledere i april.

Her underskrev de to ledere en erklæring, hvori de enedes om at arbejde for at gøre Den Koreanske Halvø atomvåbenfri.

/ritzau/AFP

 

Sydkorea vil have Nordkorea tilbage til forhandlingerne

I april omfavnede Nord- og Sydkoreas ledere hinanden på et historisk møde. Nu ser tingene helt anderledes ud.

Sydkorea ærgrer sig over, at Nordkorea i sidste øjeblik har valgt at aflyse et planlagt topmøde mellem de to lande.

Mødet skulle have fundet sted onsdag, men på grund af militærøvelser som amerikanerne holder med Sydkorea, vil Nordkorea alligevel ikke deltage.

Landet kalder de fælles øvelser for "en provokation", skriver Nordkoreas Centrale Nyhedsbureau (KCNA).

På trods af øvelserne håber Sydkorea, at Nordkorea vil ændre mening og fortsætte forhandlingerne om blandt andet en fredsaftale, skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

- Nordkoreas beslutning om ensidigt at udskyde vigtige forhandlinger på grund af militærøvelser mellem Sydkorea og USA er ikke i tråd med ´ånd og er beklagelig, siger talsmand for det sydkoreanske foreningsministerium Baik Tae-hyun ifølge nyhedsbureauet AP.

I slutningen af april mødtes Nordkoreas leder, Kim Jong-un, med Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, ved et historisk topmøde mellem de to koreanske ledere.

Her underskrev de to ledere Panmunjom-aftalen, hvori de blandt andet enedes om at arbejde for at gøre Den Koreanske Halvø atomvåbenfri.

Kim Jong-un og Moon Jae-in omfavnede hinanden efter underskrivelsen af aftalen, hvor de enes om at få skabt en "permanent" og "solid" fred mellem de to lande.

Det er denne erklæring, som Sydkorea stadig håber på at få fulgt til dørs, siger Baik Tae-hyun:

- Regeringen er fortsat meget engageret i at implementere Panmunjom-aftalen og opfordrer Nordkorea til at fortsætte forhandlingerne om fred og fremgang på Den Koreanske Halvø.

/ritzau/Reuters

 

Katastrofechef: Børn rammes hårdest i Gazas kampe

Mandag var en af de blodigste dage i flere år, og især børn blev dræbt og såret, siger Red Barnet.

Fem børn blev dræbt, og over 220 blev såret under demonstrationer i det palæstinensiske selvstyreområde Gaza mandag.

Kristine Mærkedahl Jensen, katastrofechef i Red Barnet

»»Mange af børnene i Gaza har ikke oplevet andet end konflikt. De bliver mål i de voksnes kampe, som de ikke er en del af««


Det fortæller katastrofechef i Red Barnet, Kristine Mærkedahl Jensen, efter at Red Barnets lokale afdeling har verificeret tallene.

- Det er dybt kritisabelt. Mange af børnene i Gaza har ikke oplevet andet end konflikt. De bliver mål i de voksnes kampe, som de ikke er en del af, siger hun.

De seneste seks uger har der været demonstrationer i Gazastriben, og antallet af tilskadekomne og dræbte børn og voksne er eskaleret løbende.

Over 1000 børn er ifølge Red Barnet blevet såret den seneste halvanden måned. Derudover er 13 børn blevet dræbt - blandt andet en otte måneder gammel pige, som mandag blev kvalt i tåregas.

Mandag var en af de blodigste dage i området, siden der udbrød krig i 2014, siger katastrofechefen.

- Det er dybt bekymrende, at børn ned til otte måneder bliver berørt af det her. Børn rammes hårdest. De bliver fanget i sammenstød, og de kan blive beskudt lige som de voksne. Det sker for børn helt ned til 14 år, siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Af de 220 børn, der blev såret mandag, var over 150 af dem blevet ramt af skud.

Udsigterne til medicinsk behandling er ikke god. Allerede inden protester brød ud i slutningen af marts, var hospitalerne således næsten fyldt op.

Derfor modtager børn som voksne behandling på gangene, og patienter bliver sendt hjem før tid for at skabe bedre plads til nyankomne.

Desuden er flere grænseovergange blokeret, så der er mangel på medicin, oplyser Red Barnet.

Fremtiden ser derfor ikke god ud for børn, der lever i og nær Gaza, vurderer Kristine Mærkedahl Jensen.

- Når man ser på de forgangne dage, ser fremtiden ret dyster ud for børnene. Man kan håbe, at det her kan fungere som et vendepunkt, så man kan se nogle fremtidige løsningsperspektiver i den her ret langvarige konflikt.

Ifølge katastrofechefen er der foruden de mange børn, der enten bliver dræbt eller får fysiske skader, også særligt mange børn, der bliver psykisk mærket af konflikterne.

/ritzau/

 

Mexicansk tv-journalist skudt og dræbt nær sit hjem

Mexico er et af verdens farligste lande at arbejde i for journalister. Tirsdag blev endnu en journalist dræbt.

Den mexicanske journalist Juan Carlos Huerta blev tirsdag skudt og dræbt nær sit hjem i en forstad til byen Villahermosa, cirka 800 kilometer fra Mexico City.

Det oplyser mexicanske myndigheder.

Den 45-årige radio- og tv-journalist sad i sin bil, da flere gerningsmænd kørte op på siden af bilen og tvang ham til at stoppe.

En person steg ud af bilen og skød Juan Carlos Huerta på klos hold, før vedkommende flygtede fra stedet.

Flere projektiler er senere blevet fundet på gerningsstedet, skriver nyhedsbureauet AP.

Arturo Nunez, der er guvernør i staten Tabasco, er ikke i tvivl om, at drabet var planlagt på forhånd.

- Det var ikke et røveri. De (gerningsmændene red.) kom for at henrette ham, siger Nunez, der samtidig beskriver den dræbte journalist som sin ven:

- Juan Carlos var en fremtræden journalist. Og en person, jeg kunne kalde min ven. Jeg er meget ked af det.

Juan Carlos Huerta efterlader sig en hustru og to børn.

Statsanklageren i staten Tabasco, Fernando Valenzuela Pernas, har lovet "en grundig og vedholdende efterforskning, indtil vi har fanget de ansvarlige".

Mexico er et af de farligste lande i verden at arbejde i for journalister.

Alene i år er fire journalister blevet dræbt. Og siden 2000 er mere end 100 journalister blevet slået ihjel i Mexico.

Den 15. maj sidste år blev en anden prominent mexicansk journalist ved navn Valdez skudt og dræbt, mens han var på arbejde.

50-årige Valdez var medstifter af avisen Riodoce og en af de mest fremtrædende journalister, der dækkede de verserende narkokrige.

Få måneder før han blev likvideret, havde Valdez udgivet en kritisk artikel om to rivaliserende narkobander og et mordforsøg på en bandeleders søn.

Alle numre af avisen blev opkøbt og skaffet af vejen, samme dag som avisen udkom, og tre måneder senere blev Valdez dræbt.

/ritzau/Reuters

 

Topdemokrat sikrer støtte til Gina Haspel som ny CIA-chef

Vejen er banet for, at Gina Haspel, der tidligere har været involveret i torturprogram, kan blive CIA-chef.

Den ledende demokrat i Senatets efterretningsudvalg, Mark Warner, har tirsdag givet sin opbakning til, at Gina Haspel vælges som ny CIA-direktør.

61-årige Gina Haspel er den amerikanske præsident Donald Trumps bud på en ny chef for det amerikanske efterretningsvæsen.

Og med støtte fra topdemokraten Mark Warner har hun nu så godt som sikret sig posten som CIA's nye chef.

Haspel, der hidtil har været CIA-vicedirektør, vil dermed også blive den første kvinde nogensinde, der står i spidsen for efterretningsvæsnet.

Senatets efterretningsudvalg stemmer onsdag om godkendelsen af Haspel som nomineret. Hun forventes lige nu at have støtte fra alle udvalgets otte republikanere samt mindst to ud af syv demokrater.

Får hun støtten, mangler hun blot Senatets endelige bekræftelse i næste uge, før hun kan tiltræde som direktør for CIA.

Haspels kandidatur har fået hård kritik fra både demokrater og republikanere, fordi hun i 00'erne stod i spidsen for afhøringer af mindst to fanger, hvor der blev udført forskellige former for tortur.

Siden Trumps nominering har hun dog lagt afstand til sin fortid.

Gina Haspel har således lovet, at CIA med hende i spidsen ikke vil genoptage det brutale afhøringsprogram. Programmet blev anvendt mod terrormistænkte efter 11. september 2001.

- Jeg forstår, at mange i hele landet gerne vil høre mere om mit syn på CIA's tidligere afhøringsprogram, lød det i sidste uge fra Gina Haspel i forbindelse med en høring i Senatet.

- Efter at have gjort tjeneste i en så tumultagtig tid, kan jeg forpligte mig klart og uden forbehold på, at CIA under mit lederskab ikke vil genoptage sådan et afhøringsprogram, sagde hun.

I 2014 fastslog en rapport fra det amerikanske senat, at CIA's afhøringer af terrormistænkte var langt mere brutale, end CIA fortalte.

Afhøringerne foregik på USA's tilbageholdelsescenter i Guantanamo eller i hemmelige CIA-fængsler i udlandet.

/ritzau/Reuters

 

Nicaraguas præsident går i dialog med demonstranter

Mens voldelige protester fortsætter, begynder en dialog mellem landets omstridte præsident og demonstranter.

Nicaraguas præsident, Daniel Ortega, vil onsdag deltage i længe ventede krisesamtaler med demonstranter.

Det sker efter knap en måned med voldelige sammenstød, der har resulteret i mange dræbte.

Landets katolske biskopper skal være mæglere i den såkaldte "nationale dialog", som bliver skudt i gang onsdag.

- Når den nationale dialog åbnes af biskopperne, vil vores præsident være der, vi vil være der, siger Rosario Murillo, som er præsidentens kone og talsmand for regeringen.

Mindst 53 personer er dræbt, og omkring 400 er blevet såret i løbet af de voldsomme protester, der har stået på i knap en måned.

Protesterne opstod først imod upopulære politiske reformer, men har spredt sig til også at udtrykke en generel utilfredshed med David Ortegas venstreorienterede regering.

Protesterne udgør den største politiske krise for den 72-årige nicaraguanske præsident, siden han senest kom til magten for 11 år siden.

Helt frem til den forestående dialog har der været sammenstød mellem demonstranter og urobetjente.

Mindst 10 personer er tirsdag blevet anholdt, oplyser den nicaraguanske forening for menneskerettigheder ifølge en lokal tv-station.

David Ortega har fået skarp kritik for at have brugt sikkerhedsstyrker til at nedkæmpe urolighederne samt for at begrænse uafhængige mediers ytringsfrihed.

Det har fået præsidenten til at gøre en række indrømmelser.

Han har blandt andet droppet de udskældte reformer, løsladt store grupper anholdte demonstranter, annulleret sanktioner mod medier og tilbyder nu at indgå i dialog.

Alligevel ønsker mange nicaraguanere fortsat, at Ortega skal træde tilbage.

/ritzau/

 

Venezuela har beslaglagt dele af Kellogg's under krise

Dyb krise og masseflugt fortsætter i Venezuela, hvor der holdes et omstridt præsidentvalg søndag.

Venezuelas regering tog tirsdag kontrollen over dele af en fabrik ejet af Kellogg's i landet.

Det sker, efter at den havde indstillet alle operationer, meddeler det sydamerikanske lands præsident, Nicolas Maduro.

Den amerikanske multinationale virksomhed meddelte tidligere i en erklæring, at den ville indstille alle operationer i Venezuela på grund af landets dybe økonomiske krise.

- Den øjeblikkelige situation og den tiltagende sociale krise i Venezuela får selskabet til at indstille dets operationer i landet, hed det.

Den venezuelanske regering har tidligere overtaget fabrikker fra andre selskaber, som har forladt landet.

- Hvad gjorde den revolutionære regering? Regeringen gav øjeblikkeligt selskabet til arbejdere, og selskabet producerede sammen med arbejderklassen, siger Maduro, som forsøger at blive genvalgt ved valget søndag.

Der er udbredt fattigdom og sult i Venezuela, som er udsat fra hård kritik fra de omliggende lande.

Maduro er blevet opfordret til at udskyde søndagens valg. Opfordringen kommer fra Limagruppen, som består af en række sydamerikanske lande. Gruppen ønsker en fredelige løsning på krisen i Venezuela, og den anser valget for at være udemokratisk.

- Limagruppen opfordrer for sidste gang den venezuelanske regering til at indstille valget, siger Mexicos udenrigsminister, Luis Videgaray, i en erklæring tirsdag.

Præsidentvalget boykottes af Venezuelas opposition.

Perus udenrigsminister, Nestor Popolizio, siger, at der i dag er over 200.000 venezuelanere i Peru. Argentinas udenrigsminister, Jorge Faurie, siger, at der er over 90.000 venezuelanere i Argentina.

I de seneste måneder er et stort antal mennesker flygtet til Brasilien og Colombia fra Venezuela, som er i dyb økonomiske krise trods enorme olieressourcer.

/ritzau/AFP

 

115 personer får frataget statsborgerskab i Bahrain

I en omfattende terrorsag har 115 personer fået ophævet deres statsborgerskab, og 53 har fået livstidsdomme.

En domstol i Bahrain har afgjort, at 115 personer skal have frataget deres statsborgerskab i en masseretssag.

53 af dem får desuden livstidsdomme for terrorisme.

Det er en af de strengeste domme, der er afsagt af en domstol i Bahrain.

Det vestligt støttede land, der huser en del af den amerikanske flåde, har slået hårdt ned på shiitiske oppositionsgrupper og aktivister, siden de ledte det prodemokratiske arabiske forår i 2011.

Myndighederne i det sunnimuslimsk styrede Bahrain har anklaget store grupper for militant adfærd i en lang række masseretssager.

Ifølge myndighederne har shiitiske grupper fået hjælp fra Iran til at oprette en militant gruppe, som skal have forsøgt at destabilisere det bahrainske styre.

I en udtalelse oplyser anklageren, at 138 personer er blevet anklaget for "at stå bag et antal eksplosioner, besiddelse af sprængstoffer, træning af brug af våben og sprængstoffer samt mordforsøg på politibetjente".

53 af dem er blevet idømt livstidsdomme. 62 er idømt fængselsdomme på mellem tre og 15 år. Og 23 af de tiltalte er blevet frikendt.

Ifølge aktivisterne bliver medlemmer af landets shiitiske majoritet udsat for systematisk, politisk og økonomisk diskrimination af regeringen. Men det afviser myndighederne i Bahrain.

- Denne uhørt strenge dom skaber et nyt niveau af uretfærdighed i Bahrain. At dømme folk statsløse i en masseretssag er en klar overtrædelse af folkeretten, siger Sayed Ahmed Alwadaei, som er aktivist fra Bahrains Institut for Rettigheder og Demokrati i London.

Med den seneste dom har i alt 717 personer i Bahrain fået ophævet deres statsborgerskab siden 2012, oplyser han.

/ritzau/Reuters