Mens du sov: New Zealand forbyder salg af flere våbentyper efter terrorangreb

Våbenloven i New Zealand bliver strammet efter terrorangrebet i sidste uge. Donald Trump erklærer Islamisk Stat for besejret i løbet af onsdag aften amerikansk tid. Irans øverste leder slår alarm over svigtende økonomi.

Våbenloven i New Zealand bliver strammet efter angrebene på to moskéer i sidste uge, hvor 50 blev dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: YELIM LEE

New Zealand forbyder salg af flere våbentyper efter angreb

Våbenloven i New Zealand bliver strammet efter angrebene på to moskéer i sidste uge, hvor 50 blev dræbt.

New Zealands regering forbyder al salg af semiautomatiske rifler.

Det oplyser landets premierminister, Jacinda Ardern, natten til torsdag dansk tid.

Forbuddet kommer efter fredagens blodige angreb på to moskéer i byen Christchurch, hvor 50 mennesker blev dræbt og lige så mange såret.

Det er endnu uklart, hvordan gerningsmanden fik fat på alle de våben, der blev benyttet under angrebet. Der var imidlertid tale om fem semiautomatiske skydevåben, som nu bliver ulovlige at købe.

Allerede mandag morgen meddelte Ardern, at regeringen var nået til enighed om at stramme våbenloven i landet.

»Vi har taget en beslutning som regering. Vi står sammen,« lød det fra Ardern ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Dette betyder i sidste ende, at vi inden for ti dage efter denne forfærdelige terrorhandling vil have fremlagt reformer, som jeg tror, vil gøre vores samfund mere sikkert.«

På det tidspunkt ønskede premierministeren dog ikke at uddybe, hvordan våbenloven ville blive strammet.

I dag kan alle over 16 år ansøge om en almindelig våbentilladelse i New Zealand. Den giver blandt andet lov til at anvende et haglgevær uden opsyn.

Den formodede gerningsmand bag fredagens angreb, den 28-årige australier Brenton Tarrant, fik sin våbentilladelse i november 2017.

En opgørelse lavet af Small Arms Survey viste i 2017 ifølge britiske The Guardian, at borgere i New Zealand ejer omkring 1,2 millioner våben. Dermed er antallet af våben per borger højere end i Australien, men lavere end i USA.

Syv mennesker blev fredag dræbt i Linwood-moskéen, da Brenton Tarrant åbnede ild mod bedende muslimer, inden en 48-årig mand bevæbnet med en tom pistol formåede at skræmme ham væk.

Forinden havde Brenton Tarrant dræbt 42 mennesker i al-Noor moskéen få kilometer derfra.

Politiet i New Zealand kan torsdag morgen dansk tid meddele, at alle ofrene for fredagens angreb nu er identificeret.

»Jeg kan sige, at identifikationsprocessen blev fuldført for alle 50 ofre for et par minutter siden, og alle nære pårørende er blevet orienteret,« lyder det fra politichef Mike Bush på et pressemøde i Christchurch.

/ritzau/AFP

Præsident Trump erklærer Islamisk Stat for besejret i aften

I løbet af »i aften« amerikansk tid vil den militante gruppe IS ikke længere have et kalifat, siger Trump.

Islamisk Stats (IS) sidste enklave i Syrien vil blive befriet »i aften«.

Det siger USA's præsident, Donald Trump, tidligt onsdag aften lokal tid i en tale i Lima, Ohio. Det skriver nyhedsbureauet AP.

»Kalifatet står ikke længere efter i aften,« lyder det fra præsidenten.

Det er ikke første gang, den amerikanske præsident erklærer Islamisk Stat for besejret. Allerede den 20. december sidste år erklærede Trump sejr over IS.

Men IS-krigere har siden da svaret igen.

I sin tale onsdag aften holder Trump to kort over Syrien op foran de fremmødte. Det ene er helt rødt og skal illustrere, hvor stort IS' territorium var, da Donald Trump blev valgt som præsident i november 2016.

Det andet kort har kun en lille rød plet på.

»Da jeg tog over, var det et kaos. De (Islamisk Stat, red.) var over det hele i Syrien og i Irak,« fortæller præsidenten.

Islamisk Stat er stort set besejret i Syrien. Gruppen er trængt tilbage til et sidste lille landområde i Baghouz af Syriens Demokratiske Styrker (SDF).

I starten af marts oplyste SDF, at der var op mod 1000 til 1500 IS-krigere tilbage i området. Siden har mindst 300 krigere overgivet sig.

Da Trump i december erklærede sejr over IS, meddelte han samtidig, at man ville trække de amerikanske tropper ud af det krigshærgede land.

Planerne om at trække de omkring 2000 amerikanske soldater, der er i Syrien, ud, kom som en overraskelse for mange.

Og i februar fortalte Trump, at USA vil lade omkring 400 amerikanske soldater forblive udstationeret i Syrien.

Tropperne vil blive i to forskellige områder. Det ene er en sikkerhedszone nær den nordøstlige grænse til Tyrkiet.

Det andet område er ved den amerikanske militærbase i Tanf nær grænsen mod Irak og Jordan.

Det sker blandt andet for at sørge for, at IS ikke genopstår.

/ritzau/

Irans øverste leder slår alarm over svigtende økonomi

Den iranske økonomi er landets absolut største udfordring, siger ayatollah Ali Khamenei i en tale torsdag.

Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei, slår i en tale til nationen alarm over landets stadigt forværrende økonomi.

Talen blev tv-transmitteret torsdag morgen lokal tid i forbindelse med fejringen af det iranske nytår, Nowruz, skriver nyhedsbureauet AFP.

»I de seneste måneder har flere i befolkningen oplevet sværere kår. Økonomien er det akutte problem. Det er vores mest presserende og primære problem,« lød det fra den 79-årige ayatollah.

Irans økonomiske problemer er senest blevet forstærket af USA's beslutning i maj sidste år om at udtræde af atomaftalen, en multilateral aftale mellem flere vestlige lande og Iran om landets atomprogram.

USA har efter udtrædelsen genindført en række hårde økonomiske sanktioner.

I de sidste 12 måneder har Iran oplevet devaluering af landets valuta, den iranske rial, samt fald i landets købekraft og samlede industriproduktion.

Ifølge Den Internationale Valutafond (IMF) oplevede Irans økonomi i 2018 en recession, og man forventer en negativ vækst på 3,6 procent i 2019.

Khamenei sluttede sin tale med at erklære, at det nye år i den iranske kalender skulle være "produktionens år".

Han kom samtidig med en slet skjult kritik af landets præsident, Hassan Rouhani, da han sagde, at de økonomiske problemer også skyldes dårlig "husholdning".

Præsidenten er fra flere kanter blevet beskyldt for dårlig økonomisk styring. Rouhani havde håbet, at atomaftalen kunne give økonomien et boost.

I sin egen nytårstale forsvarede han regeringens politik og skød skylden på USA.

»Nogle spørger, hvor længe disse sanktioner og problemer vil fortsætte. Disse problemer startede med de, der brød aftalerne og fik magt i Washington,« lød det fra Rouhani.

»Når først vores fjender indser, at disse sanktioner gør, at vores land står tættere sammen, så vil de fortvivle og fortryde.«

Rouhani tilhører den moderate fløj af præstestyret og blev genvalgt med et stort flertal i 2017.

Den aldrende ayatollah Khamenei har været landets politiske og religiøse overhoved siden 1989, hvor han efterfulgte ayatollah Ruhollah Khomeini.

/ritzau/