USA opfordrer russerne til at genoverveje støtte til Assad

Amerikanerne giver Syriens præsident skylden for et angreb med angiveligt kemiske våben i Idlib tirsdag.

Det er tid for Rusland til kraftigt at genoverveje dets støtte til den syriske præsident, Bashar al-Assad.

Det siger den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, sent onsdag eftermiddag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Vi mener, at det er på tide, at russerne virkelig tænker grundigt over deres fortsatte støtte til Assads regime,« siger Tillerson.

Opfordringen kommer, dagen efter at et formodet giftgasangreb ramte den syriske provins Idlib og dræbte mindst 72 mennesker, herunder 20 børn.

USA beskylder præsident Bashar al-Assad for at stå bag det formodede giftgasangreb.

»Vi er ikke det mindste i tvivl om, at det syriske regime under ledelse af Bashar al-Assad er ansvarlig for dette forfærdelige angreb,« siger Rex Tillerson.

Imens understreger USA's vicepræsident, Mike Pence, i et interview med Fox News, at alle muligheder er på bordet i forhold til et amerikansk svar på angrebet.

Han påpeger samtidig, at Rusland skal opfylde sin forpligtelse i henhold til en aftale fra 2013 om at fjerne kemiske våben fra Syrien.

Tidligt onsdag morgen dansk tid oplyste Ruslands forsvarsministerium, at der var tale om syriske militærfly, der havde beskudt et af oprørernes lagre, som menes at indeholde kemiske våben.

Ifølge russerne var det det, der havde forårsaget et gasudslip i byen Khan Sheikhoun.

En syrisk oprørsleder har imidlertid afvist Ruslands forklaring.

»Alle så flyet, da det bombede med gas,« siger Hasan Haj Ali, der er kommandant i oprørsstyrken Den Frie Idlib Hær, ifølge Reuters.

Angrebet udløste et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd i New York.

USA, Storbritannien og Frankrig havde udarbejdet en resolution, der fordømmer det formodede giftgasangreb og kræver det undersøgt.

Men mødet sluttede onsdag aften dansk tid, uden at resolutionen kom til afstemning. Den ville alligevel falde med et russisk veto, skriver nyhedsbureauet dpa.

Rusland, der er allieret med Syrien, meddelte på forhånd, at det ikke kunne stemme for en resolution.

Forinden havde den amerikanske FN-ambassadør, Nikki Haley, bebrejdet Rusland for ikke at tøjle Syrien

»Hvor mange børn skal der dø endnu, før Rusland tager sig af det,« sagde Nikki Haley under mødet ifølge nyhedsbureauet AFP.

Inden mødet afviste en talskvinde for Ruslands udenrigsministerium den foreslåede resolution.

Russerne mener, at udkastet til resolutionen er "baseret på falske informationer, som har en fuldstændig anti-syrisk karakter".

/ritzau/

Trump og Merkel lover hinanden tæt samarbejde over telefonen

I en samtale mellem Trump og Merkel onsdag drøftede de to blandt andet situationen i Ukraine og Afghanistan.

USA's præsident, Donald Trump, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, drøftede en række emner af "fælles interesse og fælles bekymring", da de to talte i telefon sammen onsdag.

Blandt andet diskuterede de konflikten i det østlige Ukraine samt situationen i Afghanistan.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring ifølge nyhedsbureauet Reuters.

»Lederne lovede hinanden at samarbejde og koordinere tæt omkring disse og andre spørgsmål,« står der i erklæringen.

Ifølge nyhedsbureauet dpa er det uvist, om Trump og Merkel også drøftede et formodet giftgasangreb i den syriske provins Idlib tirsdag. Angrebet har dræbt mindst 72 mennesker, herunder 20 børn.

Donald Trump har fordømt angrebet og sagt, at sådanne handlinger ikke kan tolereres, dog uden at nævne hvad konsekvenserne vil være.

USA beskylder det syriske regime med præsident Bashar al-Assad i spidsen for at stå bag tirsdagens angreb.

Angela Merkel og Donald Trump mødtes for første gang i Washington D.C. 17. marts.

Her sagde Angela Merkel blandt andet, at Tysklands militære deltagelse i Afghanistan vil fortsætte.

Mødet mellem de to ledere var dog præget af uoverensstemmelser, da Trump kritiserede Merkels flygtningepolitik, antydede at USA aflytter hendes telefon og angiveligt nægtede at trykke kanslerens hånd.

Læk af fortrolig information fra USA's efterretningstjenester i 2015 pegede på, at NSA havde aflyttet Angela Merkels telefon. Det udløste en større diplomatisk krise mellem de to lande.

Trump og Merkel kommer til at mødes igen til juli, hvor Donald Trump besøger G20-topmødet i den tyske by Hamburg.

Donald Trump har i løbet at hele sin valgkamp samt starten på sin præsidentperiode kritiseret de andre Nato-lande for at bruge for lidt på forsvar og dermed lade USA stå med ansvaret.

Derudover har Donald Trump aflyst en række frihandelsaftaler og ytret, at andre lande har snydt USA for at sikre uretfærdige handelsbetingelser med USA.

Nato og frihandel er to emner, der er vigtige for Tyskland.

/ritzau/

Myanmars leder afviser udrensning af muslimsk mindretal

Etnisk udrensning er for stærkt et udtryk om problemerne i Rakhine-delstaten, siger Myanmars Aung San Suu Kyi.

Der foregår ikke nogen etnisk udrensning blandt Myanmars muslimske rohingya-mindretal.

Det siger landets de facto-leder, modtageren af Nobels fredspris Aung San Suu Kyi, i et interview med BBC.

Hun erkender dog, at der er problemer i Rakhine-delstaten, hvor mange fra mindretallet bor.

»Jeg tror ikke, at der foregår nogen etnisk udrensning. Jeg tror, at det er for stærkt et udtryk at bruge om det, der foregår«, siger hun.

»Der er en masse fjendtlighed der - det er muslimer, der dræber muslimer,« tilføjer hun.

»Det er ikke et spørgsmål om etnisk udrensning, som du udtrykker det. Det er et spørgsmål om mennesker på hver sin side af en kløft,« siger hun i interviewet med BBC.

I et åbent brev til FN's Sikkerhedsråd i december kritiserede en række nobelprismodtagere, toppolitikere og toneangivende forretningsfolk Suu Kyi for ikke at beskytte det muslimske rohingya-mindretal.

»Vi er frustrerede over, at hun ikke har taget initiativ til at sikre lige rettigheder for statsborgerskab for rohingya-folket,« skrev de.

Blandt afsenderne var ærkebiskop Desmond Tutu fra Sydafrika og rettighedsforkæmper Malala Yousafzai fra Pakistan.

Situation, der udfolder sig i Rakhine, er ifølge internationale iagttagere en tragedie på linje med en etnisk udrensning og udgør forbrydelser mod menneskeheden.

Siden oktober har militæret nægtet journalister samt fotografer adgang til store dele af Rakhine-delstaten. Det samme gælder stort set alle hjælpeorganisationer.

Rohingyaerne udgør en minoritet i landet. Selv om de har boet i Myanmar i flere generationer, bliver de behandlet som illegale indvandrere og nægtet statsborgerskab.

Militæret i landet beskyldes for at udsætte rohingyaer for tortur, voldtægt og drab.

Siden uroen brød ud i oktober, er omkring 70.000 rohingya-muslimer flygtet til Bangladesh, skriver BBC.

FN meddelte i marts, at man er ved at undersøge de påståede krænkelser af menneskerettighederne.

Loven forhindrer Aung San Suu Kyi i at blive præsident i Myanmar, og derfor er hun på papiret udenrigsminister og statslig rådgiver.

/ritzau/

Trump forsikrer Japan om øget militærforsvar mod Nordkorea

USA står sammen med Japan mod truslen fra Nordkorea, siger Trump til japanske Shinzo Abe i en telefonsamtale.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, siger i en samtale med Japans premierminister, Shinzo Abe, onsdag, at USA vil fortsætte med at opbygge sine militære kapaciteter til at forsvare sig mod et angreb fra Nordkorea.

Det oplyser Det Hvide Hus i en erklæring.

Telefonsamtalen mellem de to ledere sker, efter at Nordkorea tidligt onsdag morgen lokal tid affyrede et ballistisk missil ud over Det Japanske Hav.

Analytikere vurderer, at missilaffyringen skal ses som en advarsel til USA og Kina forud for et topmøde mellem Donald Trump og den kinesiske præsident, Xi Jinping, torsdag.

Her er Nordkoreas accelererende atomvåbenprogram øverst på dagsordenen.

Trump har gjort det klart, at USA vil fortsætte med at styrke sin evne til at afskrække og forsvare sig selv og dets allierede med hele spektret af sine militære kapaciteter, oplyser Det Hvide Hus efter samtalen mellem Trump og Abe.

Præsidenten understregede, at USA står sammen med sine allierede Japan og Sydkorea set i lyset af den alvorlige trussel, som Nordkorea fortsat udgør.

I et interview med Financial Times tidligere på ugen opfordrede Donald Trump Kina til at sætte foden ned over for Nordkorea, der i stigende grad er begyndt at spille med atommusklerne.

»Kina har stor indflydelse i forhold til Nordkorea, og Kina kan enten hjælpe os med at håndtere Nordkorea, eller de kan lade være. Hvis de hjælper, vil det være rigtig godt for Kina, og hvis de ikke gør, vil det ikke være godt for nogen,« siger Trump til Financial Times.

I samme ombæring understreger han, at han ikke har tænkt sig at sidde på hænderne, hvis det er tilfældet hos kineserne.

»Hvis Kina ikke løser situationen i Nordkorea, så gør vi. Det er alt, hvad jeg vil sige,« siger den amerikanske præsident.

/ritzau/AFP