Mens du sov: Multimilliardær afslører månelandingsfartøj til mennesker

Amazon-grundlægger har præsenteret en fuldskalamodel af et månelandingsfartøj. USA indfører forhøjede toldsatser på kinesiske varer, men fortsætter dog forhandlinger fredag. Og så hævder Nordkorea at have testet et langdistancevåben. Få overblik over nattens internationale nyheder her.

Leder og grundlægger af Amazon, Jeff Bezos, afslører her landingsfartøjet »Blud Moon« fra sit rumfartsselskab Blue Origin i Washington 9. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLODAGH KILCOYNE/REUTERS/RITZAU SCANPIX

Jeff Bezos' månelandingsfartøj, »Blue Moon«, skal kunne fragte både udstyr og mennesker til Månen inden 2024.

Amazon-grundlægger og stifter af rumfartsselskabet Blue Origin Jeff Bezos har torsdag præsenteret en fuldskalamodel af sit månelandingsfartøj, »Blue Moon«, der efter planen skal lande på Månen inden 2024.

Afsløringen fandt sted ved et arrangement i et kongrescenter i Washington D.C. - kun få gader fra Det Hvide Hus.

Her kunne verdens rigeste mand fremvise det store fartøj, som skal kunne fragte både mennesker og udstyr.

»Blue Moon« vil således være i stand til at levere nyttelast til Månens overflade, udsætte fire mindre månekøretøjer og sende satellitter i kredsløb om Månen.

Det fortalte Jeff Bezos under lanceringen, hvor blandt andre embedsmænd fra den amerikanske rumfartsorganisation, Nasa, samt potentielle »Blue Moon«-kunder var til stede.

Månelandingsfartøjet har været under udvikling de seneste tre år, og planen er, at det skal lande på Månens sydpol.

Jeff Bezos har endnu ikke offentliggjort en dato for »Blue Moons« rejse til Månen. Han siger dog, at fartøjet vil være klart inden præsident Donald Trumps frist for at bringe mennesker til Månen inden 2024.

Bezos' lancering kommer, ikke længe efter at USA's vicepræsident, Mike Pence, den 26. marts annoncerede, at Nasa planlægger at bygge en rumbase i Månens kredsløb samt sende amerikanske astronauter til Månens sydpol inden 2024. Det er fire år tidligere end hidtil planlagt.

»Jeg elsker det,« sagde Jeff Bezos torsdag om Pences tidslinje.

»Vi kan hjælpe med at nå det mål, men kun fordi vi begyndte for tre år siden. Det er på tide at vende tilbage til Månen. Og denne gang for at blive der.«

Senest, der gik mennesker på Månen, var i 1972. Tre år tidligere så millioner af seere med på tv, da Neil Armstrong satte de første fodspor på overfladen af Jordens nærmeste nabo.

/ritzau/Reuters

 

USA indfører forhøjede toldsatser på kinesiske varer

USA har som varslet af præsident Trump indført forhøjede toldsatser på kinesiske varer, skriver Reuters.

USA indfører som varslet forhøjede toldsatser på kinesiske varer.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Kina og USA endte torsdag aften lokal tid handelssamtaler uden resultat, men parterne oplyser, at forhandlingerne vil fortsætte fredag morgen lokal tid.

Tidligere på ugen bekræftede USA's topforhandlere, at USA var indstillet på at indføre forhøjede toldsatser, hvis de to lande ikke kunne nå til enighed.

Klokken 06.01 fredag morgen dansk tid er toldsatserne som varslet trådt i kraft. Dermed stiger de ti procents ekstra told, som USA allerede har indført på kinesiske varer til en værdi af 200 milliarder dollar, til 25 procent.

Handelskonflikten mellem USA og Kina har stået på længe, og landene forhandler i et forsøg på at blive enige om en ny handelsaftale.

Kina har truet med at svare igen med tilsvarende forhøjede toldsatser på amerikanske varer.

Forud for forhandlingerne har der været tiltagende pessimisme og frygt for en optrappet handelskrig, da Trump flere gange har beskyldt Kina for at svigte tidligere indgåede aftaler.

»De har taget mange, mange dele af aftalen og genforhandlet dem. Det kan man ikke,« siger Trump.

Kina afviste tidligere torsdag beskyldninger fra den amerikanske præsident, om at landet skulle have brudt løfter i handelssamtalerne mellem de to lande.

Det sagde det kinesiske handelsministeriums talsmand, Gao Feng, på et pressemøde forud for forhandlingerne i Washington.

Kina har fredag morgen endnu ikke kommenteret den amerikanske toldforhøjelse.

/ritzau/

 

Whistleblower: Facebook autogenererer indhold for ekstremister

Ny undersøgelse fra whistleblower-forening viser, at Facebook laver »minde«-videoer for ekstremistgrupper.

Facebook genererer automatisk indhold for ekstremist-relaterede grupper, som det sociale medie ikke genkender som ekstremistiske.

Det viser en undersøgelse fra whistleblower-foreningen National Whistleblowers Center, skriver nyhedsbureauet AFP.

Foreningen havde over fem måneder undersøgt Facebook-siderne af over 3000 personer, der enten havde »liket« Facebook-sider eller meldt sig ind i Facebook-grupper, der tilhører en organisation, som USA's regering anser som terrorrelateret.

Undersøgelsen viser, at både Islamisk Stat (IS) og al-Qaeda er »åbenlyst aktive« på Facebook.

Derudover viser den, at Facebooks egen software i perioden automatisk kreerede videoindhold som »fejringer« eller »minder« for de ekstremistiske sider, der har generet tilstrækkelige »likes« eller visninger.

Whistleblower-foreningen har anmeldt Facebook til det amerikanske børstilsyn (SEC).

»Facebooks indsats for at fjerne terrorindhold har været svag og ineffektiv,« står der i undersøgelsen.

»Hvad endnu værre er, Facebook har selv lavet og promoveret terrorindhold med sin autogenerering.«

Facebook siger til AFP, at »man har fjernet terrorrelateret indhold med en meget højere succesrate end for to år siden.«

»Vi siger ikke, at vi fjerner alt, men vi er vagtsomme i vores indsats mod terrorgrupper rundt om i verden,« udtaler virksomheden i en pressemeddelelse.

Facebook og andre sociale medier er i den seneste tid blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at fjerne hadtale og ekstremistiske beskeder.

I marts annoncerede det sociale medie, at man ville forbyde personer, der hylder hvidt overherredømme.

I Danmark er Rasmus Paludans personlige Facebook-profil blevet blokeret.

Ifølge Kristeligt Dagblad henviser Facebook til et billede på Paludans profil, som omhandlede kriminalitet begået af muslimske migranter, der angiveligt strider mod Facebooks retningslinjer.

Partilederen afviser at have brudt Facebooks retningslinjer.

/ritzau/

 

Trump vil gøre midlertidig forsvarsminister permanent

Patrick Shanahan er beæret over, at Trump vil nominere ham permanent til stilling som forsvarsminister.

USA's præsident, Donald Trump, agter at nominere Patrick Shanahan, der siden 1. januar har været USA's fungerende forsvarsminister, til at fortsætte i rollen fast. Det oplyser Det Hvide Hus.

»Shanahan har over de seneste mange måneder bevist, at han er mere end kvalificeret nok til at lede Forsvarsministeriet. Og han vil fortsætte med at gøre et fremragende stykke arbejde,« udtaler talskvinde for Det Hvide Hus Sarah Sanders.

Patrick Shanahan bliver Donald Trumps anden forsvarsminister. I januar erstattede han Jim Mattis, der i december var stærkt uenig med præsidentens beslutning om at trække amerikanske tropper ud af Syrien.

Det kostede ham jobbet.

56-årige Shanahan har erfaring fra forsvarsindustrien, men har ikke meget politisk erfaring.

Mens Jim Mattis, der i 2017 udpegede Shanahan som sin viceforsvarsminister, var firestjernet general, så er Patrick Shanahan uddannet ingeniør med godt 30 års erfaring fra Boeing bag sig.

Ifølge nyhedsbureauet AFP tilskrives han blandt andet æren for at løse de produktionsproblemer, som flyproducenten på et tidspunkt havde med sit Dreamliner-fly.

Shanahan blev hentet til forsvarsministeriet af Jim Mattis for at modernisere og styre Pentagons enorme indkøbsbudget på milliarder af dollar.

Han blev på et tidspunkt kritiseret for at favorisere sin tidligere arbejdsgiver Boeing, men for to uger blev han renset for beskyldningerne, og det banede vej for, at Trump kunne nominere ham.

Patrick Shanahan er »beæret« over udmeldingen fra præsident Trump.

Blandt hans første udfordringer er håndteringen af voksende spændinger mellem USA og Iran, forholdet til Nordkorea og spørgsmålet om, hvordan USA skal forholde sig til den økonomiske og politiske krise i Venezuela, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Senatet skal bekræfte nomineringen af Patrick Shanahan.

/ritzau/AP

 

Nordkorea hævder at have testet et langdistancevåben

Nordkorea testede et langdistancevåben under en øvelse torsdag, skriver landets statslige nyhedsbureau.

På ordre fra leder Kim Jong-un affyrede Nordkorea et langdistancevåben under en militærøvelse torsdag.

Det skriver det statslige nyhedsbureau KCNA fredag.

KCNA nævner ikke noget om våbentypen, og ord som missil, raket eller projektil indgår ikke i artiklen.

Men øvelsen, som blev overværet af Kim Jong-un, var en succes, meddeler mediet.

Iagttagere har ifølge nyhedsbureauet AP sagt, at hvis Nordkorea begynder at affyre langtrækkende våben, kan det være et tegn på, at landet er ved at vende diplomatiet ryggen.

Både Sydkorea og USA har tidligere hævdet, at Nordkorea torsdag afholdt en våbenøvelse, men med kortrækkende missiler.

Ingen af de to lande har endnu kommenteret den seneste oplysning fra Nordkorea, om at øvelsen omfattede et langdistancevåben.

Ifølge en meddelelse fra militæret i Sydkorea affyrede Nordkorea torsdag eftermiddag to kortdistancemissiler i østlig retning.

De endte begge i havet efter at have fløjet henholdsvis 420 og 270 kilometer.

Præsidentpaladset i Sydkorea kaldte øvelsen for »stærkt bekymrende«, og USA's præsident, Donald Trump, var heller ikke begejstret.

»Det var mindre missiler. Kortrækkende missiler. Ingen er glade for det,« sagde Trump til journalister under et arrangement i Det Hvide Hus.

Trump og Kim Jong-un holdt i februar deres andet topmøde, men samtalerne, der fandt sted i Hanoi i Vietnam, endte uden håndgribelige resultater i forhold til Nordkoreas omstridte atomprogram.

»Forholdet fortsætter. Men vi må se, hvad der sker. Jeg ved, at de ønsker at forhandle, de taler om forhandlinger. Men jeg tror ikke, at de er parate til at forhandle,« sagde Trump torsdag om nordkoreanerne.

Sydkoreas præsident, Moon Jae-in, mener, at torsdagens prøveaffyring muligvis er udtryk for frustration over forløbet af topmødet mellem Trump og Kim Jong-un.

»Det lader til, at Nordkorea er meget utilfreds med, at Hanoi-topmødet endte uden en aftale,« siger han.

Affyringerne fandt sted, få timer efter at den amerikanske udsending Stephen Biegun ankom til den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

Her skal han drøfte med sydkoreanske embedsmænd, hvordan man kan komme videre i de fastlåste forhandlinger med Nordkorea om landets atomprogram.

/ritzau/AFP

 

Uber sætter lav pris på aktier før børsdebut fredag

Kørselstjenesten Uber sætter udbudspris på 45 dollar per aktie for at undgå samme medfart som konkurrent.

Den amerikanske kørselstjeneste Uber har fastsat en udbudspris på 45 dollar per aktie før selskabets debut på børsen i New York fredag.

Børsnoteringen er ifølge finansmedier en af de største og mest imødesete i flere år.

Noteringsprisen sikrer Uber 8,1 milliarder dollar og giver selskabet en værdisætning på 82,4 milliarder dollar.

Uber er dermed væsentlig mere værd end de amerikanske bilgiganter General Motors og Ford Motor Company.

Ubers chauffører har i forbindelse med selskabets børsnotering denne uge strejket over flere dage på verdensplan over selskabets ansættelses- og betalingspraksisser.

Uber havde i alt udbudt 180 millioner aktier til en pris i intervallet 44 til 50 dollar stykket.

Investorer har vist stor interesse for at købe aktier oplyser selskabet, men alligevel er udbudsprisen på 45 dollar i den lave ende af spændet.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters skyldes det, at Uber håber på at blive skånet for samme hårde medfart, som konkurrenten Lyft fik, da selskabet i slutningen af marts blev børsnoteret.

Lyft havde sat en høj udbudspris, men det gav bagslag. Siden børsnoteringen er kursen faldet med over 20 procent.

Uber øgede i 2018 sin omsætning med 43 procent til 11,3 milliarder dollar, men trods fremgangen på toplinjen er forretningen fortsat underskudsgivende.

Årets resultat før skat, nedskrivninger og andre udgifter viste således et minus på 1,8 milliarder dollar. I 2017 havde Uber et underskud på 2,2 milliarder dollar.

/ritzau/Reuters

 

Chelsea Manning er løsladt i sag om foragt for retten

Whistlebloweren Manning blev fængslet i marts, fordi hun nægtede at vidne i en efterforskning af WikiLeaks.

Den tidligere amerikanske efterretningsofficer Chelsea Manning er torsdag blevet løsladt fra et fængsel i delstaten Virginia efter 62 dage bag tremmer.

Manning blev fængslet i marts for at udvise foragt for retten, da hun nægtede at vidne for en føderal storjury i en efterforskning af WikiLeaks.

Hendes advokater frygter, at hendes frihed bliver kortvarig. Manning er således blevet stævnet og skal besvare spørgsmål fra en ny storjury den 16. maj.

Men ifølge hendes advokater vil Manning endnu en gang nægte at svare på spørgsmål. Dermed risikerer hun at ryge i fængsel igen.

Chelsea Manning nåede at afsone syv år i et militært fængsel for at lække et hav af dokumenter om USA's krigsførelse til WikiLeaks, før hun blev løsladt i maj 2017. Det skete, efter at Barack Obama i sine sidste dage som præsident året før havde besluttet at afkorte hendes ellers 35 år lange fængselsstraf.

Tidligere i denne uge argumenterede Mannings advokater for, at hun ikke burde fængsles for at udvise foragt for retten. Ifølge advokaterne har hun bevist, at hun holder sig til sine principper og ikke vil vidne, uanset hvor længe hun bliver fængslet.

Den føderale lovgivning i USA tillader myndighederne at tilbageholde et vidne for at udvise foragt for retten, hvis der er en chance for, at fængslingen vil tvinge vidnet til at vidne.

»På grund af alt det, hun allerede har ofret, hendes stærke principper og hendes stigende opbakning er det utænkeligt, at Chelsea Manning nogensinde vil ændre mening om hendes afvisning af et samarbejde med en storjury,« skrev hendes advokater mandag.

Samme dag redegjorde Manning for sin beslutning i en otte sider lang indsigelse til domstolen.

»Et samarbejde med denne storjury er simpelthen ikke en mulighed. Det ville betyde, at jeg skulle opgive alle mine principper, resultater og ofre,« skrev hun.

Den transkønnede Manning, som tidligere gik under navnet Bradley, blev verdenskendt, da hun stjal og videregav flere end 600.000 hemmelige dokumenter fra det amerikanske forsvar til whistleblowerhjemmesiden WikiLeaks.

/ritzau/AP