Mens du sov: Mistænkte bag dobbeltdrab i Marokko blev radikaliseret på en uge

De fire mistænkte bag dobbeltdrabet i Marokko blev »hjernevasket og brugt som bombe,« siger Marokkos ambassadør i Norge. Erdogan roser Trump og hans beslutning om at trække sig tilbage fra Syrien. Og internethandelsgiganten Amazon kan nu bryste sig af at være verdens mest værdifulde selskab. Her får du overblikket over nattens nyheder.

De fire hovedmistænkte bag dobbeltdrabet på danske Louise Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko blev radikaliseret så hurtigt, at det ikke blev opfanget af den marokkanske efterretningstjeneste. Fold sammen
Læs mere
Foto: THOMAS SJØRUP

Ambassadør: Dobbeltdrab-mistænkte blev radikaliseret på en uge

De mistænkte bag dobbeltdrabet i Marokko blev angiveligt radikaliseret så hurtigt, at det ikke blev opdaget.

De fire hovedmistænkte bag dobbeltdrabet på danske Louise Vesterager Jespersen og norske Maren Ueland i Marokko blev radikaliseret så hurtigt, at det ikke blev opfanget af den marokkanske efterretningstjeneste.

Det siger Marokkos ambassadør i Norge, Lamia Radi, til norske NRK.

- Disse mennesker blev radikaliseret på under en uge. Hjernevasket og brugt som bombe. De skulle gøre det her, og de gjorde det. Vores job er nu ikke blot at anholde dem, som blev hjernevasket, men også hjernerne bag, siger ambassadøren.

Hun understreger, at bagmændene bag angrebet ikke nødvendigvis behøver at opholde sig i Marokko. Derfor efterforskes sagen internationalt.

Lamia Radi fortæller videre, at den marokkanske efterretningstjeneste har afværget 13 militante angreb i 2018. Dog er det forebyggende arbejde vanskeligt, fordi radikaliseringen sker så hurtigt, påpeger ambassadøren.

- Dette terrorangreb var helt anderledes. De (bagmændene, red.) radikaliserede nogle mennesker, som ikke var radikaliseret bare nogle dage tidligere, siger hun til NRK.

En af de ting, som myndighederne undersøger i øjeblikket, er ifølge ambassadøren, om nogle af de 15 personer, der er pågrebet i sagen, har kæmpet for Islamisk Stat (IS) i Irak og Syrien.

Terrorforsker Thomas Hegghammer fra Forsvarets Forskningsinstitutt i Norge mener, at alt omkring dobbeltdrabet på de to skandinaviske kvinder i Marokko virker "improviseret og opportunistisk".

- Jeg tror ikke, at dette er bestilt fra centralt hold i IS. Det ligner mere et initiativ fra IS-sympatisører i Marokko, har han tidligere sagt til NRK.

Selv om de formodede gerningsmænd har erklæret støtte til IS, mener politiet i Marokko heller ikke, at ledelsen af Islamisk Stat har været involveret i planlægningen af drabene på de to turister.

I alt er 15 personer sigtet i sagen. En af dem er en schweizisk mand bosiddende i Marokko.

Danske Louise Vesterager Jespersen og hendes veninde Maren Ueland fra Norge blev dræbt under en vandretur i Atlasbjergene i Marokko.

De blev fundet døde 17. december nær landsbyen Imlil.

De marokkanske myndigheder har tidligere oplyst, at drabssagen fra Atlasbjergene betragtes som terror.

/ritzau/

 

Erdogan roser Trump for tilbagetrækning fra Syrien

Tyrkiets præsident kalder Trumps beslutning for rigtig og erklærer, at Islamisk Stat er besejret i Syrien.

Det er den helt rigtige beslutning, at USA's præsident, Donald Trump, vil trække amerikanske soldater ud af Syrien.

Det siger Recep Tayyip Erdogan, Tyrkiets præsident, i et interview med The New York Times.

Ifølge ham er den oprindelige mission i Syrien - nedkæmpelsen af den islamistiske bevægelse Islamisk Stat (IS) - nemlig gennemført.

- Militært set er den såkaldte Islamiske Stat besejret i Syrien. Men en militær sejr er bare det første skridt, siger præsidenten.

I samme åndedræt kritiserer Erdogan dog samtidig den amerikanskledede koalition i Syrien for voldsomme luftbombardementer.

- Man har ramt mål uden hensyn til civile tab. Vi har brugt andre metoder.

I interviewet fremlægger den tyrkiske præsident sit forslag til en plan for udviklingen i Syrien, når borgerkrigen er overstået.

- Første skridt er at oprette en stabiliseringsstyrke, der omfatter alle medlemmer af det syriske samfund. Kun en mangfoldig militærenhed kan skabe tryghed i Syrien, siger Erdogan.

USA har tøvet med at melde klart ud, hvornår de amerikanske tropper trækkes tilbage. I sidste uge udtalte Donald Trumps nationale sikkerhedsrådgiver, John Bolton, at man havde visse betingelser til særligt Tyrkiet.

Tyrkiet skal sikre, at "de syriske oppositionsstyrker, der har kæmpet sammen med os, ikke bringes i fare", påpegede han blandt andet.

USA har i kampen mod Islamisk Stat allieret sig med særligt den kurdiske milits YPG i det nordlige Syrien.

Tyrkiet hævder, at YPG arbejder sammen med den tyrkisk-kurdiske organisation PKK, der i Ankara regnes som en terrororganisation.

Til The New York Times siger Erdogan, at han "ikke har noget udestående med de syriske kurdere", men samtidig har han for nylig betegnet YPG's krigere som "terrorister".

Tyrkiet vil fremadrettet forsøge at opnå større kontrol over kurdisk kontrollerede områder i Syrien og "sikre politisk repræsentation til alle samfundsmedlemmer", siger Erdogan.

- Under vores vagt vil syriske territorier, der kontrolleres af YPG eller den såkaldte Islamisk Stat, blive styret af folkevalgte forsamlinger. Individer uden forbindelse til terrorgrupper kan deltage.

/ritzau/

 

Kim Jong-un ruller ind i Beijing efter invitation fra Xi

Den nordkoreanske leder ankom tirsdag formiddag i tog til Beijing forud for sit fjerde møde med præsident Xi.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, er tirsdag formiddag lokal tid ankommet til Beijing i tog.

Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kim Jong-un satte allerede mandag kursen mod Beijing. Han var ifølge det nordkoreanske statsmedie KCNA ledsaget af sin hustru og en række topembedsmænd i et specialbygget tog.

Tirsdag formiddag lokal tid - lidt før klokken fire natten til tirsdag dansk tid - ankom Kims karakteristiske mørkegrønne tog på banegården i Beijing, skriver Yonhap.

Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua bekræfter tirsdag, at der er planlagt et møde mellem Kim Jong-un og Xi Jinping.

Det tilføjes ikke, hvad der er på dagsordenen for mødet.

Det uannoncerede besøg i Kina er kommet i stand efter en invitation fra den kinesiske præsident.

Ifølge sydkoreanske medier krydsede Kim Jong-uns tog Kinas grænse sent mandag aften ved byen Dandong.

Det er fjerde gang, at de to ledere mødes. De mødtes første gang i marts sidste år - mere end seks år efter, at Kim Jong-un havde erstattet sin far som styrets leder, skriver AFP.

Det isolerede styre har gennem det seneste år vist tegn på åbenhed og lyst til dialog.

Således mødtes Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump, i juni sidste år ved et historisk topmøde i Singapore.

Her blev de to ledere enige om at arbejde frem mod en atomafrustning af Den Koreanske Halvø.

Den nordkoreanske leder sagde senest i sin nytårstale, at han er klar til at mødes med Donald Trump igen "når som helst".

Han advarede dog samtidig præsidenten mod at opretholde de økonomiske sanktioner mod styret, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Eksperter vurderer, at Kims besøg i Beijing er et signal til netop den amerikanske præsident.

- Både Xi og Kim ser værdien i at koordinere deres position før Trump-Kim-topmødet. Det lader til at være et mønster, siger Bonnie Glaser, seniorrådgiver ved Center for Strategic and International Studies, til AFP.

- Kim vil også have Kinas hjælp til at få ophævet de internationale sanktioner, tilføjer hun.

/ritzau/

 

Canada og USA fordømmer Kinas fængsling af to canadiere

Justin Trudeau og Donald Trump kalder Kinas tilbageholdelse af to canadiske statsborgere for "vilkårlig".

Canadas premierminister og USA's præsident fordømmer Kinas "vilkårlige" fængsling af to canadiske statsborgere.

Det oplyser den canadiske premierminister Justin Trudeaus kontor i en erklæring.

- Premierministeren takkede præsidenten for støtten fra USA efter den vilkårlige tilbageholdelse af to canadiske statsborgere i Kina, står der i udtalelsen.

- De to ledere aftalte at blive ved med at arbejde for deres (de to canadieres, red.) løsladelse.

Udmeldingen kommer, efter at Trump og Trudeau mandag havde en telefonsamtale, hvor de drøftede fængslingen af de to canadiere.

Kina anholdt i december den tidligere diplomat Michael Kovrig og forretningsmanden Michael Spavor. De beskyldes for aktiviteter, der "bringer Kinas sikkerhed i fare".

Selv om der ikke officielt er blevet bekræftet en forbindelse, anses anholdelserne af de to canadiere for at være gengæld for Canadas anholdelse af den kinesiske finansdirektør for Huawei, Meng Wanzhou, den 1. december.

Anholdelsen af Meng Wanzhou skete på anmodning fra USA, der ønsker hende udleveret til mulig retsforfølgelse for at overtræde sanktioner mod Iran.

Kina truede efterfølgende med, at det ville få alvorlige konsekvenser, hvis Canada ikke omgående løslod finansdirektøren.

Meng Wanzhou er siden blevet løsladt mod kaution. Dog må hun ikke forlade Canada, før de canadiske myndigheder har taget stilling til udleveringskravet fra USA.

Canadas udenrigsminister, Chrystia Freeland, har tidligere kaldt anholdelserne af de to canadiske statsborgere for "en bekymrende præcedens" for hele det internationale samfund.

Storbritannien, Frankrig, Tyskland og EU har også udtrykt bekymring over anholdelserne.

/ritzau/

 

Amazon indtager pladsen som verdens mest værdifulde selskab

Efter flere års markant vækst har Amazon nu indtaget førstepladsen med en værdi på hele fem billioner kroner.

Internethandelsgiganten Amazon har efter de amerikanske aktiemarkeders fyraften mandag overtaget pladsen som det største offentligt handlede selskab i verden.

Det sker efter en kursstigning på 3,4 procent, der dermed gør Amazon til et mere værdifuldt selskab end techgiganter som Microsoft.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Med kurstigningen lander Amazon på en markedsværdi på hele 796 milliarder dollar, svarende til mere end 5 billioner kroner. Til sammenligning var Danmarks bruttonationalprodukt i 2018 2,4 billioner kroner.

Under Jeff Bezos ledelse har Amazon, der oprindeligt gjorde sig mest i salg af bøger, oplevet en enorm vækst over de seneste år.

Virksomhedens omsætning er steget fra 74,5 milliarder dollar i 2013 til 178 milliarder dollar i 2018. I 2019 regner man med en omsætning på 232 milliarder dollar, svarende til 1,5 billioner kroner.

Amazons markedsværdi er steget, samtidig med at en anden tidligere indehaver af førstepladsen har oplevet store fald - Apple. Virksomheden havde førstepladsen så sent som i november sidste år, men er i øjeblikket nummer fire efter Amazon, Microsoft og Googles moderselskab, Alphabet.

Jeff Bezos, der på grund af Amazons enorme vækst er blevet verdens rigeste mand, grundlagde virksomheden i en garage i Seattle i 1994 og solgte de første bøger året efter. Virksomheden voksede stabilt og blev børsnoteret i 1997.

Strategien var fra start at investere i solid vækst, og igennem et årti har virksomheden bygget utallige varehuse, distributionsenheder og datacentre i USA og resten af verden.

I de senere år har Amazon bredt sig over mange nye områder ud over kerneforretningen, internethandel, og i 2017 opkøbte virksomheden Whole Foods, en økologisk supermarkedskæde.

Derudover har Amazon meldt sig ind i underholdningsindustrien med streamingtjenesten Amazon Prime.

/ritzau/