Mens du sov: Jeremy Corbyn åbner for ny folkeafstemning om EU

Jeremy Corbyn fra Labour, åbner for muligheden for en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU. Fold sammen
Læs mere
Foto: PARLIAMENTARY RECORDING UNIT HAN

Corbyn: Alle muligheder vedrørende brexit bør overvejes

Den britiske oppositionsleder, Jeremy Corbyn fra Labour, åbner for muligheden for en ny folkeafstemning i Storbritannien om EU.

Det sker, selv om den britiske premierminister, Theresa May, mandag i parlamentet afviste en ny folkeafstemning, fordi "det kan skade den sociale sammenhæng ved at underminere troen på demokrati."

I en erklæring mandag aften udtaler Jeremy Corbyn, at muligheden for en ny folkeafstemning bør overvejes.

Det skriver britiske Press Association.

»Vores ændringsforslag vil tillade parlamentsmedlemmer at stemme om muligheder, der kan løse dette brexit-dødvande og forhindre kaosset i tilfælde af ingen aftale,« udtaler oppositionslederen.

»Det er på tide, at Labours alternative plan kommer i fokus, mens vi holder alle muligheder åbne. Det gælder også muligheden for en offentlig afstemning,« tilføjer han.

Ifølge Press Association er det værd at lægge mærke til ordlyden i Corbyns udtalelse. Den er nøje formuleret og siger ikke eksplicit, at Labour officielt vil støtte en ny folkeafstemning.

To politiske redaktører på britiske The Telegraph skriver natten til tirsdag, at Jeremy Corbyn i næste uge vil have regeringen til at give parlamentsmedlemmerne det sidste ord i spørgsmålet om en ny folkeafstemning.

Hvis et flertal af parlamentsmedlemmerne støtter en folkeafstemning, kan parlamentet tvinge Theresa May til at holde en ny afstemning, der kan føre til, at briternes exit fra EU bliver trukket tilbage.

Sent mandag eftermiddag orienterede Theresa May Underhuset om, hvad Storbritannien nu skal stille op, efter at forsamlingen den 15. januar nedstemte hendes brexitaftale.

Der var lagt op til, at hun skulle fremlægge sin plan B, men sådan en havde hun ikke med. Heller ikke en fast køreplan ud af krisen.

Hun havde til gengæld følere ude til Labour og til de hårdeste EU-modstandere i sit eget parti.

Den gamle brexitaftale blev forhandlet på plads af hendes konservative regering uden at inddrage oppositionen, men nu vil hun søge en skilsmisse fra EU med bredere opbakning i Underhuset.

/ritzau/

Soldater fra Nationalgarden i Venezuela forsøgte tidligt mandag morgen lokal tid at kuppe landets præsident, Nicolas Maduro. Fold sammen
Læs mere
Foto: FEDERICO PARRA.

27 soldater er anholdt efter mislykket kupforsøg i Venezuela

Soldater fra Nationalgarden i Venezuela forsøgte tidligt mandag morgen lokal tid at kuppe landets præsident, Nicolas Maduro.

Kupforsøget mislykkedes dog, og 27 soldater er nu anholdt.

Det oplyser forsvarsminister Vladimir Padrino sent mandag aften dansk tid.

Padrino siger, at de ansvarlige for »mytteriet« vil få »den fulde kraft af lovens lange arm at føle«.

Gruppen af soldater angreb først en kontrolpost i hovedstaden Caracas, hvor de tog fire soldater til fange og stjal deres våben.

Herefter fortsatte gruppen videre til en sikkerhedspost, hvorfra de i en video uploadet på de sociale medier opfordrede andre venezuelanere til at gå på gaden i protest.

»Vi er professionelle soldater fra Nationalgarden, der går imod regimet, som vi tager afstand fra. Jeg har brug for jeres hjælp til at indtage gaderne,« lyder det i videoen fra en soldat, der præsenterer sig selv som gruppens leder.

Selv om kupforsøget mislykkedes, lykkedes det gruppen at samle en del demonstranter ude foran kommandoposten.

Demonstranterne satte ild til skraldecontainere og blokerede vejene i området for politiet.

En kvinde, der ikke ønsker sit navn offentliggjort, råbte på »fred«.

»Vi holder med dem (soldaterne red.), og vi har tænkt os at blive, hvor vi er. Fred!,« lød det fra kvinden.

»Vi vil have, at Maduro går af. Vi kan ikke klare mere,« lød det fra en anden demonstrant.

Nicolas Maduros højre hånd og lederen af den lovgivende forsamling, Diosdado Cabello, oplyser, at 25 af soldaterne blev anholdt nær sikkerhedsposten, mens to andre blev anholdt andre steder.

»De er blevet neutraliseret, har overgivet sig og er blevet anholdt på rekordtid,« skriver Cabello på Twitter.

Der er under to uger siden, at præsident Maduro 10. januar blev taget i ed til endnu en embedsperiode.

Oppositionen og nationalforsamlingen beskylder Maduro og Socialistpartiet for at have kørt Venezuela i sænk og have forårsaget den omfattende politiske og økonomiske krise, landet befinder sig i.

Oppositionen sidder på flertallet i parlamentet, som anses af blandt andet USA og Brasilien som den sidste tilbageværende demokratiske institution i Venezuela.

Venezuelas oppositionsleder og parlamentsformand, Juan Guaido siger, at han støtter de anholdte soldater og er klar til at give dem amnesti.

/ritzau/AFP

Fire mænd risikerer fængsel og millionbøde i hestekødskandale

Frankrig har indledt en retssag mod fire mænd, der er anklaget for at sælge billigt hestekød skjult som oksekød. Det drejer sig om to tidligere chefer i den franske kødvirksomhed Spanghero og to hollandske forhandlere.

Ifølge anklagemyndigheden i Paris har de bevidst solgt billigt hestekød som oksekød i færdigretter og burgere i adskillige lande på tværs af Europa.

Skandalen begyndte at rulle i januar 2013, da den irske fødevarestyrelse fandt dna fra heste i hamburgere, der var mærket »rent oksekød«.

Efterfølgende kom det frem, at lasagne fra den svenske færdigrets-gigant Findus indeholdt op mod 100 procent hestekød.

I februar 2013 afslørede en fransk politiundersøgelse, at Spanghero bevidst havde videresolgt 750 ton hestekød som oksekød. I alt var kødet endt i 4,5 millioner produkter, som var solgt videre til mindst 28 forskellige firmaer i 13 europæiske lande.

Der blev blandt andet fundet hestekød i oksekødsprodukter i Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tyskland, Norge, Rusland og Danmark.

Hestekødet kom tilsyneladende fra Rumænien.

Det er tidligere Spanghero-chef Jacques Poujol og tidligere fabrikschef Patrice Monguillon, der nu sidder på anklagebænken i Paris. Det gør de sammen med to forhandlere fra et hollandsk og et cypriotisk firma.

En advokat for Jacques Poujol oplyser i forbindelse med mandagens retsmøde, at hans klient ikke vidste, at der var tale om hestekød.

En noget anden forklaring lyder dog fra en af Poujols medtiltalte, Johannes Fasen, en hollandsk forhandler og direktør i virksomheden Draap Trading, der ligger i Cypern.

»Min klient solgte hestekødet til hr. Poujol, fordi han havde bestilt hestekød. Han solgte hestekødet til hr. Poujol til prisen for hestekød, og så solgte hr. Poujol det videre som oksekød for en højere pris. Så hvem har tjent på denne forbrydelse,« spørger Johannes Fasens advokat.

De fire mænd er sigtet for at have bedraget kunder og forbrugere. Findes de skyldige, risikerer de op mod ti år i fængsel og en bøde på en million euro - knap 7,5 millioner kroner.

/ritzau/Reuters

ELN-Angrebet, der fandt sted i hovedstaden Bogota, var en reaktion på, at præsident Ivan Duque ifølge ELN ikke har respekteret en våbenhvile, som oprørsgruppen erklærede i slutningen af december. Det fremgår af en erklæring på ELN's hjemmeside. Fold sammen
Læs mere
Foto: ADALBERTO ROQUE.

Oprørere tager skyld for angreb mod politiskole i Colombia

Den colombianske oprørsgruppe ELN påtager sig skylden for et bombeangreb mod en politiskole torsdag i sidste uge. Angrebet kostede 20 personer samt gerningsmanden livet.

Det skriver nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Angrebet, der fandt sted i hovedstaden Bogota, var en reaktion på, at præsident Ivan Duque ifølge ELN ikke har respekteret en våbenhvile, som oprørsgruppen erklærede i slutningen af december.

Det fremgår af en erklæring på ELN's hjemmeside.

Angrebet var rettet mod et »militær anlæg«, hvor folk bliver trænet til efterretningsopgaver og til aktivt at deltage i krig, hedder det.

»Operationen mod det nævnte anlæg og soldater er lovlig inden for rammerne af krig,« skriver ELN.

ELN tilføjer, at militæret under en våbenhvile hen over julen angreb gruppens lejre.

Torsdagens angreb, der blev udført med en bil proppet med sprængstoffer, udløste folkelige protester i Colombia.

Titusindvis gik søndag på gaderne landet over for at tage afstand fra vold og for at vise deres solidaritet med politiet.

De 20 politifolk, der blev dræbt i eksplosionen, var mellem 18 og 23 år. Angrebet er det mest blodige i Colombia i næsten 16 år.

Hændelsen har forværret udsigten til, at fredsforhandlinger mellem oprørerne og regeringen kommer tilbage på sporet.

ELN anses for at være den sidste oprørsgruppe af betydning i Colombia.

I 2016 indgik daværende præsident Jose Manuel Santos en fredsaftale med landets største guerillabevægelse, den venstreorienterede Farc, som i årtier havde bekæmpet skiftende regeringer.

Fredsaftalen indebar, at Farc blev omdannet til et politisk parti.

Santos indledte i februar 2017 også forhandlinger med ELN, der omfatter cirka 2000 guerillasoldater.

Men præsident Duque aflyste senere samtalerne og forlangte, at ELN indstiller sine angreb og frigiver gidsler.

Fredsdrøftelserne fandt sted i Cubas hovedstad, Havana.

ELN opfordrer præsident Duque til at sende forhandlere tilbage til Havana og genoptage samtalerne.

»Præsident Duque, vi gentager, at krig ikke er fremtiden for Colombia. Det er fred. Så vi minder dig om, at den bedste ting for landet er at sende din delegation til forhandlingsbordet,« skriver ELN i meddelelsen mandag.

Men den invitation har Duque ikke reageret på.

Tværtimod har han ifølge Reuters anmodet Cuba om at tilbageholde og udvise ti oprørsledere fra ELN, som har været involveret i fredsforhandlingerne.

/ritzau/