Mens du sov: Isen på Grønland smelter i et hidtil uset tempo ifølge ny rapport

Set i et historisk perspektiv smelter isen på Grønland i et hidtil uset tempo, fremgår det af ny rapport. Et redningsskib fra Læger uden Grænser i Middelhavet er tvunget i land. Og USAs præsident Trump udpeger talsmand som afløser for FN-ambassadør. Få overblik over nattens nyheder her.

Sommervejr i Grønland slår varmerekord
Arkivfoto fra Ilulissat i Grønland. En ny rapport tegner nu et dystert billede af de globale klimaforandringer. Fold sammen
Læs mere
Foto: STEEN ULRIK JOHANNESSEN

Rapport: Grønlandsisens smelterate sprænger skalaen

De seneste to årtier er smeltningen af isen i Grønland accelereret til et "hidtil" uset tempo ifølge forsker.

Endnu en dugfrisk rapport tegner nu et dystert billede af de globale klimaforandringer.

Seneste advarsel går således på, at isen i Grønland smelter i et tempo, der er »uset« i de seneste mange hundrede - formentlig endda flere tusinde - år.

Det skriver CNN.

Rapporten blev offentliggjort torsdag i tidsskriftet Nature.

Her fremgår det, at smeltningen er accelereret markant i de seneste to årtier. Smelteraten havde ellers været stabil indtil da siden starten af industrialiseringen.

I dag smelter isen således 50 procent hurtigere end før industrialiseringen og 33 procent hurtigere end i det 20. århundrede.

»Smeltningen, som finder sted i Grønland i dag, er uden fortilfælde, og den sprænger skalaen, når man ser på det i historisk perspektiv,« siger Sarah Das. Hun er forsker ved Woods Hole Oceanographic Institution og medforfatter til rapporten.

Smeltet is fra Grønland er den primære årsag til stigende vandstande. Forskere forudser, at det vil resultere i massive oversvømmelser af kystbyer i hele verden de næste årtier.

Otte ud af de ti største byer i verden ligger ved en kyst. Samtidig lever mellem 40 og 50 procent af hele verdens befolkning i kystområder, der vil være sårbare for stigende vandstande.

Forskere, der ikke har deltaget i arbejdet med den nye rapport om grønlandsisen, kalder den et »massivt« og »utroligt vigtigt« videnskabeligt stykke arbejde.

Men selv om vi ved, at mennesket er skyld i klimaforandringerne, så bliver der gjort for lidt for at stoppe dem. Og det frustrerer forskere.

»Vi tager ikke rigtig det her alvorligt lige nu. Klimaet bliver ved med at advare os om, hvor skidt det står til, alt imens spørgsmålet om, hvorvidt vi har tænkt os at reagere på advarslen, forbliver ubesvaret,« siger klimaforsker Luke Trussel fra Rowan University til Videnskab.dk.

I oktober fremlagde FN en klimarapport, der konkluderede, at verden blot har lidt mere end et årti til at afværge en global klimakatastrofe.

/ritzau/

 

Redningsskib fra Læger uden Grænser tvunget i land

Redningsskibet »Aquarius« er tvunget til at indstille alle aktioner i Middelhavet efter politisk pres.

Migranter, der kæntrer på Middelhavet i forsøget på at komme til Europa, kan ikke længere blive reddet af nødhjælpsorganisationen Læger uden Grænser.

Organisation skriver torsdag i en pressemeddelelse, at redningsskibet »Aquarius« er tvunget til at indstille sit arbejde.

Den italienske regering og flere andre europæiske lande har tvunget skibet i land med beskyldninger om, at skibet illegalt har skaffet sig af med affald i italienske havne.

Direktør for Læger uden Grænser i Danmark Jesper Brix spår en meget dyster fremtid for de flygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet.

Der er reelt ikke nogen redningsskibe på havet til at redde dem.

»Sandsynligheden for, at det kommer til at betyde flere drukneulykker og dødsfald, er stor.«

»Der er ikke længere nogen søredningstjeneste på havet, så der er heller ikke nogen, der kan bevidne de tab af liv, som der kommer i fremtiden. Det er dybt tragisk,« siger han.

Skibet, der også er drevet af SOS Mediterranée, har ligget stille i havnen i Marseille de seneste to måneder, efter at anklagerne fra Italien begyndte.

Jesper Brix fortæller, at Italiens regering gentagne gange har lagt et pres på redningsarbejdet, og han kalder anklagerne om forkert håndtering af affald i de italienske havne for uberettiget.

»Lige nu kan vi ikke gøre så meget andet end at appellere til, at mennesker ikke skal drukne i Middelhavet.«

»Det er nødvendigt, at Europa tager ansvaret på sig og er med til at sikre, at folk ikke drukner,« siger han.

Læger uden Grænser skriver, at cirka 2133 personer er døde i Middelhavet i 2018. Størstedelen af dødsfaldene kommer fra kæntrede skibe, der sejler ud fra Libyen.

De europæiske lande har ifølge organisationen skabt yderligere problemer for migranterne, da de har tilladt Libyens kystvagt at vende bådene tilbage til landet.

Der er flere beretninger om ulidelige forhold i Libyens detentionscentre, hvor mange af migranterne ender.

Læger uden Grænser vurderer, at det går imod international lovgivning, da man i 2015 i FN's Sikkerhedsråd lovede, at ingen migranter på havet ville blive tvunget tilbage til Libyen.

Siden skibets første redningsmission i 2016 har man hjulpet cirka 30.000 mennesker på havet.

/ritzau/

 

USA fejler i forsøg på at få FN til at fordømme Hamas

Det ville rette op på en historisk uretfærdighed, hvis FN fordømmer Hamas, mener FN-ambassadør Nikki Haley.

Det lykkedes ikke USA torsdag at få et forslag om at fordømme den palæstinensiske Hamas-bevægelse stemt igennem i FN.

Forslaget fik 87 stemmer i Generalforsamlingen. 58 lande stemte imod, mens 32 afstod fra at stemme.

Det kræver et flertal på to tredjedele at få et forslag stemt igennem i FN.

Forslaget var fremlagt af USA's afgående FN-ambassadør, Nikki Haley. Hun havde bedt FN's Generalforsamling om at fordømme Hamas for at have skudt raketter mod Israel.

Den militante gruppe Hamas har kontrolleret Gazastriben siden 2007.

Haley har gentagne gange beskyldt FN for at have anti-israelske tilbøjeligheder.

Det er første gang, at FN's Generalforsamling, der har mødtes siden 1946, er blevet forelagt et forslag om at fordømme Hamas.

Forud for torsdagens afstemning sagde Nikki Haley, at forslaget »ville rette op på en historisk uretfærdighed« og »placere Generalforsamlingen på den rigtige side af sandheden samt opnå balance i bestræbelserne på at opnå fred i Mellemøsten«.

»Spørgsmålet er nu, om FN mener, at terrorisme er acceptabelt, hvis - og kun hvis - den er rettet mod Israel,« sagde hun.

Israels FN-ambassadør, Danny Danon, beklager, at afstemningen om fordømmelse blev "kapret" af et proceskrav om to tredjedeles flertal i stedet for et simpelt flertal.

Omvendt roser Hamas resultatet af afstemningen. Bevægelsen kalder det et "slag i ansigtet" for USA's præsident Donald Trumps administration.

Hamas står på både USA og EU's terrorliste. EU stemte da også for det amerikanske forslag om fordømmelse.

Selv om resolutioner i FN's Generalforsamling ikke er bindende, har de stor politisk betydning.

Palæstinenserne brød forbindelsen med Trumps administration, efter at USA besluttede at flyttede sin ambassade i Israel fra Tel Aviv til Jerusalem

/ritzau/AFP

 

Medie: Trump udpeger talsmand som afløser for FN-ambassadør

Heather Nauert, der er talsmand for udenrigsministeriet, skal afløse Nikki Haley, skriver Bloomberg.

USA's præsident, Donald Trump, har fundet en afløser for landets afgående FN-ambassadør.

Det bliver nuværende talsmand for det amerikanske udenrigsministerium Heather Nauert, der kommer til at afløse Nikki Haley, der snart stopper på posten.

Det skriver Bloomberg, der citerer tre kilder med kendskab til udnævnelsen.

Nikki Haley annoncerede i oktober, at hun stopper på posten ved udgangen af året.

Ifølge Fox News vil Donald Trump fredag morgen bekendtgøre sin beslutning på sit foretrukne sociale medie, Twitter.

Heather Nauert har tidligere været korrespondent og vært på netop Fox News. Hun har ingen tidligere erfaring i politik, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Udnævnelsen af en ny FN-ambassadør vil kræve en godkendelse i Senatet.

Heather Nauert tiltrådte jobbet som talsmand i udenrigsministeriet i april 2017.

ABC News rapporterede i november, at hun var blevet tilbudt jobbet som FN-ambassadør. Det var dog på daværende tidspunkt ikke oplyst, om hun havde sagt ja til jobbet.

Hvis hun bliver godkendt til jobbet, vil Heather Nauert stå over for en række væsentlige udfordringer som FN-ambassadør.

Hun vil således skulle stå i spidsen for USA's bestræbelser på at begrænse Irans indflydelse i Mellemøsten. Hun vil også være ansvarlig for at lægge amerikansk pres på FN's Sikkerhedsråd for at opretholde sanktioner mod Nordkorea.

USA's præsident, Donald Trump, har flere gang udtalt sig kritisk om FN. Han har blandt andet sagt, at FN fokuserer mere på bureaukrati og proces end resultater.

I september trak han USA ud af FN's Menneskerettighedsråd, fordi han mener, at rådet har en forudindtaget holdning imod Israel.

Samtidig har han skåret den økonomiske støtte til FN's flygtningeagentur.

Trumps administration er dog flere gange gået gennem FN i forsøget på at finde politiske løsninger på konflikter i eksempelvis Syrien og Yemen.

/ritzau/

 

Demokraterne kaprer endnu et sæde i Repræsentanternes Hus

Demokraterne vinder i Californien og styrker flertallet i Repræsentanternes Hus. Én valgkreds mangler fortsat.

Demokraterne i USA har vundet endnu et sæde i Repræsentanternes Hus.

Det står klart, efter at republikanske David Valadao torsdag måtte give fortabt over for den demokratiske udfordrer T.J. Cox i Californiens 21. kongresdistrikt.

En post, David Valadao ellers har siddet på siden 2012.

Dermed styrker Demokraterne sit flertal i Repræsentanternes Hus til 235 ud af de i alt 435 pladser efter midtvejsvalget den 6. november.

Det er en gevinst på 40 pladser sammenlignet med før valget.

Demokraten Nancy Pelosi, der står til at blive formand for Repræsentanternes Hus, når den nyvalgte Kongres den 3. januar begynder sit arbejde, hilser T.J. Cox' sejr velkommen.

»Det er meget spændende at have vundet mindst 40 pladser - måske en mere,« siger hun.

Republikanerne har vundet 199 pladser i Repræsentanternes Hus.

Én valgkreds mangler fortsat at blive afgjort en måned efter valget.

I North Carolinas 9. kongresdistrikt slog republikaneren Mark Harris sin demokratiske modstander, Dan McCready, med 905 stemmer. Men på grund af det ekstremt tætte løb har delstatens valgkommission afvist at godkende resultatet.

Valget i North Carolinas 9. kongresdistrikt er samtidig blevet ramt af anklager om snyd. Disse anklager er valgkommissionen i færd med at undersøge. Dette kan potentielt udløse et nyt valg i distriktet.

Dan McCready, der havde erkendt nederlaget, trak torsdag sin indrømmelse tilbage.

Mens Republikanerne har lidt et stort nederlag i Repræsentanternes Hus, ser det bedre ud i Kongressens andet kammer, Senatet.

Her er det lykkedes Republikanerne at vinde to ekstra sæder og dermed øge sit flertal fra 51 til 53 ud af de i alt 100 pladser.

/ritzau/AFP

 

Konservative skal vælge Merkels arvtager i historisk kampvalg

Fredag skal CDU både finde en ny formand, men også vælge hvor langt væk fra Merkel, partiet vil flytte sig.

Efter næsten to årtier med Angela Merkel i spidsen skal det konservative, tyske parti CDU vælge sin næste formand fredag.

Og det bliver et historisk kampvalg, forklarer Berlingskes korrespondent i Tyskland, Lykke Friis. Ifølge Friis bliver valget af en ny formand også et valg om, hvor langt partiet vil flytte sig fra Merkels linje.

Blikket er rettet mod tre kandidater - Annegret Kramp-Karrenbauer, Friedrich Merz og Jens Spahn.

Forskellige målinger har Annegret Kramp-Karrenbauer, der også er kendt som »AKK«, som favorit.

»Hun betegner sig som en jernnæve i fløjlshandske,« siger Lykke Friis.

»Hun er også blevet betegnet som en mini-Merkel, og dermed ikke så hårdtslående. Og hun står for en mere midtsøgende politik.«

Lykke Friis mener dog, at Annegret Kramp-Karrenbauers tid som ministerpræsident i delstaten Saarland har vist forskellen på hende og Merkel.

»Hun førte i Saarland en markant udlændingepolitik. Unge flygtninge skulle røntgenfotograferes for at tjekke, at de var børn og ikke over 18. Og hun sagde, at hvis mænd ikke vil tage imod mad fra kvinder i flygtningelejre, må de gå sultne i seng,« siger Lykke Friis.

Derudover er hun katolsk og derfor konservativ på områder såsom ægteskab for homoseksuelle.

Hun bliver dog betragtet som den mest moderate kandidat på den økonomiske og sociale politik.

»Hun var for eksempel en af de første i partiet til at gå ind for en lovbestemt mindsteløn,« siger Lykke Friis.

Hendes stærkeste modstand kan meget vel blive den ærkekonservative Friedrich Merz.

»Der er en længsel og en sult i den konservative del af partiet efter klare konservative meninger. Væk fra det der socialdemokratiske mindsteløn, homovielser og afskaffelse af værnepligten,« siger Lykke Friis med henvisning til de politiske forskelle på Merz og Merkel.

»Det handler også om Angela Merkels arv. Hvor langt skal man rykke sig? Her er opgøret størst med Merz.«

Den sidste kandidat, Jens Spahn, er i dag sundhedsminister og med sine 38 år den klart yngste af de tre. Den unge komet er ifølge Lykke Friis dog falmet i valgkampen.

»Han har fået sit politiske gennembrud ved at være en af Merkels argeste kritikere på hele flygtningespørgsmålet. Han var anti-Merkel, inden han blev overhalet indenom,« siger hun.

/ritzau/

 

Bush når sit endelige hvilested ved siden af hustru og datter

Tidligere præsident George Herbert Walker Bush er begravet i Texas ved siden af sin hustru og sin datter.

Den tidligere amerikanske præsident George H.W. Bush er blevet lagt i jorden ved siden af sin hustru og parrets datter.

Det oplyser familiens talsmand, Jim McGrath.

»Den 41. præsident i USA, George Herbert Walker Bush, har nået sit endelige hvilested,« udtaler han.

Efter en ceremoni i Washington onsdag blev Bush torsdag begravet ved en privat ceremoni i byen College Station, Texas.

Forud for torsdagens begravelse holdt Bushs ven og tidligere udenrigsminister James Baker en mindetale for statsmanden.

»Hans utrolige tjeneste til vores land og verden er allerede indhugget i tidens marmor,« sagde Baker.

Mens han kæmpede med at holde tårerne tilbage, mindede James Baker forsamlingen om, hvordan Bushs handlinger »viste moralsk karakter og afspejlede anstændighed, grænseløs venlighed, hensyntagen til andre samt viljen til altid at gøre det rigtige«.

George H.W. Bush er stedt til hvile ved siden af sin afdøde hustru, Barbara Bush, og deres datter Robin, som døde af leukæmi som treårig i 1953.

Den tidligere præsident døde fredag i sidste uge i en alder af 94 år. Hans kiste blev mandag stillet castrum doloris i kongresbygningen i Washington.

Bush var den 41. præsident i USA i perioden fra 1989 til 1993 og inden dette vicepræsident for Ronald Reagan i perioden fra 1981 til 1989.

Hans søn George W. Bush var USA's 43. præsident i perioden fra 2001 til 2009.

/ritzau/AFP