Mens du sov: FN slår alarm over skyhøje temperaturer i verdenshavene

»En brat opvågning« kalder FN's generalsekretær, António Guterres, den nye FN-rapport, som viser at temperaturerne i verdens var rekordhøje i 2018. Han opfordrer derfor verdens regeringsledere til at mødes i september for at forhandle en ny plan for verdens CO2-udledning.

Det ser ikke godt ud. Temperaturerne i verdens have stiger hurtigere en nogensinde, og i 2018 nåede vi rekordhøj temperature, understreger en rapport fra FN. På den baggrund opfordrer FN's generalsekretær António Guterres verdens ledere til handling. Foto: REUTERS/Carlo Allegri Fold sammen
Læs mere
Foto: CARLO ALLEGRI

En ny FN-rapport viser, at havtemperaturerne og mængden af kuldioxid i atmosfæren nåede rekordniveau i 2018.

Torsdag kunne en ny rapport fra World Meteorological Organization (WMO) konkludere, at overfladetemperaturerne i verdenshavene ramte et rekordhøjt niveau i 2018.

Samtidig viser opgørelserne, at mængden af kuldioxid i atmosfæren aldrig har været højere, skriver nyhedsbureauet AP.

FN's generalsekretær, António Guterres, kalder WMO-rapporten for »endnu en brat opvågning« for verdens regeringer og den globale industri.

»Den (rapporten, red.) beviser det, vi længe har sagt, nemlig at klimaforandringerne foregår hurtigere end vores indsats for at stoppe dem,« siger han.

WMO understreger i rapporten, at gennemsnitstemperaturen globalt nu er en hel grad varmere, end da den industrielle revolution begyndte omkring år 1760.

Selv om stigningen kan lyde uanselig, har den voldsomme konsekvenser for globale vejrmønstre, siger WMO' generalsekretær, Petteri Taalas.

»Vi har set langt flere vejrrelaterede katastrofer på grund af klimaforandringerne, og temperaturstigningerne har langsigtede konsekvenser for millioner af mennesker,« siger han til nyhedsbureauet AFP.

Ifølge FN er 4,5 milliarder mennesker blevet direkte påvirket af ekstremt vejr siden 1998.

WMO anslår, at ekstremt vejr har ramt 62 millioner mennesker alene i 2018. De ændrede vejrforhold førte samtidig til, at to millioner mennesker har måttet forlade deres hjem.

Organisationen peger som eksempel på cyklonen Idai, der senest har ramt flere afrikanske lande og dræbt mere end 500. Lignende vejrfænomener kan forventes, siger WMO.

I rapporten opgøres det desuden, at de sidste fire år har været de varmeste, siden man begyndte at indsamle globale temperaturer.

António Guterres opfordrer på baggrund af rapporten til, at verdens regeringsledere samles i september for at forhandle om en ny plan, der kan nedbringe de globale emissioner af CO2.

»Jeg siger til verdens ledere: Lad være med at komme med skåltaler, kom med en plan,« siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

Trump og Moon skal mødes til atomtopmøde om Nordkorea

De to præsidenter skal mødes og diskutere vejen frem for atomforhandlingerne med Nordkorea.

Den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, rejser om små to uger til USA's hovedstad, Washington D.C., hvor han skal deltage i et topmøde med præsident Donald Trump.

De to skal diskutere vejen frem for de fortsatte forhandlinger med Nordkorea om landets atomprogram.

Det meddeler en talsmand for Moon Jae-in tidligt fredag, skriver nyhedsbureauet AP.

Mødet vil foregå fra 10. til 11 april.

I næsten et år har USA, Sydkorea og Nordkorea haft officielle forhandlinger om en mulig atomnedrustning på Den Koreanske Halvø, og Donald Trump har ved to lejligheder mødtes med Nordkoreas øverste leder, Kim Jong-un.

Senest har de to deltaget i et topmøde i Vietnams hovedstad, Hanoi, men mødet endte abrupt og uden en aftale.

Trump sagde efterfølgende, at Kim Jong-un krævede, at USA ophævede alle sanktioner mod landet. Ifølge Trump var det Nordkoreas krav for at lukke det omstridte atomkompleks Yongbyon.

Nordkorea har siden hen truet med at træde ud af forhandlingsprocessen, da landet ikke mener, at USA har vist sig villig til at slække på de stramme sanktioner, der har været pålagt Nordkorea i årtier.

Donald Trump og Kim Jong-un mødtes første gang i juni 2018 i Singapore.

Dengang kom de frem til en svagt formuleret erklæring, der kortfattet omhandlede en atomvåbenfri koreansk halvø.

Diplomater kritiserede efterfølgende erklæringen for ikke at opstille en tidslinje og en verificering frem mod målet.

/ritzau/

Amerikanske myndigheder beder om oplysninger om Danske Bank

To nordiske storbanker er blevet anmodet om flere oplysninger om deres transaktioner med Danske Bank.

De amerikanske myndigheder har kontaktet bankerne Nordea og SEB og bedt om flere oplysninger i sagen om hvidvask i Danske Bank.

Det skriver finansmediet Bloomberg på baggrund af en anonym kilde.

Ifølge mediet er det finansmyndighederne i New York, der har rettet henvendelse til de to banker for blandt andet at få mere information om deres transaktioner med Danske Bank.

Hvad anmodningen præcis går på er uvist. Men det handler ifølge mediet om mistanken om hvidvask for et stort milliardbeløb gennem Danske Banks filial i Estland.

Ifølge Danske Banks egen undersøgelse, var der mistænkelige transaktioner gennem den estiske filial for 1.500 milliarder danske kroner.

De to banker skal endvidere oplyse mere om deres samarbejde med advokatfirmaet Mossack Fonseca.

Selskabet blev kendt i forbindelse med lækagen af de såkaldte Panama-papirer. Her blev det afsløret, hvor skatteunddragelse skete gennem selskabskonstruktioner i Panama.

Dokumenterne i lækket stammede fra Mossack Fonseca, og det kom blandt andet frem, at Nordea samarbejdede med selskabet.

Historien fra Bloomberg kommer dagen efter, at Financial Times kunne fortælle, at finansmyndighederne i New York kontaktede svenske Swedbank i februar.

Ifølge Financial Times gik den henvendelse også på Danske Bank-sagen og de lækkede Panama-papirer.

Finansmyndighederne i New York har ikke ønsket at kommentere Bloombergs artikel.

Heller ikke Nordea eller SEB er vendt tilbage på mediets henvendelser.

/ritzau/

Saudi-Arabien løslader midlertidigt kvindelige bilaktivister

Aktivisterne blev anholdt i forbindelse med demonstrationer mod kørselsforbud for kvinder i landet.

Saudi-Arabien løslader midlertidigt tre kvindelige aktivister, der har været fængslet for kontakt med udenlandske medier, diplomater og menneskerettighedsorganisationer

De tre var iblandt 11 kvinder, der blev anholdt for et år siden for deres aktivisme i kongedømmet.

Det drejer sig om kvinderne Eman al-Nafjan, Aziza al-Youssef og Rokaya al-Mohareb. De tre kvinder skal for retten igen 3. april, hvor retssagen genoptages.

Ifølge menneskerettighedsgruppen ALQST, der kæmper for menneskerettigheder i Saudi-Arabien, vil flere af de resterende fængslede kvinder blive løsladt søndag.

De fleste af kvinderne blev anholdt i demonstrationer, der protesterede for kvinders ret til at køre bil. Saudi-Arabien har siden ophævet netop det forbud.

I et retsmøde onsdag brød flere af kvinderne sammen og fortalte, hvordan de var blevet tortureret under fængslingen.

Kvinderne beskyldte vagterne, der forhørte dem, for at have givet elektrisk stød, slået og raget på dem.

En af kvinderne havde forsøgt at begå selvmord i fængslet, fortalte et familiemedlem.

De saudiarabiske myndigheder beskylder kvinderne for at være "agenter fra udenlandske ambassader".

Flere lande fra Vesten, herunder USA og 28 medlemslande i EU, har fordømt Saudi-Arabien i sagen og forlangt, at landet løslader alle aktivisterne.

Lynn Maalouf, Amnesty Internationals forskningschef i Mellemøsten, er stadig utilfreds trods den midlertidige løsladelse.

»Disse kvinder skulle aldrig have været fængslet i første omgang, og deres løsladelse skal i hvert fald ikke kun være midlertidigt,« siger hun.

Sagen kommer, efter at Saudi-Arabien også fik massiv kritik for landets håndtering af drabet på journalisten Jamal Khashoggi i oktober sidste år.

/ritzau/AFP