Mens du sov: Flere vil flytte til New Zealand efter terrroangreb mod to moskéer

Flere ønsker at flytte til New Zealand ovenpå terrorangrebet mod to moskéer i byen Christchurch, som kostede 50 mennesker livet. Særligt folk fra USA, Storbritannien og Sydafrika samt fra lande »med en overvejende muslimsk befolkning.« Det viser nye tal fra immigrationsmyndighederne.

Flere vil gerne flytte til New Zealand ovenpå terrorangrebet mod to mpskéer i Christchurch. Det viser tal fra de New Zealandske immigrationsmyndigheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICK TSIKAS

Flere er interesserede i at flytte til New Zealand efter angrebet på de to moskéer i Christchurch 15. marts, der kostede 50 mennesker livet.

Det viser nye tal fra immigrationsmyndighederne i New Zealand.

Her er det noteret, at der har været en markant stigning i registreringer af folk, der er interesserede i at bo og arbejde i landet.

»Der blev modtaget 6457 registreringer i de 10 dage efter angrebet mod 4844 i de 10 foregående dage,« siger talsmand Greg Forsythe ifølge nyhedsbureauet dpa.

Den største numeriske stigning er blandt amerikanere, men myndighederne har også fundet en markant stigning blandt folk fra Storbritannien og Sydafrika.

Derudover har der været en interesse fra lande med overvejende muslimsk befolkning som Pakistan.

New Zealands premierminister, Jacinda Ardern, er blevet hyldet for sin håndtering og reaktion på angrebene, hvor 50 mennesker blev skudt af en hvid, australsk mand.

Både hendes omfavnelse af det muslimske fællesskab og et forbud mod semiautomatiske skydevåben er blevet rost.

Den 28-årige australske formodede angrebsmand, Brenton Tarrant, er blevet sigtet for drab på 50 personer.

Han forventes at skulle for retten igen 5. april.

Angrebet begyndte fredag 15. marts klokken 13.40 lokal tid, hvor omkring 100 mennesker blev ramt af skud. 50 mistede livet.

Skyderiet var målrettet muslimer til fredagsbøn i moskéerne Al Noor og Linwood.

Den 28-årige australier, der er sigtet i sagen, bar et kamera, som filmede angrebene og sendte billederne live via Facebook.

I de i alt 29 minutter, som videoen lå på Facebook, blev den set af 4000, har Facebook oplyst i en pressemeddelelse.

I løbet af de første 24 timer efter angrebet fjernede Facebook videoen 1,5 millioner gange globalt.

/ritzau/

 

Swedbanks hvidvasksag eksploderer i størrelse

135 milliarder euro blev ført gennem Swedbank, viser undersøgelse. Hidtil har beløbet lydt på 95 milliarder.

Omfanget af den svenske storbank Swedbanks indblanding i hvidvask gennem Estland eksploderer. En ny intern undersøgelse viser, at 135 milliarder euro blev ført gennem banken.

Det fortæller svensk SVT1 ifølge Financial Times.

Rapporten, der er udarbejdet af en tidligere norsk anklager på opdrag fra Swedbank, udvider dermed hvidvasksagen markant.

Hidtil har der været talt om overførsler for 95 milliarder svenske kroner, mens 135 milliarder euro altså svarer til mere end 1400 milliarder svenske kroner - eller næsten en 15-dobling.

Samtidig fortæller rapporten om, at der er foregået alvorlige brud på hvidvaskreglerne.

Rapporten har undersøgt, hvor mange midler der blev sendt gennem banken fra dens »højrisikoportefølje af udenlandske kunder« i perioden fra 2008 til 2018. Undersøgelsen identificerer 653 mistænkelige udenlandske kunder mod tidligere 50 kunder.

Hvis forlydenderne er korrekte, betyder det, at Swedbank nærmer sig proportionerne, som man kender dem fra Danske Banks interne undersøgelse af hvidvask gennem sin filial i Estland. Der viste en intern undersøgelse, at mistænkelige transaktioner til en værdi af 200 milliarder euro var gået gennem filialen.

Den nye rapport øger ifølge Financial Times presset på Swedbanks topchef, danske Birgitte Bonnesen, der tidligere stod i spidsen for Swedbanks forretning i Baltikum.

Swedbank nedtoner rapportens resultat og peger på, at porteføljen af udenlandske kunder, som er under mistanke, udgør i alt 653 kunder mod Swedbanks samlede 900.000 detailbankkunder i Baltikum.

Den nye rapport skal være overleveret til det svenske banktilsyn.

Det var også SVT1, som tidligere kunne afsløre, at der var gået 95 milliarder svenske kroner gennem Swedbank mod de indledende meldinger om 40 milliarder svenske kroner.

/ritzau/FINANS

Uvaccinerede børn forbydes på offentlige steder i New York

Et mæslingeudbrud i Rockland County får myndighederne til at forbyde uvaccinerede børn på offentlige steder.

Et amt i New York har forbudt uvaccinerede børn på offentlige steder for at bekæmpe et stort mæslingeudbrud.

Det oplyser byrådsformanden i Rockland County, der ligger i en af New Yorks nordlige forstæder, på et pressemøde tirsdag.

Samtidig har amtet erklæret undtagelsestilstand, efter at flere end 150 personer er blevet smittet med mæslinger siden sidste efterår.

Byrådsformand Ed Day håber, at forbuddet får nogle forældre til at vågne op og indse problemets alvor.

»Det her er et opråb. Det er der ingen tvivl om,« siger han.

Forbuddet mod at opholde sig på offentlige steder gælder indtil videre i 30 dage for alle under 18 år, som ikke er vaccineret mod mæslinger. Forbuddet omfatter samlingssteder såsom skoler, indkøbscentre, restauranter og kirker.

Overtrædes forbuddet, kan det straffes med fængsel i op til seks måneder.

Byrådsformand Ed Day siger dog, at det ikke er myndighederne formål at anholde folk. Hensigten med forbuddet er at understrege situationens alvor.

»Der kommer ikke til at gå betjente rundt i gaderne og spørge efter vaccinationsdokumenter. Det ville jo være latterligt,« siger han.

»Omvendt vil forældre blive holdt ansvarlige, hvis de handler i strid med denne undtagelsestilstand,« tilføjer han.

Ed Day fortæller, at han ikke tror, at sådan et drastisk skridt er blevet taget før nogen steder i USA.

Han håber, at forbuddet bliver et vendepunkt i Rockland Countys kamp mod mæslinger.

Ed Day fortæller desuden om foruroligende tilfælde af sundhedsmedarbejdere, som er stødt på resistens, når de har undersøgt personer.

I Rockland County er især det jødiske samfund blevet ramt af mæslinger. Det skyldes formentlig, at færre her end i andre samfund bliver vaccineret.

Rockland County oplever i øjeblikket det længstvarende mæslingeudbrud i USA, siden landet officielt blev erklæret mæslingefrit i 2000.

Amerikanske sundhedsmyndigheder oplyser, at den bedste måde at stoppe sygdommen i at sprede sig, er ved at nå op på en vaccinationsprocent på mellem 92 og 95.

I Rockland County er kun 72,9 procent af unge under 18 år vaccineret mod mæslinger.

Der bor cirka 300.000 mennesker i Rockland County.

/ritzau/AP

 

Syrien beder FN's Sikkerhedsråd om et hastemøde om Golan

Mandag underskrev præsident Trump et dekret, hvor USA anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne.

Syrien anmoder FN's Sikkerhedsråd om et hastemøde om USA's anerkendelse af Golanhøjderne som en del af Israel.

Det fremgår af et brev fra Syrien til FN's Sikkerhedsråd, skriver nyhedsbureauet AFP.

Ved mødet ønsker Syrien at »diskutere situationen omkring de besatte syriske Golanhøjder og den seneste overtrædelse af FN's Sikkerhedsråds dekret begået af et medlemsland«.

FN's Sikkerhedsråd har ikke umiddelbart planlagt et møde. Men Sikkerhedsrådet vil drøfte anmodningen, lyder svaret natten til onsdag dansk tid.

Mandag underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, hvor USA anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne.

Israel erobrede området fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967 og erklærede det som en del af landet i 1981.

Internationalt har Israels annektering af det strategisk vigtige højdedrag aldrig været anerkendt. FN's Sikkerhedsråd fastslog i 1981, at det er besat syrisk territorium.

Den amerikanske beslutning blev straks fordømt fra syrisk side.

»Uanset hvor mange år, der er gået, ændrer dette ikke på, at Golan er besat syrisk område,« sagde Syriens udenrigsminister, Walid al-Moualem, på stats-tv.

Ifølge det syriske udenrigsministerium har Trump ikke autoritet til på egen hånd at »legitimere besættelsen« af Golanhøjderne.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra ministeriet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Beslutningen gør USA til araberes hovedfjende,« står der i meddelelsen.

Syrien bliver støttet af blandt andet Den Arabiske Liga, som ligeledes holder fast i, at Golanhøjderne er syrisk territorium.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at USA's beslutning om at anerkende Israels ret til Golanhøjderne kan få vidtrækkende og farlige konsekvenser.

Rusland advarede mandag igen om en »ny bølge« af spændinger i Mellemøsten, efter Trump havde underskrevet dekretet.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, er derimod begejstret for Trumps beslutning.

»Dette er i sandhed en historisk dag,« sagde han i Washington, da dekretet blev underskrevet.

»Israel har været heldig at have mange amerikanske præsidenter som ven. Men Israel har aldrig haft en bedre ven end dig,« lød det fra Netanyahu.

/ritzau/

 

Flere børn er dræbt i et bombeangreb mod et hospital i Yemen

Børn og sundhedspersonale har mistet livet i et angiveligt vilkårligt angreb på et hospital, siger Red Barnet.

Mindst syv mennesker, herunder fire børn, blev dræbt og otte andre mennesker såret, da et luftangreb ramte et hospital i Yemen tirsdag.

Det oplyser organisationen Red Barnet.

»Fire børn var blandt de syv mennesker, der blev dræbt, da et hospital, der støttes af Red Barnet, blev ramt af et luftangreb,« oplyser organisationen i en erklæring.

»To voksne savnes fortsat,« tilføjes det.

Angrebet sker på fireårsdagen for borgerkrigen i Yemen.

Red Barnets katastrofechef, Kristine Mærkedahl Jensen, er chokeret og forfærdet over angrebet.

»Uskyldige børn og sundhedspersonale har mistet livet i det, der tilsyneladende var et vilkårligt angreb på et hospital i et tætbefolket civilt område. Angreb som dette er et brud på international lov,« udtaler hun i en pressemeddelelse.

Det pågældende hospital er et af mange sygehuse, som Red Barnet støtter i Yemen, og som yder livreddende hjælp til børn.

»Yemen er det værste sted på jorden at være barn. Disse børn har ret til at være sikre på hospitaler, skoler og i deres hjem. Men vi ser gang på gang, at de krigsførende parter tilsidesætter de grundlæggende regler i krig.«

»Børn skal beskyttes. Vi skal stoppe krigen mod børn,« siger Kristine Mærkedahl Jensen.

Et missil ramte en benzintank nær indgangen til hospitalet Ritaf Rural tirsdag klokken 09.30. Hospitalet ligger i den nordvestlige del af landet cirka 100 kilometer fra hovedstaden Sanaa.

Hospitalet havde kun været åbent en halv time den dag, da angrebet skete. Derfor var mange ansatte og patienter på vej ind, da missilet traf.

De dræbte omfatter ifølge Red Barnet en sundhedsmedarbejder og dennes to børn samt to andre børn og en sikkerhedsvagt.

Missilet ramte 50 meter fra hospitalets hovedbygning.

Tidligere i denne uge rapporterede Red Barnet, at 37 børn om måneden er blevet dræbt af udenlandske bomber i Yemen det seneste år.

Red Barnet har krævet en undersøgelse af tirsdagens angreb straks.

/ritzau/