Mens du sov: EU går imod Trump - Golanhøjderne er ikke Israels territorie

EUs anerkender ikke Golanhøjderne som en del af Israel. Udenrigschef i EU, Federica Mogherini, skriver i en pressemeddelelse at EU ikke anerkender den aftale Trump lavede med Israel, om det syriske område, som har været israelsk besat siden 1967.

Mandag underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, hvor USA anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne. (Photo by SAUL LOEB / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: SAUL LOEB

EU's udenrigschef slår fast, at EU ikke vil følge USA og anerkende Golanhøjderne som en del af Israel.

Den Europæiske Union (EU) er uenig i USA's anerkendelse af Golanhøjderne som en del af Israels territorie.

Det skriver EU's udenrigschef, Federica Mogherini, i en pressemeddelelse på vegne af medlemslandene.

»EU's holdning til Golanhøjdernes status har ikke ændret sig. På linje med folkeretten og FN's Sikkerhedsråds resolution 242 og 497 anerkender EU ikke israelsk suverænitet over de besatte Golanhøjder,« står der i pressemeddelelsen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Mandag underskrev USA's præsident, Donald Trump, et dekret, hvor USA anerkender Israels suverænitet over Golanhøjderne.

Israel erobrede området fra Syrien under Seksdageskrigen i 1967 og erklærede det som en del af landet i 1981.

Internationalt har Israels annektering af det strategisk vigtige højdedrag aldrig været anerkendt. FN's Sikkerhedsråd fastslog i 1981, at det er besat syrisk territorium.

Den amerikanske beslutning blev straks fordømt fra syrisk side, og nu går EU også imod.

Ifølge det syriske udenrigsministerium har Trump ikke autoritet til på egen hånd at "legitimere besættelsen" af Golanhøjderne.

Fra flere sider har der lydt advarsler om, at USA's beslutning om at anerkende Israels ret til Golanhøjderne kan få vidtrækkende og farlige konsekvenser.

Rusland advarede mandag igen om en »ny bølge« af spændinger i Mellemøsten, efter Trump havde underskrevet dekretet.

Ud over Rusland, Syrien og EU har 14 andre lande i FN's Sikkerhedsråd kritiseret USA's beslutning.

I et møde onsdag skiftedes talere for hvert land til at støtte Syriens krav på området, skriver nyhedsbureauet AP.

Sydafrikas FN-ambassadør, Jerry Matjila, udtalte, at »denne unilaterale handling gør intet for at hjælpe med at finde en løsning på konflikten i Mellemøsten«.

Han og andre henviste til FN's resolution fra 1981, der kaldte Israels annektering for »ugyldig og uden international juridisk effekt.«

/ritzau/

Kemigigant skal betale stor erstatning til kræftsyg pensionist

En 70-årig kræftsyg pensionist fik onsdag medhold i sit søgsmål mod kemi- og medicinalgiganten Bayer.

Den tyske kemi- og medicinalgigant Bayer er blevet dømt til at betale en erstatning på 530 millioner kroner til en amerikansk pensionist, der fik en kræftsygdom efter lang tids brug af ukrudtsmidlet Roundup.

Dommen faldt ved en distriktsdomstol i San Francisco onsdag, skriver nyhedsbureauet AP.

Ifølge en enig jury har selskabet ageret »uagtsomt« og ikke udvist »rimelig forsigtighed« ved at undlade at advare om de sundhedsskadelige effekter af Roundup på produktets emballage.

Roundup består af det kemiske stof glyfosat og optages gennem blade og skud. Det er et meget benyttet ukrudtsmiddel - også i Danmark, hvor Miljøstyrelsen anslår, at det danske forbrug i 2015 var på 853 ton.

Produktet blev oprindeligt patenteret af den amerikanske kemivirksomhed Monsanto, der i 2018 blev opkøbt af Bayer.

Den kræftsyge pensionist, 70-årige Edwin Hardeman, lider af en aggressiv form for lymfekræft, og han har nu rettens ord for, at en årelang eksponering for ukrudtsmidlet har spillet en rolle - og at Bayer er ansvarlig for manglende advarsler om de skadelige effekter.

»Deres handlinger viser klart, at de ikke bekymrer sig om, hvorvidt Roundup kan forårsage kræft. I stedet har de manipuleret den folkelige opinion og undergravet enhver, der har fremført reelle og legitime bekymringer om midlets effekter,« siger Hardemans advokater i en udtalelse efter dommen.

Bayer står over for et væld af lignende søgsmål i USA, og i 2018 blev virksomheden dømt til at betale erstatning til en skolepedel, der også havde udviklet lymfekræft.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters er intet mindre end 11.200 søgsmål i øjeblikket undervejs i det amerikanske retssystem.

Bayer har udtrykt skuffelse over dommen og har tænkt sig at appellere.

»Denne dom ændrer ikke på fire årtiers vægtig og ekstensiv forskning, der har konkluderet, at vores glyfosatbaserede ukrudtsmidler ikke er kræftfremkaldende,« siger selskabet i en udtalelse.

De mange retssager og udsigten til, at flere af dem kan resultere i millionerstatninger, har fået Bayers aktiekurs til at falde dramatisk.

Da den samme jury i sidste uge fastslog, at Bayer ikke kunne undsige sig et ansvar for Hardemans sygdom, og at man nu kunne tale om mulig erstatning, faldt aktien med 12 procentpoint.

Syrisk militær: Israel har bombet mål nord for Aleppo

Kilder i det syriske militær siger, at israelske kampfly onsdag bombede en række mål i det nordlige Syrien.

Israelske kampfly har onsdag angrebet en række mål nord for den syriske by Aleppo.

Det siger kilder i det syriske militær til det statslige nyhedsbureau Sana, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Syrisk antiluftskyts formåede at skyde flere missiler ned, men det lykkedes de israelske fly at ramme blandt andet industribygninger omkring byen Sheikh Najjar, der ligger nordøst for Aleppo.

Ifølge observatørgruppen Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder ramte det israelske bombardement »ammunitionsdepoter tilhørende iranske styrker og allierede grupper«.

Ifølge nyhedsbureauet AFP har fire mennesker angiveligt mistet livet i angrebet. Der skulle være tale om soldater, der stod vagt ved våbendepoterne.

Ifølge AFP har angrebet ført til strømafbrydelser i hele byen, der blev generobret af Syriens regering i december 2016 efter at have været under oprørskontrol i flere år.

Israel har tidligere angrebet militære mål i Syrien - først og fremmest mål med strategisk betydning for Iran og den libanesiske milits Hizbollah, der støtter det syriske regime ledet af præsident Bashar al-Assad.

Angrebene tog til i 2018 efter regimet havde succes med flere offensiver mod de vestligt støttede oprørsgrupper.

I januar gennemførte Israel et lignende angreb i Syrien, hvor 21 primært iranske soldater blev dræbt.

Israel har ikke bekræftet, at man har gennemført angrebet, der er det første, siden USA anerkendte de besatte Golanhøjder som en officiel del af Israel.

Højderne, der ligger på grænsen mellem Israel og Syrien, har været besat siden Seksdageskrigen i 1967 og er siden hen blevet annekteret af Israel.

/ritzau/