Mens du sov: Demokraterne boykotter Fox News, og en hvidvaskjæger har politianmeldt en svensk storbank

Det kom i løbet af natten frem, at kandidater fra partiet Demokraterne i USA ikke vil stille op til debatter på Fox News, efter artikler om tv-stationens nære forhold til præsident Trump. I Sverige er Swedbank kommet i problemer, og så har forskere påvist, at indkomst spiller ind på kræftpatienters overlevelse.

Magasinet The New Yorker fortæller i en længere artikel, hvordan Fox News ifølge kritikere har udviklet sig til en »radikaliserende« faktor i amerikansk politik. Bl.a. fremhæves det, hvordan tv-stationens nyhedsværter - modsat journalister fra andre medier - har direkte adgang til præsident Trumps administration. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHIP SOMODEVILLA

Demokraterne bandlyser Fox News for tætte bånd til Trump

Efter en kritisk artikel om Fox News vil Demokraterne ikke længere stille op til tv-stationens partidebatter.

Demokraterne i USA vil ikke lade tv-stationen Fox News arrangere en eneste debat med partiets kandidater til præsidentvalget i 2020.

Det oplyser Tom Perez, der leder den demokratiske partiorganisation (DNC), på Twitter. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Demokraterne begrunder beslutningen med Fox News' "upassende" bånd til den amerikanske præsident, Donald Trump.

- For at gøre det helt klart, så kommer Fox News ikke til at samarbejde med Demokraterne om kandidatdebatter forud for primærvalgene, skriver Perez i et opslag på Twitter.

Beslutningen er truffet, efter at det amerikanske tidsskrift The New Yorker i denne uge publicerede en længere artikel om Det Hvide Hus' angiveligt tætte samarbejde med Fox News.

Over for avisen The Washington Post uddyber Tom Perez kritikken:

- Efter de seneste beretninger i The New Yorker om upassende relationer mellem præsident Trump, hans administration og Fox News har jeg konkluderet, at tv-stationen ikke er i en position, hvor de kan afholde en retfærdig og neutral debat med vores kandidater.

I The New Yorkers artikel beskrives det blandt andet, hvordan journalister fra Fox News ofte bliver behandlet, som var de en del af Trump-administrationen. Det sker blandt andet til vælgermøder, hvor journalisterne også er på kram med medlemmer af regeringen.

Tidsskriftet henviser desuden til en optælling, Politico har lavet. Den viser, at Fox News har interviewet Donald Trump 43 gange i løbet af hans præsidenttid, mens den konkurrerende tv-station CNN aldrig er lykkedes med at få et direkte interview med præsidenten.

Fox News er altid blevet betragtet som en kanal, der ligger til højre på den politiske skala. Men professor ved Virginia University Nicole Hemmer kalder de tætte bånd mellem Trump og Fox News for "radikaliserende".

På Twitter svarer Trump på kritikken.

- Demokraterne har lige blokeret Fox News fra at afholde debatter. Godt, så vil jeg gøre det samme med fake news-medierne og de radikale demokrater til debatterne, skriver han.

Vicepræsident for Fox News Bill Sammon har anmodet Demokraterne om at revurdere partiets boykot. Demokraterne håber dog, at NBC og CNN i stedet vil afholde debatterne.

/ritzau/

 

Indkomst spiller ind på kræftpatienters overlevelse

Årtiers fremgang i kræftbehandlingen har ikke entydigt gavnet alle patienter, fremgår det af stort projekt.

Din lønseddel og dit eksamensbevis - eller manglen på samme - kan give et praj om din chance for at overleve, hvis du bliver ramt af kræft.

I et omfattende projekt har Kræftens Bekæmpelse samkørt 139 forskellige undersøgelser af kræftbehandling og -patienter i Danmark.

Det tegner et tydeligt billede af et sundhedsvæsen, hvor sociale forhold har stor betydning for, hvorvidt kræftpatienter kommer igennem strålebehandling og kemoterapi med livet i behold.

Læge og professor Susanne Dalton er medforfatter på projektet, der præsenteres torsdag.

Hun fortæller, at mens der er sket store forbedringer i sundhedsvæsenets håndtering af kræft de seneste 30 år, er behandlingen i høj grad afhængig af den enkelte patients ressourcer.

- I nogle tilfælde skal man have en høj grad af overblik over sin egen behandling og have et ret stærkt netværk for at kunne klare at gå gennem behandlingen, siger Susanne Dalton.

Hun fremhæver, at patienterne skal være i stand til at reagere hurtigt, hvis de får uventede bivirkninger af medicin.

Og at det er vigtigt som patient at kunne stille spørgsmål til lægerne og sige, hvad man vil have og kan klare.

- Man skal være ret selvkørende, siger Susanne Dalton.

Personer med lav eller ingen uddannelse og lav indkomst kommer ofte senere i behandling for kræft end andre patienter.

Sygdommen er altså i et mere fremskredent stadie, når den bliver opdaget.

De har desuden oftere flere sygdomme på én gang. Det betyder, at de kan overse symptomer på kræft, og at deres helbred generelt er svækket.

Alt sammen noget, der har en negativ betydning for deres overlevelse.

Hos foreningen Danske Patienter kalder vicedirektør Annette Wandel rapporten fra Kræftens Bekæmpelse for "et wake-up call".

For rapporten sætter en tyk streg under, at der skal gøres noget systematisk for at få mindsket afstanden mellem de lavt- og højtuddannede, påpeger hun.

- Det gælder for alle patientgrupper, at højtuddannede får en bedre behandling i sundhedsvæsenet.

- Sundhedsvæsenet både kommunikerer og er organiseret på en måde, som man bedre kan navigere i, når man er højtuddannet, siger Annette Wandel.

Hun fremhæver, at der er brug for, at sundhedspersonalet tilpasser deres kommunikation efter, hvilke patienter de taler med.

Desuden skal patienterne i højere grad end i dag have støtte til at finde vej gennem sundhedsvæsenet, mener hun.

/ritzau/

 

Hvidvaskjæger politianmelder svensk storbank i hvidvasksag

Der er mistanke om, at der er løbet 42 milliarder kroner gennem mistænkelige konti i en svensk storbank.

Hvidvaskjægeren Bill Browder anmelder den svenske storbank Swedbank til flere svenske myndigheder. Herunder myndigheden for økonomisk kriminalitet, rigspolitiet og anklagemyndigheden.

Det skriver de svenske medier Dagens Industri og SVT.

Tv-programmet Uppdrag Granskning på SVT satte i februar fokus på mistanke om hvidvask i Swedbank.

Programmet har undersøgt interne dokumenter fra banken, der knytter den til Danske Banks hvidvasksag i Estland.

Ifølge tv-programmet er der løbet 42 milliarder danske kroner gennem konti, der ser mistænkelige ud.

Transaktionerne er fra perioden, efter at Danske Bank købte sig ind i Baltikum, og indtil afdelingen for ikke-estiske kunder blev lukket i 2015.

Efterfølgende har Bill Browder meldt sig på banen. Han har hævdet, at han har beviser for, at beløbet er endnu større, og at sagen trækker tråde til Danske Banks hvidvasksag.

Nu har hans undersøgelser således ført til en politianmeldelse.

Han har identificere et stort antal mistænkelige transaktioner, der er gået gennem flere forskellige afdelinger af Swedbank, skriver SVT.

- Vi beder de svenske myndigheder om at undersøge, hvordan banken har ageret, når de har taget imod disse penge. Har Swedbank anmeldt mistænkelige transaktioner?, siger han til Dagens Industri.

- Myndighederne, der bekæmper økonomisk kriminalitet, bør også undersøge, hvorvidt ansatte i Swedbank har bidraget til at hvidvaske penge.

Han overvejer desuden, at også at anmelde Swedbank til de amerikanske myndigheder.

Historien om mulig hvidvask står i skarp kontrast til forsikringer fra bankens danske direktør, Birgitte Bonnesen. Hun har gennem hele Danske Banks sag flere gange har afvist blankt, at udenlandske kunder har kanaliseret penge gennem banken.

Efter SVT-udsendelsen har Swedbank oplyst, at banken har fundet mistænkelige transaktioner. Banken skal desuden have oplyst svensk politi om det.

/ritzau/