Mens du sov: Dalai Lama er indlagt med lungebetændelse

Efter en utrolig tæt valgkamp kan Benjamin Netanyahu med al sandsynlighed blive den længst siddende premierminister i Israels historie.

Den 83-årige Dalai Lama er kommet under medicinsk behandling for en infektion, efter at han tirsdag blev indlagt med hoste og smerter i brystet. REUTERS/Clodagh Kilcoyne/File Photo Fold sammen
Læs mere
Foto: Clodagh Kilcoyne

Netanyahu kan efter et uhyre tæt valg se frem mod en femte periode som Israels premierminister

Selv om de første valgstedsmålinger viste et uhyre tæt løb mellem blokkene, så ser de indledende optællinger af stemmerne ved parlamentsvalget i Israel ud til at give sejren til premierminister Benjamin Netanyahu og hans Likud-parti.

Det skriver den israelske avis Haaretz.

Med 95 procent af stemmerne talt op står Likud til at få 35 pladser i det israelske parlament, Knesset.

Det samme får centrum-venstre-alliancen Blå og Hvid, der ledes af den pensionerede militærchef Benny Gantz.

Begge partier står til at få lige knap 26 procent af stemmerne. Men koalitionen bag Netanyahu har flertal.

I en tale ved partiets valgfest i Tel Aviv sagde Benjamin Netanyahu tidligt natten til torsdag, at han er klar til endnu en periode som premierminister.

- Jeg vil takke vores vælgere for en utrolig kamp. Jeg er meget bevæget over, at Israels befolkning har vist mig tillid og sikret en femte valgperiode, lød det det fra Netanyahu.

De første exitpolls viste ellers, at Gantz' koalition stod til at blive den største. Men i takt med at stemmeoptællingen er skredet frem, har Likud og højrefløjen halet ind og overtaget føringen.

Det afholdt ikke Gantz fra at sige til sine tilhængere, at sejren var i hus, og at de israelske vælgere har "foretaget et historisk valg". Han opfordrede dernæst Netanyahu til at trække sig.

Selvom både Netanyahu og Gantz har erklæret sejr, mener flere politiske iagttagere, at premierministeren står bedst i de kommende forhandlinger om en ny regering.

Hans koalition af nationalkonservative og ultraortodokse jødiske partier er nærmest de 65 pladser, der skal til for at have flertal i Knesset.

Ifølge stemmeoptællingen står en række mindre partier på både højre- og venstrefløjen til at ryge ud af parlamentet.

Samtidig er der meldinger om et markant fald i valgdeltagelsen blandt israelsk-palæstinensiske vælger, der udgør 17 procent af befolkningen.

Der har i det israelsk-palæstinensiske miljø været opfordringer til at boykotte valget. Blandt andet som en reaktion på en forfatningsændring sidste år der fastslog, at staten Israel er jødisk. Den på trods af, at et betydeligt mindretal er muslimer.

Netanyahu har under valgkampen fremhævet sin hårde sikkerhedspolitiske linje, og han har advaret mod den ustabilitet, som vil følge, hvis "venstrefløjen" - Blå og Hvid - kommer til magten.

/ritzau/

Dalai Lama er tirsdag aften dansk tid blevet indlagt på et hospital i Indiens hovedstad, New Delhi.

Det oplyser Tenzin Taklha, der er talsmand for Tibets åndelige leder. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Den 83-årige Dalai Lama er kommet under medicinsk behandling for en infektion, efter at han tirsdag blev indlagt med hoste og smerter i brystet.

Natten til onsdag meldes Dalai Lama i bedring, men han ventes at forblive indlagt et par dage, oplyser talsmanden.

Dalai Lama blev tirsdag fløjet fra Dharamsala for at blive konsulteret af læger i New Delhi.

Dharamsala, som ligger i det nordlige Indien, har været Dalai Lamas tilhørssted, siden han flygtede fra Tibet i 1959. Herfra fungerer han som tibetanernes buddhistiske leder.

Kina og Tibet har været i en langstrakt og ophedet konflikt, siden Kina tilbage i 1950 besatte Tibet og tvang Dalai Lama på flugt.

Kineserne besatte Tibet efter kommunisternes magtovertagelse i Beijing. Ifølge den kinesiske regering var Tibet "en del af moderlandet", som skulle genforenes med Kina.

I 1959 gjorde befolkningen i Tibet oprør mod den kinesiske besættelsesmagt for at beskytte deres religiøse overhoved, Dalai Lama.

Oprøret blev dog slået ned af Kinas hær. Dalai Lama - den 14. og nuværende - flygtede efterfølgende over Himalaya til Indien.

De seneste 60 år har Kina "moderniseret" Tibet og koloniseret landet med millioner af kinesiske indvandrere. Tibetanere er i dag en klar minoritet i regionen.

Det kinesiske kommunistparti udøver streng kontrol med buddhistiske klostre i Tibet. Munke tvinges på "genopdragelse" og skal tage afstand fra Dalai Lama, som Kina kalder "Slangens hoved".

Ifølge Amnesty International og FN sker der massive krænkelser af tibetanernes menneskerettigheder.

/ritzau/

Voldsomme regnskyl koster ti mennesker livet i Brasilien

Mindst ti personer er omkommet under et voldsomt regnvejr i Rio de Janeiro i Brasilien. Det oplyser myndighederne i byen sent tirsdag aften dansk tid, skriver nyhedsbureauet AP.

Borgmesteren i Rio de Janeiro, Marcelo Crivella, oplyser, at byen er i "krisetilstand". Det er det højeste af tre niveauer af alarmberedskab.

Blandt de dræbte er to voksne og et barn, der blev fanget i en bil under et stort mudderskred.

Det voldsomme uvejr startede mandag, hvor der på blot fire timer faldt omkring 152 millimeter regn. Det er mere end det, der gennemsnitligt falder i området i april.

Et særligt hårdt ramt område i storbyen er kvarteret omkring byens botaniske have, hvor der faldt helt op til 213 millimeter regn på 24 timer.

Bystyret er blevet kritiseret for manglende advarsler i flere af byens slumkvarterer, de såkaldte favelaer.

Blandt andet i bydelen Babilonia lød advarselsvarslerne slet ikke. Her har to kvinder mistet livet i et mudderskred.

Favelaerne, der befinder sig på byens mange bjergskråninger, er meget udsatte i vejrsituationer med megen nedbør.

Ifølge bystyret har mere end 100 områder i hovedstaden en "øget geologisk risiko".

Marcelo Crivella har allerede overfor flere lokale medier anerkendt, at myndighedernes beredskab har været mangelfuldt. Samtidig har borgmesteren kritiseret manglen på finansiering fra Brasiliens regering.

Det er bare to måneder siden, at et voldsomt skybrud kostede seks mennesker livet i Rio de Janeiro.

/ritzau/

Trump roser Egyptens kontroversielle præsident al-Sisi

SA's præsident, Donald Trump, mener, at Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi er en "fremragende præsident".

Det sagde Trump tirsdag aften dansk tid, da han tog imod den egyptiske præsident i Det Hvide Hus.

Trump udtrykte ros til Abdel Fattah al-Sisi på trods af, at flere amerikanske politikere har udtrykt bekymring for præsidentens håndtering af brud på menneskerettighederne i Egypten.

Derudover har flere amerikanske politikere og borgerrettighedsgrupper kritiseret, at Egyptens parlament arbejder på at indføre en række forfatningsændringer, der skal tillade Sisi at forblive på magten frem til 2034.

Adspurgt hvorvidt han støtter bestræbelserne om at sikre Sisi yderligere 15 år som præsident, svarede Trump:

- Jeg synes, at han gør et godt stykke arbejde. Jeg ved ikke med hensyn til bestræbelserne. Jeg kan bare sige, at han gør det godt. En fremragende præsident.

Sisi stod som hærchef i spidsen for afsættelsen af Egyptens første folkevalgte leder, islamisten Mohamed Mursi, i 2013.

Året efter blev han valgt til præsident ved et valg, hvor hans sikkerhedsstyrker slog ned på modstand fra islamistiske og liberale oppositionspartier og sendte hundredvis af mennesker i fængsel.

Der var ifølge menneskerettighedsorganisationer tale om den værste undertrykkelse i Egyptens nyere historie.

Trump, som refererede til Sisi som sin "ven", nævnte ikke overtrædelser af menneskerettighederne under de to præsidenters fælles pressemøde.

- Vi har aldrig haft et bedre forhold mellem Egypten og USA, end det vi har lige nu, tilføjede Trump.

Sisi takkede Trump og gav ham æren for det gode forhold mellem de to lande.

- Vi takker varmt for støtten på alle fronter, sagde Egyptens præsident.

Mandag underskrev en række fremtrædende senatorer et brev til USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, hvor de udtrykte bekymring for relationen til blandt andet Egyptens præsident.

Derudover har demokraten Patrick Leahy bedt udenrigsministeren svare på, hvorfor Trump ikke blot mødes med diktatorer, men også hylder dem.

Udover Egyptens præsident nævner han Ruslands præsident, Vladimir Putin, Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som eksempler.

/ritzau/Reuters