Mens du sov: Amerikanske myndigheder afværger bombeangreb mod politisk møde som hævn for newzealandsk terrorangreb

En tidligere soldat ville angiveligt placere bombe ved et møde mellem yderligtgående højrefløjsnationalister som hævn for terrorangrebet mod newzealandske Christchurch, hvor 50 mennesker mistede livet. Læs den og en række andre internationale nyheder fra nattens løb.

En tidligere marinesoldat ville angiveligt placere en bombe ved et politisk møde for tilhængere af yderligtgående højrefløjsnationalisme som hævn for terrorangebet mod to moskéer i newzealandske Christchurch, hvor 50 mennesker mistede livet. Fold sammen
Læs mere
Foto: SANKA VIDANAGAMA

Amerikanske myndigheder har mandag afværget et planlagt bombeangreb i det sydlige Californien.

Det fortæller den offentlige anklager i Californien, Nick Hanna, ved et pressemøde sent mandag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet AP.

En tidligere marinesoldat, der efter udstationering i Afghanistan konverterede til islam, ville angiveligt bringe en bombe til sprængning ved et politisk møde mellem tilhængere af yderligtgående højrefløjsnationalisme, der skulle afholdes mandag.

Soldaten, 26-årige Mark Domingo, blev anholdt fredag i sit hjem i Long Beach nær Los Angeles. Ifølge efterforskere var hans plan at placere hjemmelavede bomber ved mødet mandag - bomberne var fremstillet ved hjælp af blandt andet trykkogere og søm.

Ifølge Hanna var det soldatens hensigt at »producere og bruge ødelæggende våben til at begå massemord«.

Motivet skulle ifølge anklageren være hævn for skudangrebene mod to moskéer i den newzealandske by Christchurch. Her åbnede en 28-årig australsk mand ild mod bedende muslimer. 50 mennesker mistede livet.

»Den kriminelle efterforskning viser konturerne af et hårrejsende forsøg på terror, der har været under planlægning i mere end to måneder. Målet var uskyldige amerikanere,« understreger Nick Hanna.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters var det en føderal agent i forklædning, der afleverede bombedele til Domingo fredag, hvorefter han blev anholdt.

Domingo havde i ugevis været aktiv på diverse sociale medier, hvor han ved flere tilfælde har givet udtryk for sympati med jihadistiske grupper.

Efterretningskilder har angiveligt været i kontakt med den tidligere soldat undercover, og i beskeder har Domingo erklæret sin hensigt om at blive martyr.

Samtidig har han til undercover-agenter udpeget flere mål - herunder jødiske synagoger, kirker og politistationer. Han endte dog med at vælge det politiske møde i Long Beach.

En dag efter angrebene i Christchurch 13. marts skrev Mark Domingo i et opslag på sociale medier, at angrebet »skal hævnes«.

Domingo havde angiveligt til hensigt at erklære sin loyalitet til Islamisk Stat efter angrebet.

Amerikanske myndigheder agter at sigte ham for at planlægge terror samt drabsforsøg.

/ritzau/

 

USA's vicejustitsminister trækker sig efter omtumlet tid

Rod Rosenstein, der udpegede Mueller til at undersøge Trump-forbindelser til Rusland, trækker sig i maj.

USA's vicejustitsminister, Rod Rosenstein, har i et brev til præsident Donald Trump formelt opsagt sin stilling med virkning fra 11. maj.

Det skriver han i et brev stilet til præsidenten, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Beslutningen kommer dog ikke som den helt store overraskelse.

Rosenstein har før sagt, at han ville trække sig, når undersøgelsen af mulig russisk indblanding i valget i 2016 og de mulige forbindelser mellem russiske efterretningstjenester og Trump-kampagnen var afsluttet.

Det skete som bekendt i marts.

Den nu 54-årige Rod Rosenstein blev udpeget til posten af Trump i januar 2017.

Han kom hurtigt i fokus, da daværende justitsminister Jeff Sessions erklærede sig selv inhabil i Rusland-undersøgelsen.

Det var derfor Rod Rosenstein, der i maj - fire måneder efter sin tiltrædelse - udnævnte tidligere FBI-chef Robert Mueller som særlig anklager med ansvar for selv samme undersøgelse.

Udnævnelsen af Mueller kom ifølge AP som et chok for præsident Trump, fordi han ugen forinden havde fyret James Comey som øverste chef for forbundspolitiet FBI, der på det tidspunkt havde ansvaret for Rusland-undersøgelsen.

Valget af Robert Mueller som særlig undersøger gjorde Rosenstein til et hyppigt mål for kritik fra republikanske politikere og vrede tweets fra Donald Trump, der omtalte undersøgelsen som en »heksejagt«.

I februar i år citerede CNN anonyme kilder for, at Rosenstein ville forlade jobbet som nummer to i justitsministeriet i marts.

Men han endte med at blive i jobbet for at assistere justitsminister William Barr med offentliggørelsen af hovedkonklusionerne fra Muellers rapport, skriver Reuters.

Mueller fandt i sin omfattende undersøgelse ikke beviser for, at Trump eller folk fra hans kampagnestab var skyldige i at have samarbejdet med Rusland.

Rapporten var dog ikke en frifindelse af Trump, da Mueller ikke ville konkludere, at præsidenten ikke havde forsøgt at blokere selve Rusland-undersøgelsen.

Justitsminister William Barr, der blev udnævnt i februar, har tidligere gjort det klart, at han foretrækker en anden på posten som næstøverst i ministeriet.

/ritzau/

 

Biden på sit første valgmøde: Jeg er fagforeningernes mand

Joe Biden møder opbakning fra fagforeninger på sit første vælgermøde, som bliver afholdt i Pennsylvania.

Den tidligere amerikanske vicepræsident Joe Biden er allerede i gang med sin kampagne, efter at han i sidste uge officielt meldte sig ind i kampen om at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i 2020.

I Pittsburgh, Pennsylvania, siger 76-årige Biden på sit første valgmøde, at han vil genetablere en dynamisk middelklasse. Det bliver et gennemgående tema i hans valgkamp, lyder det.

Valgmødet foregår ved en begivenhed med flere fagforeninger til stede.

»Jeg er fagforeningernes mand. Punktum. Dette land blev ikke bygget af bankmænd fra Wall Street, direktører og chefer for hedgefonde. Det blev bygget af jer,« siger Biden foran en fyldt hal.

En af dem, der introducerede Biden, var Harold Schaitberger. Han er formand for Den Nationale Sammenslutning af Brandmænd, en fagforening med 300.000 medlemmer.

Fagforeningen erklærede før begivenheden sin støtte til Biden. Ifølge Schaitberger er Joe Biden en af »de mest trofaste forkæmpere for de arbejdende familier«.

Biden, som to gange tidligere har søgt at blive sit partis præsidentkandidat, var vicepræsident under Barack Obama fra 2009 til 2017.

Han fik en solid økonomisk begyndelse på sin præsidentkampagne. I løbet af kampagnens første 24 timer var der blevet indsamlet 6,3 millioner dollar - det svarer til cirka 42 millioner kroner.

Det er det højeste beløb, som en demokratisk præsidentkandidat har indsamlet i løbet af det første døgn.

Biden har sagt, at han vil føre valgkamp som en »Obama-Biden-demokrat«, som er lige så pragmatisk som progressiv.

Hans opvækst i en arbejderfamilie har gjort ham populær i arbejderkredse.

Han siger, at han vil rette sin kampagne mod den hvide arbejderklasse og de yngre mere sammensatte vælgergrupper, som støttede Obama massivt.

/ritzau/Reuters

 

Japan markerer kejserskifte med ti fridage

Pengeautomaterne risikerer at bryde sammen, når Japan går på fællesferie, fordi kejser Akihito abdicerer.

Det er langtfra hverdag, at en japansk kejser abdicerer.

Tirsdag træder kejser Akihito tilbage efter 30 år og overdrager tronen til sin ældste søn, Nahurito.

Det markeres med en række ceremonier, men for den enkelte japaner er det de ti helligdage omkring kejserskiftet, der fylder mest, fortæller journalist Asger Røjle Christensen.

»Man har simpelthen rykket rundt på årets feriedage og samlet dem.«

»Lige nu er der stor nervøsitet for, om pengeautomaterne bryder sammen. Man har ingen erfaring med, hvad der sker, når et helt samfund holder fri så længe,« siger Asger Røjle Christensen.

Han har boet i Japan i 12 år og er aktuel med bogen »Tenno: Japans kejserdømme i nutiden« skrevet i anledning af kejserskiftet.

Lige så ualmindeligt det er med lange ferier, lige så ualmindelig er den kejser, som japanerne skal tage afsked med.

Alene det faktum, at han abdicerer, er overraskende, for kejseren skal ikke være som alle andre. Han skal være uopnåelig og ikke et ældre menneske, der kæmper med sygdom.

Derfor har hans fratrædelse krævet en særlov.

Også på andre områder har kejser Akihito brudt med traditionerne, fortæller Asger Røjle Christensen.

»Han har forsøgt at modernisere kejserdømmet ved at gøre det mindre fjernt fra den almindelige japaner. Det er stadig fjernt, men det er mindre fjernt end for 30 år siden, da han trådte til.«

Især vil han og kejserinde Michiko blive husket for deres mange rejser ud i landet.

»Japan har frygtelig mange naturkatastrofer, og kejserparret har gjort det til en tradition at rejse ud og møde nogle af de mennesker, der lever i de ødelagte områder.«

»De har vist stor interesse og empati og efterladt et indtryk af, at de er oprigtigt bekymrede,« siger Asger Røjle Christensen.

Ceremonien begynder tirsdag aften lokal tid, når Akihito ankommer til kejserpaladsets statsrum.

Her bliver han mødt af 300 særligt indbudte gæster, herunder landets premierminister og højtstående politikere.

Ceremonien varer blot omkring ti minutter og markerer, at Heisei-æraen, der begyndte med Akihitos overtagelse af kejsertronen i 1990, er kommet til en ende.

Onsdag morgen træder kronprins Naruhito ind i samme rum, som faderen forlod.

Her vil han få overrakt tre hellige skatte, bestående af et sværd, en ædelsten og et spejl.

Herefter vil han officielt være Japans 126. kejser.

/ritzau/

USA sender flere soldater til den sydlige grænse mod Mexico

Yderligere 320 soldater tilslutter sig det voksende antal amerikanske soldater udstationeret ved grænsen.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vil sende yderligere 320 soldater til den sydlige grænse mod Mexico.

De 320 soldater skal bistå immigrationsmyndighederne ved grænseovergangene, siger Jamie Davis, ministeriets talsmand, til nyhedsbureauet AP.

Tropperne, som begynder deres udstationering i slutningen af september, slutter sig til de cirka 2900 soldater og 2000 yderligere personel fra Nationalgarden, der allerede er placeret ved grænsen.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters anslår Pentagon, at de ekstra tropper ved grænsen vil koste omkring 7,4 millioner dollar, svarende til knap 50 millioner kroner.

Jamie Davis udtaler, at tropperne primært skal hjælpe i forhold til logistik og transport af immigranter fra Mexico og de øvrige latinamerikanske lande.

De sidste par måneder er tusindvis af immigranter ankommet sydfra til Mexico, og mange af dem har USA som mål. Antallet af amerikanske soldater ved grænsen er steget sideløbende.

USA's præsident, Donald Trump, har kaldt det stadigt stigende antal immigranter, der forsøger at krydse den sydlige grænse, for en national krise og erklærede tidligere på året en nødretstilstand for at sikre finansiering af byggeriet af en grænsemur.

Nødretstilstanden er blevet mødt af massiv kritik fra en række nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer samt den demokratiske opposition i Kongressen.

/ritzau/