Mens du sov: 38 personer mister livet i nye massakrer i Mali

Mandag aften blev to landsbyer i Mali nær grænsen til Burkina Faso angrebet. 38 personer blev dræbt.

MALI-REFUGEE-CAMP-FEATURE
Ifølge FN bliver den etniske vold stadigt værre i Mali, og det får flere til at flygte fra deres hjem. Her 36-årige Anta Diagayate (fra venstre) og 26-årige Ommu Bukary Diallo i en flygtningelejr i Bamako 13. maj 2019. De to kvinder måtte forlade deres hjemby efter at flere familiemedlemmer er blevet dræbt. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICHELE CATTANI

38 personer er dræbt og mange andre er såret i angreb på to landsbyer i Mali. Det oplyser landets regering tirsdag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Ingen har taget skylden for angrebene, der fandt sted mandag, og var rettet mod indbyggere, der tilhører den etniske gruppe dogon.

»Terroristangrebene mandag aften var rettet mod landsbyerne Gangafani og Yoro - ikke langt fra grænsen til Burkina Faso. Det officielle foreløbige tal er 38 døde og adskillige sårede personer,« hedder det i en meddelelse fra regeringen.

Ifølge FN bliver den etniske vold stadigt værre i Mali. For knap halvanden uge siden blev et stort antal personer - alle tilhørende dogon-folket - dræbt i et lignende angreb.

Ifølge regeringen blev 35 personer dræbt, mens en lokal myndighed opgjorde drabstallet til 95.

Medlemmer af dogon-folket og en anden etnisk gruppe kendt som fulani-folket har længe været i strid om adgang til land og vand, skrev mediet France 24 i den forbindelse.

Dogon-folket beskylder blandt andet fulani-folket for at være tilknyttet lokale militante grupper. Til gengæld mener fulani-folket, at Malis hær har forsynet dogon-folket med våben til at udføre angreb mod dem.

Den 16. maj oplyste FN-missionen Minusma, at den har registreret »mindst 488 dødsfald« i forbindelse med angreb mod fulani-folket.

Den blodigste hændelse var i marts nær grænsen til Burkina Faso. Her blev omkring 160 personer fra fulani-gruppen dræbt. Dogon-folket mistænkes ifølge AFP for at stå bag det angreb.

/ritzau/

Canada godkender omstridt olierørledning efter store protester

Byggeriet af det omdiskuterede olierørsprojekt »Trans Mountain« kan begynde når som helst, siger Trudeau.

Canadas premierminister har sent tirsdag aften dansk tid givet grønt lys til en omstridt udvidelse af en rørledning til olie.

Med udvidelsen bliver det muligt at føre tre gange så meget olie fra Alberta til en havn ved Vancouver ud til Stillehavet og derfra videre til udlandet.

Kritikere frygter dog, at rørledningen vil ødelægge miljøet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

»Regeringen har godkendt, at Trans Mountain-projektet kan sættes i gang. Selskabet bag planlægger at begynde udgravningen snart,« fortalte premierminister Justin Trudeau på et pressemøde.

Olierørledningen skal erstatte en rørledning fra 1953. Det forventes, at den nye ledning dagligt vil kunne pumpe, hvad der svarer til 890.000 tønder olie fra Alberta til Vancouver. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

I dag eksporterer Canada størstedelen af landets olie til USA, men med den nye olierørledning håber regeringen på at blive mindre afhængige af de amerikanske naboer.

Derfor mener Trudeau også, at projektet er i »Canadas interesse«.

Men den statsejede rørledning er blevet mødt med store protester fra befolkningen og forskellige miljøorganisationer.

Og det er anden gang, at regeringen godkender projektet.

Først gang var i 2016, men projektet blev sat på pause, da en appeldomstol i 2018 forlangte, at landets energikommission skulle foretage en ny vurdering af rørledningen.

Den første undersøgelse var »mangelfuld«, lød det.

I dag - ti måneder senere - kan byggeriet begynde.

Det ventes dog, at sagen kommer til at spille en væsentlig rolle, når der skal vælges et nyt parlament til oktober.

Især fordi de fleste modstandere af olierørledningen er Justin Trudeaus kernevælgere. Det skriver AFP.

/ritzau/

 

Kun én konservativ formandskandidat afviste no-deal brexit

Tidligere udenrigsminister Boris Johnson cementerede sig tirsdag som favorit til at blive den næste formand.

De fem kandidater til posten som formand for Det Konservative Parti efter Theresa May, og dermed ny britisk premierminister, afviste blankt nyvalg inden brexit. Det skete i tv-debat tirsdag aften.

Alle var de også enige om, at Storbritannien skal forlade EU. Men hvordan det skal sikres, blev kandidaterne aldrig særlig konkrete om.

Dog var udviklingsminister Rory Stewart klar i mælet på spørgsmålet om at forlade unionen uden en aftale.

Han garanterede, at med ham som formand for de britiske konservative, ville Storbritannien aldrig forlade EU uden en brexit-aftale.

Det var unødvendigt og ville være skadeligt for Storbritannien, lød det fra Rory Stewart, der regnes for at være den mest EU-venlige af kandidaterne.

Stewart stod imidlertid alene med det synspunkt.

Fødevareminister Michael Gove og udenrigsminister Jeremy Hunt var tættest på Stewart, men anså et brexit uden en aftale med EU som en mulighed, men dog en sidste udvej.

De to sidstnævnte sagde ligeledes, at de var indstillet på at udskyde brexit i kort tid, hvis det var nødvendigt for at sikre en aftale om briternes udtræden af unionen.

De fem mænd var sat i stævne på tv-kanalen BBC efter dagens anden afstemning om, hvem der skal være den næste formand for Det Konservative Parti.

Det er de konservative medlemmer i Underhuset, der stemmer om, hvilken kandidat de helst ser stå i spidsen for partiet.

Her blev den helt store vinder Boris Johnson med 126 ud af 313 stemmer med noget af en margen til nummer to.

Jeremy Hunt fik næstflest stemmer med 46. Afstemningen cementerede dermed endnu en gang den tidligere udenrigsminister Boris Johnson som favorit til at blive partiets næste formand.

Johnson var en markant figur for tilhængerne af en brexit op til afstemningen i 2016, og han gjorde det igen klart, at han anså den nuværende brexit-dato 31. oktober 2019 som ultimativ.

Aftale eller ej, så vil Storbritannien senest forlade unionen 31. oktober, gjorde den tidligere London-borgmester klart - hvis ikke de konservative snart leverede brexit, ville partiet betale »en høj pris«, lød det videre.

Det bliver medlemmerne af Det Konservative Parti, der ved en urafstemning i juli skal vælge mellem de to bedst placerede kandidater.

/ritzau/

Trump skyder valgkamp i gang og langer ud efter medierne

Til et vælgermøde i Florida har Donald Trump officielt taget hul på sin valgkamp frem mod valget i 2020.

USA's præsident, Donald Trump, har natten til onsdag officielt skudt sin valgkamp forud for præsidentvalget i 2020 i gang.

Det sker til et stort vælgermøde i Orlando, Florida, hvor op mod 20.000 vælgere er mødt op for at støtte præsidenten.

I sin tale langer præsidenten ud efter de tilstedeværende »fake news medier«, som ifølge Trump sidder klar til at skrive løgne om ham.

»Der sidder en masse fake news-medier deromme,« siger Trump og peger på det sted i salen, hvor medierne er placeret.

Det får de fremmødte til at buhe højt og råbe »CNN sucks«.

Trump siger også, at præsidentvalget i 2016 var et »afgørende øjeblik« i USA's historie, og at landets økonomi aldrig har været bedre.

»Vi er gået op imod det korrupte politiske etablissement og har genopbygget regeringen for og med folket,« lyder det fra Donald Trump.

Det er dog ikke korrekt, påpeger aviserne The Guardian og The Washington Post. Tidligere på året kortlagde sidstnævnte avis, at flere end 350 personer, der tidligere var lobbyister, i dag arbejder i Trump-administrationen eller har gjort det indenfor de seneste to år.

En anden ting, Trump påstår, som aviserne er uenige i, er, at USA på nuværende tidspunkt har den laveste arbejdsløshedsrate nogensinde.

Den ligger på 3,6 procent, hvilket er lavt, men i 1953 var den på 2,5 procent, og også i 1968 var den lavere end i dag og lå på 3,4 procent.

Det skriver The Guardian.

Ifølge erhvervsavisen The Wall Street Journal har Trumps folk forberedt arrangementet i Orlando i over seks uger.

Trumps hustru, Melania, og hans ældste børn er til stede. Også vicepræsident Mike Pence deltager med sin kone.

Da Trump lancerede sin valgkampagne frem mod valget i 2016, var det under det karakteristiske slogan »Make America Great Again« (Maga).

Noget tyder dog på, at de røde Maga-kasketter skal pakkes væk igen.

Præsidenten overvejer nemlig at ændre denne valgkamps slogan til »Keep America Great«.

/ritzau/