Menneskestrøm fra Balkan udfordrer Tyskland

Som asylsøger fra Balkan har 21-årige Albert Jusic minimale udsigter til at få asyl i Tyskland. Ikke desto mindre er han rejst til hertil for at undslippe fattigdom og korruption i Bosnien. Tyske politikere er klar til at bøje reglerne.

Bosniske Albert Jusic (til højre i ternet skjorte) og hans familie venter sammen med hundredvis af andre asylansøgere foran udlændingemyndighederne i berlinerbydelen Moabit, hvor til ?de ankom tre dage tidligere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Hannes Jung
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

BERLIN. Oprindeligt ville Albert Jusic tage bussen til Tyskland. I landsbyen uden for Tuzla var det umuligt at finde en plads på en af de overfyldte busser, der i disse uger transporterer tusindvis af økonomiske flygtninge fra Balkan til Nordeuropa. I stedet måtte han booke flybilletter til sin familie.

»Det er økonomiske problemer, der har bragt os til Tyskland. Vi har ingen penge, ingen sygesikring, vi kan ikke sende vores børn i skole,« siger den 21-årige bosniske muslim til Berlingske.

På en græsplæne i gårdhaven foran udlændingemyndighederne i berlinerbydelen Moabit venter Albert Jusic i disse dage sammen sin familie og flere hundrede andre håbefulde asylansøgere på at få behandlet sin sag. For tre dage siden ankom han som den seneste. Albert Jusic hører til den gruppe af asylansøgere fra det vestlige Balkan, der i øjeblikket udgør en voksende hovedpine for de tyske myndigheder. Mens landets regering for nylig valgte at suspendere Dublin-forordningen for syriske krigsflygtninge, overvejer Berlin i øjeblikket, hvordan man mest effektivt bremser indvandringen fra Vestlbalkan.

Kun de allerfærreste fra Balkan kan regne med at få asyl i Tyskland. Fra januar til juli har 196.000 mennesker søgt om asyl i Tyskland, hvoraf godt 42 pct. stammer fra det tidligere Jugoslavien. I 2014 fik 0,2 pct. af de serbiske asylansøgere asyl. For flygtninge fra Kosovo var det tilsvarende tal 1,1 pct., mens godt 2,2 pct. af asylansøgere fra Albanien i 2014 fik opholdstilladelse. Alligevel fortsætter menneskestrømmen fra Vestbalkan, hvor desperationen over korrupte politikere og udbredt fattigdom får unge mennesker til at drømme om en tilværelse i Tyskland.

Fair asylproces

Det er netop udsigterne til at få asyl, der har lokket Albert Jusic tilbage det Tyskland, hvor han for 21 år siden blev født som søn af indvandrende bosniske forældre på flugt fra den jugoslaviske borgerkrig. Da Albert fyldte femten, rejste familien tilbage. Nu er han tilbage i Tyskland med sin egen familie for at søge et bedre liv. For som han siger, er den bosniske stat på grund af korruption og manglende politisk vilje ikke længere i stand til at tage vare på sine egne borgere.

Meget tyder dog på, at Jusic må indstille sig på en fremtid uden for Tyskland, som arbejder på at modvirke store mængde tilrejsende fra Balkan. Indenrigsminister Thomas de Maizière (CDU) ønsker blandt andet at reducere rådighedsbeløbet, som udbetales til asylsøgere fra Balkan ved ankomsten.

I mellemtiden har konservative politikere, som eksempelvis Horst Seehofer fra det konservative bayriske regeringsparti CSU, foreslået oprettelsen af særlige hjemsendelsescentre specifikt for folk fra Balkan.

 

Udmeldingen har vakt fortørnelse på den tyske venstrefløj, hvor både socialdemokrater og grønne insisterer på at bibeholde samtlige migranters ret til en fair asylproces.

I udkanten af gårdspladsen står en permanent ambulance udstationeret og tilbyder både røntgenfotografering og behandling af tuberkulose. Frivillige hjælpere uddeler vand, mens et par arabiske drenge spiller fodbold. En tilsløret kvinde har søgt ly fra augustsolen i skyggen under et træ.

På stien foran den store murstensbygning bevæger ambulancer og politibiler sig med jævne mellemrum gennem menneskemængden. Gårdkomplekset summer af brokker af arabisk, serbokroatisk og af og til russisk. Køen af foran udlændingemyndighedernes kontor er det eneste, der ikke synes at være i permanent bevægelse.

De ringe udsigter til permanent ophold har ikke afholdt Albert Jusic og hans familie fra at søge mod nord. Tyskland har i det hele taget vanskeligt ved at demotivere asylansøgere fra Balkan, der anvender asylansøgningsprocessen som deres eneste chance for at få opholdstilladelse.

For Albert Jusic stod det efterhånden klart, at han ikke længere kunne forsørge sin familie ved at indsamle og sælge metal og plastik.

»Situationen i Bosnien lige nu er værre end under den jugoslaviske borgerkrig,« indskyder 36-årige Sinan Uremovic, der ligesom Albert Jusic er kommet til Berlin med sin familie fra Tuzla inden for de sidste par dage.

Bølge af brandattentater

En nylig undersøgelse fra den socialdemokratiske tænketank Friedrich-Ebert-Stiftung viser, at mere end to tredjedel af albanerne i alderen 14-29 ønsker at forlade landet, mens mere end halvdelen af lande som Kosovos og Makedoniens yngre befolkning er parat til at emigrere. Årsagerne er entydige: Manglende tiltro til det politiske system i de tidligere jugoslaviske republikker samt udbredt arbejdsløshed.

Samtidig oplever Tyskland rekordstor tilstrømning af flygtninge og asylansøgere fra især Syrien, Afrika og Afghanistan. Ifølge myndighederne vil i alt 800.000 asylansøgere komme til Tyskland i 2015.

Udsigterne til endnu flere flygtninge deler befolkningen. Mens filmstjerner og TV-værter opfordrer til solidaritet, og mange tyskere i øjeblikket melder sig som frivillige flygtningehjælpere, er der stadig større utilfredshed i andre dele af befolkningen.

I de første seks måneder af 2015 har man registreret en stigning i antallet af brand­attentater mod asylcentre i Tyskland – godt 220 overgreb mod asylcentre eller asylansøgere.

Adskillige tyske medier kræver derfor mere bastante udmeldinger fra Angela Merkel, der onsdag besøgte den sachsiske landsby Heidenau, hvor højreekstremister i weekenden forsøgte at antænde et planlagt asylcenter. Her blev kansleren modtaget med buh-råb af lokale højreekstremister.

Truslen fra voldelige ekstremister er imidlertid ikke det, der bekymrer Albert Jusic mest. Mest af alt håber han på det usandsynlige: at få opholdstilladelse, samt større opmærksomhed om de elendige vilkår i Bosnien.

»Det virker som om, verden godt er klar over, hvordan situationen er i Bosnien, men ingen reagerer,« siger han.