Mellemøstens fredsproces løber ud i sandet

De USA-ledede fredsforhandlinger henimod en tostatsløsning har ikke ført til noget. Både israelere og palæstinensere fokuserer nu på at undgå skurkerollen som ansvarlig for et sammenbrud.

Spændingerne på Vestbredden er fortsat til at få øje på, mens såvel israelere som palæstinensere forsøger at fremstå som de mest samarbejdsvillige i en ellers mislykket fredsproces. Foto: Hazem Bader/AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

JERUSALEM: Kynikere, nogle vil kalde dem realister, vil sige, at det hele gennem ni måneder har drejet sig om ikke at stå tilbage med ansvaret for sammenbruddet på de mellemøstlige forhandlinger om en tostatsløsning, som USA har prøvet at drive fremad. De færreste vil i hvert fald være i tvivl om, at det er det, der foregår lige nu. Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, erklærede søndag, at han håber, at det palæstinensiske selvstyre dropper »denne alliance med Hamas og vender tilbage til stien mod en virkelig fred«.

Han henviste til selvstyret på Vestbreddens nylige aftale med den fundamentalistisk islamistiske ledelse i Gaza-striben med henblik på en politisk genforening. Selvstyrepræsident Mahmoud Abbas holdt i weekenden en tale, hvor han understregede, at en overgangsregering de kommende seks måneder vil overholde alle aftaler og forpligtelser med Israel og det internationale samfund for at kunne fortsætte fredsforhandlingerne. Netanyahu har derimod efter et langvarigt regeringsmøde understreget, at den israelske regering nægter at tale med en regering, der på nogen måde er støttet af Hamas.

Opgaven for Abbas blev ikke lettere søndag, efter at Hamas’ medierådgiver sagde til Hamas-regeringens telegrambureau, Alray, at en anerkendelse af Israel »aldrig vil finde sted«. Han truede også med at ville tage retslige skridt som følge af en Washington Post-historie, hvor han blev citeret for ikke »at afvise muligheden af at anerkende Israel«. Hamas vandt det af Vesten fremprovokerede parlamentsvalg i 2006, men er af blandt andre Israel, USA og EU kategoriseret som en terrororganisation.

Trods det har EU flere gange talt for en forsoning, og udenrigschef Catherine Ashton sagde søndag i EUs første egentlige reaktion fem dage efter den palæstinensiske aftale, at EU støtter en ægte demokratisk proces, hvor parterne fastholder målet om en tostatsløsning og accepterer Israels »legitime ret til at eksistere«.

Tiden er inde til at være realistisk

EU har truet med »alvorlige konsekvenser« mod den ansvarlige for et forhandlingssammenbrud. Israels regering prøver at flytte al fokus til umuligheden af Hamas som selv en indirekte del af forhandlingerne. USAs udenrigsminister, John Kerry, har dog skitseret en »krise-kronologi«, hvor første skridt var Netanyahus afvisning i slutningen af marts af en allerede aftalt fangeløsladelse og efterfølgende annoncering af nye bosættelser. Alt israelsk byggeri på Vestbredden og i Østjerusalem, i besat område, er ifølge EU, USA og FN ulovligt i henhold til internationale aftaler.

USAs regering har siden blødt op og sagt, at begge parter har taget skridt i den forkerte retning. Hverken i Europa eller i Washington har man endnu beskæftiget sig med det faktum, at der er ledende medlemmer af Netanyahus regering, som ikke tror på en tostatsløsning og ikke anerkender Palæstinas legitime ret til at eksistere.

»En æra er forbi. Nu er tiden til realisme. Vi må lære at leve sammen. Palæstinenserne kan regere over deres egne områder, have eget flag og bygge frit i deres egne områder, men uden at de kan få deres eget land. Jeg forestiller mig, at de kan bevæge sig frit på Vestbredden med hensynstagen til israelske sikkerhedsinteresser,« sagde økonomiminister Naftali Bennett søndag under et møde med Berlingske og internationale journalister.

Hans område for palæstinensisk »styre« er lige under 40 procent af Vestbredden, og han ønsker en decideret israelsk annektering af de resterende 60 procent i det såkaldte »Område C«, der er under fuld israelsk militær og civil kontrol ifølge de midlertidige rammer, og som blev sat op i Oslo-aftalen for 20 år siden med en snarlig totstatsløsning for øje. På tirsdag udløber den af USA definerede forhandlingsperiode. Ingen ved, hvad der så skal ske. Men det er helt sikkert, at kampen om sympatien i offerrollen vil fortsætte.