JERUSALEM: Det har taget fem uger. Der har været skænderier, bagholdsangreb, trusler, maratonforhandlinger og sidste øjebliks krav. Men nu synes den nye israelske regering endelig at være kommet på plads, og det ser ikke lyst ud for Mellemøstens fredsproces.

En af de mest markante ændringer i forhold til den nuværende regering ser ud til at blive, at de ultraortodokse jødiske partier bliver skiftet ud med et ortodoks religiøst nationalistisk parti.

»Jeg kan ikke se, hvordan premierministeren vil være i stand til at lede landet med alle dets varianter, når han bliver holdt fanget af alle lunerne og hadet i den kommende akse,« siger den afgående indenrigsminister, Eli Yishai, fra det ultraortodokse Shas-parti med tydelig bitterhed i stemmen.

De ultraortodokse frygter, at de – sat udenfor regeringsmagten – vil miste deres privilegier med fritagelse fra regeringsmagten og støtteordninger til de særlige religiøse skoler for både børn og de voksne mænd, der i stort tal dyrker religiøse torah-studier i stedet for at deltage i arbejdsmarkedet.

Klar politisk agenda

Hverken Yishai eller andre ultraortodokse politikere har de seneste fire år bekymret sig om palæstinenserne som andet end netop det: En bekymring, der helst skulle ignoreres.

Men det ortodokse nationalistiske Bayit Yehudi – Det Jødiske Hjem, der nu ser ud til at komme til magten, har en klar politisk agenda, der går ud på at støtte bosættere og bosættelser i de palæstinensiske områder så meget som overhovedet muligt. Den markante partileder, IT-millionæren og elitesoldaten, Naftali Bennett, talte i valgkampen for at annektere størsteparten af Vestbredden og samtidig sætte den palæstinensiske befolkning på et slags »tålt ophold« med begrænsede rettigheder. Bayit Yehudi adskiller sig fra de ultraortodokses ghettodannelser ved at ville indgå i en normal israelsk hverdag også arbejdsmæssig men ud fra stærke religiøse værdier, der blandt andet betyder fastholdelse af, at den jødiske befolkning har en bibelsk og derfor umistelig ret til Vestbredden og hele Jerusalem.

Den nuværende og også kommende premierminister, Benjamin Netanyahu, har fået samlet sit flertal i en koalition mellem sit eget Likud-Beytenu parti og tre af nyskabelserne ved valget i januar, Yesh Atid, Bayit Yehudi og Hatnua. Det vil give et flertal på 68 mandater blandt Knessets i alt 120 mandater

Tilhængere af den fortsatte fredsproces og en fremtidig tostatsløsning kan ikke finde megen trøst til venstre for Netanyahu, hvis egen Knesset-gruppe i øvrigt ifølge interne kritikere i Likud-partiet er blevet »kuppet« af radikale bosætterstøtter. Valgets store komet Yair Lapid i spidsen for midterpartiet Yesh Atid, der stormede frem som et helt nyt parti med 19 mandater, koncentrerede sin valgkamp om interne israelske sociale og økonomiske forhold. Nu siger den tidligere TV-vært, at hans parti ønsker »fremskridt i fredsprocessen«, men samtidig har han understreget og gentaget sine tidligere lidt oversete bemærkninger om, at »Jerusalem kan ikke deles«.

Livni har sikret sig retten til at forhandle

Den tidligere Kadima-leder Tzipi Livni har en klar tostatsplatform i spidsen for Hatnua med seks mandater. Hun har angiveligt sikret sig retten til at forhandle med Det Palæstinensiske Selvstyre. Det har der været knurren over i regeringsforhandlingerne, men Netanyahu har beroliget med, at han vil have en personlig repræsentant med til alle forhandlinger, og at konkrete initiativer skal godkendes af ham.