Mellemøsten blev Obamas skæbne

ARKIVFOTO Barack Obama taler på et pressemøde i det hvide hus d. 16. december 2016 Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

De amerikanske medier er enige. Man har aldrig tidligere set den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, så klarttalende, så betonende og så indigneret som i går, hvor han holdt sin sidste store tale om det, han aldrig opnåede – en fredsaftale mellem palæstinenserne og israelerne.

Kerry deler skæbne med sin chef, præsident Barack Obama. Deres eftermæle bliver, at Mellemøsten blev deres skæbne. Obama gav i 2009 som præsident et løfte om at få USA ud af hængedynget og indlede en diplomatisk offensiv mod Asien i stedet. Men så let slipper man ikke ud af »sumpen«, som Mellemøsten kaldes i det amerikanske udenrigsministerium.

John Kerry har i fire år arbejdet på tre diplomatiske hovedfronter. Forhandlinger om fred i Syrien, en tostatsløsning i det israelsk-palæstinensiske område og en atomaftale med Iran, som er det eneste, der er lykkedes. De to øvrige konflikter flytter sig ikke ud af stedet. Tværtimod bliver de værre dag for dag, mener amerikanerne. I Syrien mere synligt. På Vestbredden og i Østjerusalem mindre synligt. Derfor var det en næsten bitter Kerry, der i talen revsede Israel for at fortsætte bebyggelserne i de områder, der efter planerne skal udgøre en palæstinensisk stat. Derfor undlod USA at nedlægge veto mod en FN-resolution, der fordømmer Israels bosættelser i de to områder. Og derfor prøver Obama desperat i de sidste tre uger på en eller anden måde at få søsat politiske markeringer, som det vil være svært for efterfølgeren, Donald Trump, at ignorere.

Kerrys frustration blev koncentreret i en spidende sætning, der i et sjældent tydeligt sprog viste frustrationen.

»Den israelske premierminister (Netanyahu, red.) støtter officielt en tostatsløsning, men hans nuværende koalition er den mest højreorienterede i israelsk historie med en dagsorden drevet af de mest ekstreme elementer. Resultatet er, at på trods af at premierministeren selv mener, at hans regering har været mest ivrige efter en løsning i Israels histore, så går det i den modsatte retning – mod en enstatsløsning.«

Udenrigsministeren rejser om kort tid til Europa for at mødes med den såkaldte »kvartet«, der består af FN, EU, Rusland og USA, som skal drøfte, hvordan man kommer videre med fredsprocessen. Kerry har foreslået Rusland, at der bygges videre på hans tale med en fælles opfordring til Israel og til palæstinenserne om at vende tilbage til forhandlingsbordet. Det skal ske, lige inden at Obama forlader Det Hvide Hus. Rusland har allerede nu sagt fra. Moskva mener, at talen er præget af indenrigspolitiske skænderier mellem Obama og Trump. Men Israel frygter, at mødet i kvarteten alligevel vil resultere i en fælles udtalelse, der bliver forelagt Sikkerhedsrådet til en ny afstemning. Dermed vil Israel igen stå med ryggen mod muren, hvis den går dem imod.

Kristian Mouritzen er Berlingskes korrespondent i USA