Mellemøstekspert: Man ved lidt om algeriernes holdninger

Algeriets præsident stiller ikke op til næste valg, men det er svært at sige, hvad resultatet så bliver.

FILES-ALGERIA-POLITICS-VOTE -
Abdelaziz Bouteflika er den længst siddende præsident i Algeriet nogensinde, og han har været yderst upopulær i en del af Algeriets befolkning, efter at han annoncerede sit kandidatur til en femte valgperiode. (Arkivfoto) Ryad Kramdi/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Noget historisk kan være undervejs i Algeriet.

Det mener Rasmus Boserup, der er tidligere seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (Diis) med stor indsigt i Mellemøsten.

Han kommenterer situationen, efter at landets siddende præsident mandag aften har meddelt, at han ikke stiller op til det kommende valg.

»Det er ikke vanvittigt overraskende, at han alligevel ikke stiller op til valget. Det spændende er at se, hvad det er for en proces, som det her får sat i gang«, siger Rasmus Boserup.

Der har været store folkelige protester mod præsident Abdelaziz Bouteflika, efter at han meddelte, at han ville gå efter en femte præsidentperiode.

Hvad der kommer efter Bouteflika er dog svært at spå om, mener Rasmus Boserup.

»Der er ikke som sådan en samlet opposition, der er klar til at tage over. Men der er nogle kandidater. Hvordan det vil udvikle sig, er også svært at sige, for man ved reelt ikke så meget om, hvad algerierne mener. «

»Man har nemlig en notorisk lav valgdeltagelse på omkring 20 procent i Algeriet. Så hvad der kommer til at ske, hvis de pludselig begynder at gå til stemmeurnerne, er svært at sige,« siger Rasmus Boserup.

Hvorvidt algerierne ønsker, at landet skal bevæge sig i en mere demokratisk vestlig retning, eller de ønsker en regering funderet i islam, er altså også uvist.

I Egypten så man efter det såkaldte arabiske forår, hvor adskillige befolkninger i Mellemøsten gjorde oprør mod de siddende regeringer i 2010 og 2011, at det islamistiske parti Det Muslimske Broderskab vandt regeringsmagten efter et valg.

Dog har islam ikke nogen markant rolle i algerisk politik i dag.

»Algeriet havde tilbage i 90'erne et arabisk forår, der mindede meget om det, som der foregik i Egypten i 2011. I 1989 åbnede man det politiske system op, og i 1990 og 1991, var der et stort politisk parti, der var islamistisk.«

»Partiet stod til at få to tredjedele af stemmerne i anden runde af et parlamentsvalg, og det førte til et militærkup. Kuppet skubbede den islamistiske bevægelse under jorden, og siden er den aldrig rigtigt kommet tilbage.«

Selv om de politisk står svagt, så findes de islamistiske strømninger i det algeriske samfund, fortæller Rasmus Boserup.

»Vi ved, at der findes salafistiske bevægelser, der er relativt stærke på et socialt plan. Vi ved også, at der findes nogle broderskabs-orienterede bevægelser« (Det Muslimske Broderskab, red.).

»Men hvordan de vil stå ved et valg, synes jeg er svært at sige.«

Abdelaziz Bouteflika har meldt ud, at han rykker parlamentsvalget, men nogen ny dato er ikke offentliggjort.

Valget skulle have været afholdt 18. april.

/ritzau/