Melania Trump trækker i trådene bag kulissen. Og nu er hun skurk i russisk tv

USAs førstedame, Melania Trump, bliver ofte fremstillet som en kvinde, der spiller en meget begrænset rolle i amerikansk politik. Men spørgsmålet er, om alle tager fejl.

Myterne om Melania Trump er mange: Hun lever et adskilt liv fra sin mand og blander sig ikke meget i, hvad der foregår i Washington. Ægteskabet er mere en praktisk foranstaltning, og hun holder sig i baggrunden.

Men måske skal vi genoverveje dele af den fortælling.