»Mein Kampf« rammer igen tyske boghylder

Efter 70 år skal Adolf Hitlers »Mein Kampf« atter udgives i Tyskland, men planerne vækker bekymring. Er Hitlers berygtede selvbiografi stadig en farlig bog?

Den nye udgave af Hitlers »Mein Kampf« udkommer i første omgang i et oplag på 3.500 eksemplarer og vil være forsynet med et kæmpe noteapparat. Foto: Fabrizio Bensch/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For første gang siden Anden Verdenskrig er »Mein Kampf« på vej til de tyske boghylder. Genudgivelsen af Adolf Hitlers berygtede selvbiografi og lærebog i radikal antisemitisme markerer afslutningen på 70 års tysk tabu.

Bogen har ganske vist aldrig været decideret forbudt i Tyskland, men rettighederne til bogen har efter Anden Verdenskrig været forvaltet af finansministeriet i den sydtyske delstat Bayern, der overtog rettighederne til »Mein Kampf« efter det nazistiske forlag Franz Eher.

 

I 70 år har Bayerns officielle holdning været entydig: Ingen tysk forlægger har skullet profitere på Hitlers modbydelige programskrift. Senest i 2012 forhindrede en domstol i Bayern historikeren Peter McGee i at trykke et længere uddrag af bogen i tidsskriftet Zeitungszeugen.

Ved årsskiftet udløber Bayerns rettigheder til værket officielt, fordi Hitler har været død i 70 år. For at komme mindre lødige udgivelser i forkøbet har et hold bestående af seks historikere og 60 assistenter ved Institut für Zeitgeschichte – et af Tysklands førende historiske forskningscentre med speciale i nazitiden – i over tre år arbejdet på en kritisk udgave med et omfattende noteapparat, der skal sikre værket mod ideologisk forher­ligelse og give forudsætningsløse læsere et indblik i de nazistiske forbrydelser.

Selve manifestet er kun på godt 780 sider af genudgivelsens 2.000 sider, mens de øvrige 1.220 sider består af næsten 5.000 kommentarer og anmærkninger såvel som et historisk register.

Ideelt set skal det omfattende noteapparat medvirke til at »smadre myterne«, der omgiver Hitlers berygtede bog, siger Andreas Wirsching, der er forskningsleder på Institut für Zeitgeschichte, til BBC.

Trods historikernes omhyggelige arbejde har tyske politikere ved flere lejligheder rystet på hånden. Måske alene af den grund at tyske skatteydere ikke skal medfinansiere udbredelsen af Hitlers tankegods.

I første omgang stod politikere i Bayern ellers klar med 500.000 euro som støtte til en videnskabelig og kritisk udgave af bogen. Efter et besøg i Israel i 2013 vendte CSU-chef Horst Seehofer og delstatens videnskabs­minister, Ludwig Spaenle (CSU), imidlertid på en tallerken. »Mein Kampf« var alligevel for stærk kost, og der var ingen grund til at lade delstatens skatteydere kaste penge efter en udgivelse, som i store dele af verden vil blive opfattet som en hån mod nazismens ofre.

»Mange samtaler med holocaustofre og pårørende til holocaustofre har vist, at en genoptrykning i den ene eller anden form af »Mein Kampf« kan udløse stor smerte hos ofrene og deres pårørende«, lød den officielle forklaring fra Spaenle. Derfor har Institut für Zeitgeschichte nu selv overtaget udgivelsen.

Hitler er en farlig mand

Gaven til de nygifte

»Mein Kampf« blev til efter det mislykkede kupforsøg i 1924, der indbragte Hitler et ophold i Landsberg-fængslet i München. Nogle historikere mener, at den vordende diktator dikterede første del af bogen til sin sekretær og medfange Rudolf Hess, mens andre peger på, at Hitler fik stillet en skrive­maskine til rådighed og selv tastede løs i fængselscellen. I 1925 udkom første bind, andet bind fulgte i 1926.

I bogen beskriver Hitler sin politiske vækkelse og leverer en ideologisk retfærdiggørelse af det nazistiske projekt. Han udfolder sine begreber om det tyske folks retmæssige krav på mere »Lebensraum« og lægger dermed kimen til sit senere overfald på Polen. Og naturligvis svælger Hitler i sine vrangforestillinger om jødernes globale sammensværgelse, som efter hans opfattelse nødvendiggør en såkaldt »racekrig«.

I de første fire år efter udgivelsen af første bind solgte bogen kun i omegnen af 23.000 eksemplarer, men i løbet af mellemkrigsårene voksede interessen for bogen, der blev læst og diskuteret i Weimar-republikkens intellektuelle cirkler. Efter den nazistiske magtovertagelse i 1933 blev Førerens selvbiografi til bestseller. Billige paperback-udgaver blev udleveret til nygifte par, og omtrent 12 millioner eksemplarer cirkulerede i det nazistiske Tyskland frem til 1945.

Særligt har spørgsmålet om, hvordan forskerne skal imødegå Hitlers vanvittige forestillinger om »den jødiske races« globale indflydelse, spillet en rolle for udgivelsen.

»Altså, når Hitler for eksempel siger: »Pressen er domineret af jøder«, så siger vi: Naturligvis var jøderne overrepræsenteret i tysk presse. Vi påpeger bare også, hvorfor det forholdt sig sådan. I statsforvaltningen og i hæren havde de ingen chancer. Derfor gik de naturligvis massivt ind i medierne,« siger historikeren Christian Hartmann fra Institut für Zeitgeschichte i et interview med radiostationen Deutschlandradio.

Hitler er tilbage. Hvor sjovt er det lige?

Bekymring for misbrug

Den nye udgave af »Mein Kampf« udkommer i første omgang i et begrænset oplag på 3.500 eksemplarer, og man skal ikke regne med at støde på vinduesudstillinger med »Mein Kampf« i de tyske boghandlere. Ifølge nyhedsbureauet DPA vil den tyske boghandlerkæde Thalia ikke have »Mein Kampf« på lager eller på hylderne i butikken. Interesserede kunder kan dog bestille den og få den leveret. Hos internetforhandleren Amazon vil ethvert overskud i forbindelse med salg af »Mein Kampf« gå til velgørende formål.

Trods de mange forbehold har genudgivelsen af den berygtede bog vakt bekymring for, at bogen kan misbruges af nynazister til propagandaformål. Flere tyske kommentatorer peger dog på, at Hitlers svulstige, nærmest kitschede æstetik og dårlige sprog næppe rummer den store ideologiske forførelseskraft i vores tid, mens et forbud til gengæld kan højne fascinationen af »Mein Kampf«.

»Bogen eller dens indhold er ikke i sig selv farlig, det er myten om den. Højreradikale og nynazister påstår nogle gange åbent, andre gange kun som antydning, at »Mein Kampf« undertrykkes, fordi bogens angivelige »sandheder« må fjernes fra det tyske samfund. Først i kraft af det ikke-eksisterende forbud får Hitlers bog sin tiltrækningskraft,« lyder en kommentar fra kulturredaktør Sven-Felix Kellerhoff i avisen Die Welt.

IS pumper sine krigere fulde af social propaganda og »Hitler-stoffet«