Mens nytårsfejringen stadig var i fuld gang i gaderne i New Orleans, kørte en bil klokken 03.15 lokal tid ind i en folkemængde. 

Det skriver flere amerikanske medier. 

Ti personer har mistet livet, mens over 30 personer er blevet såret, oplyser det lokale politi til ABC News.

Ifølge politiet ser det ud til, at der er taler om en bevidst hændelse.

Ingen er endnu blevet anholdt.

CBS News skriver, at chaufføren af bilen efterfølgende skal have skudt mod folk. Det har politiet endnu ikke bekræftet. 

Øjenvidner beretter om, at bilen kørte med høj fart mod grupper af folk. 

En tidligere veteran, der skriver på X, at han var til stede på ulykkesstedet, melder om, at en større bil kørte flere personer over: 

»Masseulykke, forsøgte førstehjælp, men de fleste var døde,« skriver han. 

Optagelser fra ulykkesstedet viser et stort antal ambulancer og politibiler. 

Der er endnu ingen meldinger om et muligt motiv. 

Hændelsen skal være sket i et kryds mellem den historiske gade Bourbon Street og Iberville, hvor mange turister ofte kommer. 

Hændelsen skete klokken 10.15 dansk tid.