Medier afslører Boris Johnsons sidespring og børn på gule plader – og hvad nu?

Boris Johnson skulle på det konservative partikonvent om få uger have ført sig frem som manden, der kan vælte partileder og premierminister Theresa May. Men nu er hans sexliv kommet på tværs. Hans kone har smidt ham ud, afslører britiske medier, der opregner listen over hans sidespring og børn på gule plader. Så hvad nu, Boris Johnson?

Boris Johnson og Marina Wheeler blev gift for 25 år siden – efter at de havde haft et længere forhold, mens Johnson var gift med sin første kone. I løbet af de 25 år smed Wheeler ofte sin mand ud, men tog ham til nåde igen, fordi – som hun ifølge The Sun sagde til en veninde – »det er bare den barnlige side af ham«. Men nu er nok blevet nok. Boris Johnson bekræftede fredag, at parret skal skilles.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Andy Rain/EPA/Ritzau Scanpix