Opdateret

Medie: To svenskere dræbt i Bruxelles før landskamp

Kort før landskampen mellem Belgien og Sverige er to svenskere blevet skuddræbt ifølge lokale medier.

To svenskere er skuddræbt forud for EM-kvalifikationskamp i Belgien. Sylvain Plazy/AP/Ritzau Scanpix

To personer er blevet skuddræbt i Bruxelles forud for fodboldkampen mellem Belgien og Sverige.

Det oplyser anklagemyndigheden ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den belgiske avis Het Laatste Nieuws rapporterer, at det er to svenskere, der er skuddræbt.

Mindst en af personerne, som er blevet skudt, skal have haft en svensk landsholdstrøje på ifølge det lokale medie Sudinfo La Capitale, som viser billeder fra området.

Det skulle have fundet sted på Place Sainctelette kort efter klokken 19 ifølge politikilder.

En mand åbnede ild og råbte angiveligt »Allahu Akbar«, da han steg af sin scooter og skød i flere retninger.

/ritzau/