Demokraten Scott Colom slår den siddende republikanske senator Cindy Hyde-Smith af pinden og bliver senator i Mississippi.

Det konkluderer mediet CNN's Decision Desk.

Sejren er meget snæver, men med 99 procent af stemmerne optalt står Colom til at få 49,2 procent af stemmerne.

Cindy Hyde-Smith står til 48,7 procent, skriver CNN.

Det er første gang siden 1982, at en demokrat vinder sædet i delstaten. Han er desuden den første sorte senator i delstaten siden perioden efter Den Amerikanske Borgerkrig fra 1861 til 1865.

RITZAU