Hvorfor tog det så lang tid for Nationalgarden at nå frem, da tusindvis af vrede Trump-tilhængere i sidste uge stormede Kongressen i Washington D.C.? Hvorfor var politiet ikke bedre forberedt på det angreb, der gentagne gange var advaret om – og som helt åbent blev planlagt?
Det har været de tilbagevendende spørgsmål, lige siden kongresmedlemmerne måtte flygte i skjul onsdag aften dansk tid. Og nu tager Steven Sund, der indtil for ganske nylig var Kongressens politichef, bladet fra munden i et interview med The Washington Post.
Han fortæller, at han bad om forstærkning seks gange, inden den kom. Første gang var det hans overordnede i Kongressen, der afviste anmodningen, to dage inden angrebet fandt sted, fordi de mente, at det ville sende det forkerte signal på dagen.
De resterende fem afslag fik han angiveligt på selve dagen – både af forsvarsministeriet og sine overordnede, efter at de mange uromagere allerede var trængt ind i Kongressen, skriver The Washington Post. Steven Sund har siden da forladt sin post som politichef.

»Jeg har aldrig set noget lignende«
Ifølge Steven Sund selv henvendte han sig til generalmajor William J. Walker mandag aften. Det er ham, der står i spidsen for de 1.000 soldater, Nationalgarden har i Washington D.C.
Han spurgte ham, om det var muligt for Nationalgarden at stå klar, hvis der blev brug for assistance onsdag, hvortil Walker angiveligt forklarede, at han kunne sende 125 soldater dertil relativt hurtigt.
Over 8.000 vrede Trump-tilhængere begyndte at marchere mod kongresbygningen onsdag eftermiddag, skriver avisen. Så snart Steven Sund så dem, vidste han, at hans mænd var i undertal. Han rådede kun over 1.400 betjente.
»Der var voldelige sammenstød med det samme. De kom med hjelme, gasmasker, skjold, peberspray, fyrværkeri, klatreudstyr – klatreudstyr! – sprængstoffer, metalrør, baseballbat. Jeg har aldrig set noget lignende i de 30 år, jeg har arbejdet i Washington,« fortæller han til The Washington Post.
Efter 15 minutter var sikkerhedsbarrieren omkring Kongressen allerede væltet. Nu strømmede Trump-tilhængerne mod parlamentsbygningen, og omkring klokken 14 lokal tid var de nået ind. Selvom det lokale politi i Washington D.C. hurtigt sendte hundredvis af betjente derud, var det ikke nok.
»Akut, akut, øjeblikkelig assistance«
Klokken 14.26 bad Steven Sund om ekstra hjælp i et opkald til forsvarsministeriet, skriver The Washington Post.
»Jeg anmoder om akut, akut, øjeblikkelig assistance fra Nationalgarden,« husker han at have sagt i opkaldet ifølge The Washington Post.
Der var flere regeringsmedlemmer og medarbejdere fra forsvarsministeriet med på opkaldet, fortæller Sund til The Washington Post. Og general Walter E. Piatt, der råder over hærens personale, afviste anmodningen.
»Jeg bryder mig ikke om, hvordan det rent visuelt vil tage sig ud, hvis Nationalgarden står i politilinje med Capitol i baggrunden,« forklarede han ifølge Sund.
Desuden ville Nationalgarden ikke kunne sendes afsted uden at have fået ordre om det fra forsvarsministeren først, forklarede han. Det har tidligere været fremme, at det endte med at være vicepræsidenten Mike Pence, som i samråd med forsvarsministeren, Christopher Miller, tilkaldte Nationalgarden.
Flere andre deltagere i opkaldet har bekræftet dette over for The Washington Post. John Falcicchio, der er stabschef for borgmesteren i Washington D.C., deltog også i opkaldet.
»Han skreg bogstavelig talt om hjælp i telefonen. Det er ætset ind i min hukommelse,« fortæller han om opkaldet.
Også Washingtons borgmester, Muriel Bowser, fortæller til The Washington Post, at Sund »gjorde det meget klart, at han havde brug for ekstraordinær hjælp, inklusive Nationalgarden«:
»Der var en del bekymring fra hærens side om, hvordan det ville se ud med bevæbnede soldater på Kongressens grund,« fortæller hun.

Pentagons forklaring
Steven Sund fortæller også, at han flere gange i løbet af optøjerne bad sine overordnede i Kongressen om at henvende sig til Nationalgarden.
Fra Pentagon har det lydt, at Nationalgarden slet ikke står klar til at rykke akut ud.
Og fordi Kongressens politistyrke hverken bad om assistance forud for selve dagen eller lagde en plan for, hvad der skulle gøres i det tilfælde, at voldelige uroligheder begyndte, tog det længere tid at få sendt hjælpen afsted, oplyser ministeriet til The Washington Post.
Ifølge forsvarsministeriets egen tidslinje blev Nationalgarden aktiveret klokken 15.04.
Først 17.40 dukkede soldaterne op. På det tidspunkt havde fire personer allerede mistet livet, og det værste af kaosset var overstået.
Lyt til »Kampagnesporet«, Berlingskes podcast om amerikansk politik: