Medie: Ny undersøgelse ser ingen tegn på eksplosion på Estonia

Estisk undersøgelse har ikke fundet tegn på hverken eksplosion eller kollision på Estonias vrag ifølge SVT.

Efterforskere, der her ses i juni sidste år under deres undersøgelse af vraget fra færgen Estonia, har ikke fundet nogle tegn på hverken en eksplosion eller en kollision, som kunne være årsag til, at færgen sank på under en time i september i 1994. Stefan Jerrevang/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er ikke noget, som tyder på, at der var en eksplosion på færgen »Estonia«, der forliste i september 1994. Det viser en ny estisk undersøgelse af færgevraget ifølge den svenske tv-station SVT.

Undersøgelserne viser heller ikke noget, der tyder på, at færgen kolliderede med et andet fartøj.

Færgen »Estonia« forliste på vej fra Tallinn til Stockholm i september 1994. Ulykken var en af de voldsomste europæiske ulykker til søs i fredstid. 852 personer omkom – herunder fem danskere – mens 137 overlevede.

I september 2019 sendte journalisten Henrik Evertsson og vrageksperten Linus Andersson en dykkerrobot ned for at undersøge vraget.

Dykkerrobotten opdagede et hul i skroget. Opdagelsen førte til, at der blev åbnet en ny undersøgelse af skibets forlis. Det er den undersøgelse, som SVT kan berette resultatet af.

Hullet, der efter opdagelsen viste sig større end først antaget, anslås til at være omkring 40 meter langt og 6 meter bredt.

Da en havarikommission undersøgte skibet i 1997, viste undersøgelserne, at en løsreven bovport var årsagen til forliset.

Da der var høj sø, betød den løsrevne bovport, at der flød vand ind på bildækket. Det gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke.

Skibet sank på under en time, hvilket tidligere har udløst undren.

Riksdagen i Sverige kom i 1998 frem til, at skibet ikke skulle hæves af respekt for de dødes gravfred.

Den nye undersøgelse har blandt andet brugt en tredimensionel model og flere højopløsningsbilleder fra vraget på havbunden.

Ifølge Jonas Bäckstrand fra den havarikommission, der står bag den nye undersøgelse, stammer skaderne på skroget fra netop havbunden.

»Det er ganske tydeligt set ud fra den her model, at havbundens konturer matcher skaderne på skroget, siger han på pressemødet, hvor undersøgelsens resultater præsenteres.«

/ritzau/